blev mere tryg og sikker ved at rejse alene

Generelt er det sikkert at rejse alene som kvinde (eller mand for den sags skyld). Men som solorejsende kvinde, så er man nogen gange lidt mere udsat end når man rejser med andre. Men heldigvis er der ikke meget der skal til før at du kan blive mere tryg og sikker som kvindelig solorejsende. Så du i stedet kan nyde din rejse!

1. Lyt til din intuition

Kender du det, at man kan bare inderst inde mærke at der er noget forkert? Jeg har engang læst, at ens intuition egentlig bare er når din hjerne har opfattet en række signal, som du ikke selv har registeret. Så når din intuition siger, at der er noget galt, så handler det om at lytte til den. Jeg er selv flere gange kommet ud af situationer ved at lytte til min intuition, sidst i Cambodja hvor jeg nær endte i en eller anden form for scam. Det hele gik virkelig hurtigt, men jeg kunne bare mærke at der var noget galt. Senere kom jeg til at tænke på, at manden først kunne huske at hovedstaden i Danmark var København efter at jeg fortalte ham det. Ret pudsigt, når hans niece “tilfældigvis” skulle bo og studere der… 😉

Læs også: Typiske scams på rejsen og hvordan du undgår dem

De lokale vil gerne have at du får det bedste indtryk af deres land, så de fleste vil rigtig gerne hjælpe og give dig gode råd med på vejen
De lokale vil gerne have at du får det bedste indtryk af deres land, så de fleste vil rigtig gerne hjælpe og give dig gode råd med på vejen – mig og min veninde, Hang, fra Vietnam

2. Spørg de lokale

Det kan altid være godt lige at forhøre sig om der er områder du burde undgå i den by, som du nu er i. De fleste steder er sikre nok at gå i, men der er jo også områder i Danmark, hvor det måske ikke er det smarteste sted at gå når det er blevet mørkt. Så jeg spørger ofte om der er områder, som jeg burde undgå at gå alene om natten, så er jeg på den sikre side 🙂

natbus Camodja
I natbusserne i Cambodja ligger man meget tæt, så er det måske rare at du ligger ved siden af en kvinde end en mand 😉

3.  Spørg om du ikke må sove ved siden af en kvinde i en natbus/-tog, hvis det får dig til at føle dig mere tryg

Natbusser/-tog er en god måde at spare penge på en overnatning på. Du skal jo alligevel transporteres, så hvorfor ikke spare på overnatningen? Jeg har taget utrolig mange natbusser på mine rejser og har sovet ved siden af mænd, kvinder og børn uden problemer. Men jeg skal da være ærlig, at jeg da hellere vil sove ved siden af en kvindelig backpacker end en gammel, snorkende rotte 😉 Nogen gange er busselskabet gode til at placere kvinder ved siden af hinanden. I Cambodja prøvede jeg til og med at personalet prøvede at rykke rundt på de lokale, så en pige og jeg kunne sove ved siden af hinanden og vi havde ikke engang spurgt. Men føler du dig mere tryg ved at sove ved siden af en kvinde, så spørg personalet om det ikke kan lade sig gøre 🙂 I Argentina og Burma har busserne også ofte enkeltsæder, hvilket også kunne være et oplagt valg.

Har du en dårlig oplevelse, så fjern dig selv fra den - tag en tuk tuk eller en taxa væk
Har du en dårlig oplevelse, så fjern dig selv fra den – tag en tuk tuk eller en taxa væk. Så hav adressen på dit hostel eller noget i nærheden på dig

4. Hav altid adressen på dit hostel/hotel på dig

Jeg sørger som oftest for at jeg har adressen på mit hostel med mig og hvis ikke den, så finder jeg ofte ud af hvad der ligger i nærheden. På den måde kan jeg hurtigt sætte mig ind i en taxa og fjerne mig fra en situation, hvis den bliver ubehagelig. Det har dog aldrig været nødvendigt. Jeg har dog et par gange blevet væk og har været tæt på ikke at nå tilbage til mit hostel inden et bestemt tidspunkt og der kunne det have været rart, at have haft en adresse at gå efter 😉

