Qatar - The weirdest country I have been to
Qatar – Det mærkeligste land jeg nogensinde har besøgt

I år 2011 besøgte jeg Qatar på en tur jorden rundt. Det var det første stop på min tur. Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til landet. Jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg faktisk havde hørt om det før jeg havde en mellemlanding der. Når jeg nu havde en landing tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne se landet. Jeg brugte tre dage i landet, hvor jeg couchsurfede hos to europæere. Couchsurfing var en virkelig fed oplevelse! Men Qatar var uden tvivl det mærkeligste land jeg nogensinde har besøgt!…

Mine to værter, Oli og Simon, startede med at samle mig op i lufthavnen. Mit fly ankom en time tidligere end det der stod på min flybillet, så de kom løbende ind i lufthavnen hvor jeg stod og ventede. De havde heldigvis holdt øje med mit fly online, så jeg ventede ikke mere end 15 min før de var der.

De tog mig straks med ud og spise, hvor vi fik noget så eksotisk som kebab 😉 De troede ikke, at jeg kendte det, så de blev vist lidt skuffet da det viste sig, at det ikke ville blive en ny eksotisk madoplevelse for mig, men det smagte stadig godt! I Qatar spiser man med fingrene, så i alle restauranter stod der en håndvask midt i restauranten, hvor man så kunne vaske sine hænder, hvilket egentlig var dejligt.

Det meste af dagen tilbragte jeg alene mens Simon og Oli var på arbejde. De joinede mig så om eftermiddagen og brugte tid på at vise mig Doha. De var så gode værter! De arrangerede at deres firmachauffør hentede mig om morgenen og smed mig af hvor end jeg ville hen! Det var virkelig sejt!! Okay, indtil nu lyder det måske ikke som et mærkeligt land, men det kommer nu.

Hvorfor er Qatar så det mærkeligste land jeg nogensinde har besøgt?

Probably the only authentic and
Formentlig det mest autentiske tilbage i Qatar – udenfor turistzonen

Mangel på autenticitet

Der er ikke en bestemt grund til at jeg synes at Qatar er det mærkeligste land, men flere. Qatar vil virkelig gerne have flere turister til landet, men de forstår sig ikke rigtig på turister. De fleste rejsende, i hvert fald dem jeg kender, vil gerne opleve noget kultur og autenticitet når de rejser.

Qatar er et relativt ungt land, så selvfølgelig finder man ikke mange gamle bygninger eller en gammel kultur. Men det hjælper altså ikke på autenticisfølelsen når de vælger at rive en bygning ned hver gang den bliver lidt for gammel eller grim – bare for at bygge en ny og mere moderne bygning!

Det er dog langsomt gået op for dem, at turister gerne vil have autenticitet og gerne vil have den der “Aladdin” oplevelse. Så derfor har de selvfølgelig bygget en ny souq (et marked) for turister. Dernæst har de ansat en flok mænd til at gå rundt og spille vagtmænd/militærmænd, så det hele kommer til at føles som om at man besøger en forlystelsespark i stedet for et andet land! Seriøs, det er altså mærkeligt, at besøge et andet land og så føle at man sidder i Djurs sommerland i stedet…Som I kan læse, så føles det jo vild autentisk i den souq! 😉

Pharrell Willams

Jeg har også engang hørt, at under håndbold VM, så havde de så få turister der kom til landet, så de hyrede Pharrell Willams til at komme og spille et par numre….Hmm, måske de skulle tage og kigge på deres eget land, før de begynder at hyre kunstnere til landet for at lokke folk til. For hvor mange af os ville lige tage til et land der ligger 6 timer væk for at høre Pharrell spille med mindre, at vi var total fans af Pharrell?

Derudover så behandler de andre asiatere (fra Indien, Filippinerne osv.) som om at de er komplet værdiløse, men det er faktisk dem som har bygget hele landet op….men det er en anden historie, men måske de skulle se på dem selv og prøve, at lave et land i stedet for en ny “forlystelsespark” 😉 Men jeg kan godt forstå, at man brygger en drag race bane og ansætter verdens bedste drag race kører, hvis man elsker drag races og har penge nok…. 😉

The tourist souq in Qatar
Turist souq’en i Qatar

Kvinderne i Qatar

Når man rejser i Qatar, så er det hurtigt tydeligt, at der ikke er ret mange kvinder i landet. Man ser faktisk næsten ingen kvinder i gadebilledet om dagen, men om aftenen ser man lidt flere når deres mænd tager dem med ud i byen. Hvad tror I så der sker når man kommer med sit blonde hår og sin vinterbleg hus? Faktisk en del. Det er ikke farligt, at rejse alene som kvinde i Qatar, men det er klart at de ikke er vant til kvinder!

Jeg følte mig overvåget…

Jeg oplevede nogen, som spurgte om de måtte tage et billede, hvilket ikke er usædvanligt, men at blive forfulgt af flere forskellige mænd op til flere gange er bestemt ikke behageligt….Mange stoppede bilerne lige ved siden af mig for at få et glimt ad den hvide pige. Okay, det kunne også ske andre steder, men det var virkelig mærkeligt, at gå rundt i en by næsten uden kvinder! Og derudover følte jeg mig faktisk overvåget når jeg gik rundt i byen bort set fra når mine værter gik rundt med mig. Det var virkelig ubehageligt! Jeg har hørt om folk med lignende oplevelser, så de endte med at bruge hele ferien på hotelværelset…

Har du nogensinde været i Qatar? Hvad synes du om landet?

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

2 Comments

  1. Ja vi har været i Qatar og synes bestemt også det var et underligt land. Et af verdens rigeste lande, hvis ikke det rigeste land men det kan jeg da godt forstå. Et land som har arbejder der lever til en ussel løn i nærmest slave lignende tilstande men det er der desværre mange lande i Mellemøsten der praktisere. At være gæst i det land var ikke særlig behageligt specielt ikke som kvinde som du også beskriver. At skulle spørge om lov som kvinde fra de andre gæster om man må gå ind på en cafe og drikke cafe er underligt. Ellers synes jeg lidt man virkelig blev behandlet som en vantro. Ja, jeg kunne blive ved. Når det er sagt ville jeg da ikke have været den oplevelse foruden. Fascinerende byggeri, dejligt vand at bade i og vi boede på et super lækkert hotel som medvirkede til et luksus ophold for os. Hvis kan du læse mere på vores site hvor vi har skrevet om vores rejsetanker efter vores besøg i Qatar.
    Ellers fint indlæg og dejligt befriende at læse 🙂 Godt gået Tine
    /Annette

    1. Jeg tror, at du har ret i at det er det rigeste 🙂 Ja, desværre er det sådan mange steder….Det husker jeg ikke, at jeg skulle. Men jeg har aldrig før eller siden oplevet at det har været ubehageligt at rejse i et land, men Qatar var rimelig ubehageligt, det kan godt være at det er fordi man bliver anset som vantro…Jeg har ikke noget behov for at besøge Qatar igen, men er glad for at jeg gjorde det 🙂 Mange tak Annette 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>