5. Undgå at se alt for lost ud, hvis du er faret vild

Ja, som kvindelig solorejsende er man bare lidt mere udsat end folk der rejser i par, men ser du ovenikøbet forvirret og vildrede ud, så kan du hurtigt blive mere udsat. Derfor kan det være en god idé at ligne en som overhovedet ikke er faret vild. Prøv at gå målrettet i en retning, spørg nogle lokale om vej eller find vej via din mobil. Selv bruger jeg app’en Maps.me – her kan du downloade et kort som fungerer offline, så kan du hurtigt finde vej til dit hostel eller en seværdighed i nærheden 🙂 Ellers kan du jo også tage en taxa til dit hostel eller en seværdighed osv. Derudover, så lad vær med at flashe for meget med dine værdigenstande og efterlad dine smykker derhjemme ellers kan du hurtigt blive et mål for lommetyve.

Læs også: Gode apps til at gøre rejsen lettere

Et glas vin eller en øl engang i mellem skader ikke, men undgå at bliv alt for fuld
Et glas vin eller en øl engang i mellem skader ikke, men undgå at bliv alt for fuld. Billede af Malene Fosse Nordvi

6. Undgå at drikke dig fuld

Dette er for mig ikke noget problem, da jeg sjældent drikker på mine rejser. Men kan du godt lide en god bytur, så vær varsom og drik med måde. Du kender ikke byen nær så godt som din hjemby og du kan ikke være sikker på at dine nye venner ved hvor du er eller sørger for dig, hvis du bliver for fuld. Så derfor undgå at drikke dig fuld, selvfølgelig skal du tage i byen, hvis det er det du har lyst til, men man kan også have det sjovt selvom man kun har fået par øl 😉

Læs også: Sådan får du flere venner på rejsen

Jeg har ofte lidt lange shorts på i Asien, tro mig lårkort ville ikke være et kønt syn ;-) Men med længere shorts, så undgår jeg at støde lokal befolkningen :-)
Jeg har ofte lidt lange shorts på i Asien, tro mig lårkort ville ikke være et kønt syn 😉 Men med længere shorts, så undgår jeg at støde lokal befolkningen 🙂

7. Klæd dig på efter det land, som du skal besøge

Det gælder egentlig for alle, men klæder man sig ikke efter landets normer, så kan man komme ud for nogle ubehagelige oplevelser. En jeg kender fik skæld ud af en mand på en bus i Burma, fordi hendes shorts var for korte… Så læs op på de lande du skal til og generelt så lad vær med at gå i alt for lårkorte shorts eller udringet t-shirts i Asien, dæk knæ og skuldre i templer samt tag noget over dig når du skal gå til og fra stranden, så du ikke vader gennem byen i bikini. Hvis du ikke lige får læst op på det, så spørg i receptionen på dit hostel, så skal de nok fortælle dig hvis dit tøj er ok og hvis de tøver, så er det nok ikke i orden 😉 Husk på, at det er dig der er gæst i landet, så du kan hurtigt støde folk, hvis ikke at du klæder dig på eller opfører dig efter landets normer.

Tager du alene ud i naturen, så er det en god idé at fortælle nogen om dine planer
Tager du alene ud i naturen, så er det en god idé at fortælle nogen om dine planer

8. Fortæl en hvor du skal hen

Du behøver ikke altid fortælle hvor du går hen. Skal du bare på opdagelse i den by, hvor du befinder dig, så er det helt fint. Men skal du på vandretur eller et andet sted, hvor internet er sparsomt, så er det en god idé at give nogen besked om at du tager afsted og hvornår du forventer at komme tilbage. Så kan de kontakte de rigtige, hvis du pludselig ikke dukker op. Jeg skriver også tit til min familie derhjemme hvis jeg er kommet til et nyt sted/forlader et sted – særligt hvis der ikke er wifi. Så kan de følge lidt med i min rejse og bliver ikke bekymret, hvis de ikke lige hører fra mig i noget tid 😉

Dette kunne jo være din falske kæreste i en periode ;-)
Dette kunne jo være din falske kæreste i en periode 😉

9. Det er ok at have et cover navn og en falsk kæreste

What? tænker du måske…Ja, jeg har et cover navn og en falsk kæreste. Jeg er nogen gange blevet spurgt på dates eller spurgt om meget personlige spørgsmål af mænd på gaden. Selvfølgelig er der også mænd, som stiller almindelige spørgsmål så som: “Hvor er du fra?”, “Hvad laver du i mit land? Kan du lide det?” osv. Det er helt ok, at være nysgerrig og jeg har da også mange lange snakke med lokale. Men jeg har også oplevet mænd, som gerne vil mere og man kan jo ikke ligefrem lyve om hvor man bor, når man kommer gående direkte ud fra sit hostel…Derfor har jeg et falsk navn og en falsk kæreste. Nogen gange stopper de, når de hører, at man har en kæreste og nogen gange gør de ikke, men så får de i hvert fald ikke fat i mig, når de går ind på hostellet og spørger efter en Maria eller et andet navn 😉 Hvis de spørger mig om hvor min kæreste er, så er han enten syg eller på arbejde alt efter situationen 😉

Mit hostel i Sydney havde indlogeret mig på en sovesal kun for kvinder
Mit hostel i Sydney havde indlogeret mig på en sovesal kun for kvinder

10. Bor du på hostel så vælg en sovesal kun for kvinder eller et eneværelse

Hvis du ikke er tryg ved at skulle dele værelse med mænd, så vælg en sovesal kun for kvinder. Når det så er sagt, så har jeg sovet på mange mixed dorms og der er aldrig sket noget ubehageligt. Jeg tror at nogle af de værste oplevelser med mixed dorms har været dårligt lugtende værelser, manglende rengøring og larmende folk om natten. Det har dog kun været få gange ift. de mange nætter som jeg har tilbragt på hostels. Hvis du ikke lige har lyst til at bo på sovesal, men gerne vil have den sociale del ved at bo på hostel, så overvej et ene værelse

Til sidst: Lad vær med at bekymre dig alt for meget

Ja, man er måske lidt mere udsat som solorejsende kvinde, men det er jo ikke ligefrem fordi der venter en bande, som vil kidnappe dig eller voldtægtsforbryder på hvert gadehjørne. De fleste mennesker er jo rigtig søde og vil rigtig gerne hjælpe dig med at få de bedste oplevelser i deres land. Jeg har rejst alene siden 2011 og mine dårlige oplevelser kan tælles på en hånd og halvdelen af gangene havde jeg faktisk fundet en at være sammen med. Så lad vær med at bekymre dig for alt hvad der kan ske, det kan alt sammen også ske i Danmark, og tag i stedet ud og oplev verden! Med lidt sund fornuft kan man komme rigtig langt uden problemer. Skal du afsted på din første solorejse? Så skulle du måske overveje en af mine yndlingslande at rejse alene i 🙂


Læs også: Sådan mindsker du risikoen for tyveri


Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

4 Comments

    1. Mange tak Freja! Er glad for at du kunne bruge det 😀 Du må endelig sige til, hvis du har flere spørgsmål og/eller bekymringer om det at rejse alene 🙂 Men uanset hvad, så god tur! Jeg håber at du får en fantastisk rejse! 🙂

  1. Veldig mange gode tips her, Tine! Tar man de rette forholdsreglene (slike som du lister opp her), så er det null stress å reise alene som kvinne. 🙂

    1. Mange tak, Renate! Hel enig, men jeg forstår godt at rigtig mange er lidt nervøse i starten 🙂 Har du nogle tips at tilføje? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>