Getting the cheapest airplane tickets

Indeholder sponsoreret links

Noget af det dyreste på rejsen kan være flybilletter, men her er nogle af mine tips og tricks til at spare mange penge på flybilletter!


1. Fjern cookies og søg i et inkognito-vindue


Når du booker flybilletter, så husk at fjerne cookies først ellers kan det være at du kommer til at betale mere for din flybillet end du egentlig burde! Hvis du søger i et inkognito-vindue, så bliver cookies osv. også automatisk fjernet når du lukker vinduet igen.


2. Book på det rigtige tidspunkt


Der er ingen som kan fortælle dig hvornår det helt rigtige tidspunkt er. Så det er bare om at holde lidt øje med priserne og slå til når der kommer et godt tilbud. Du kan evt. skrive dig op til nyhedsbreve hos forskellige flyselskaber og så slå til når de har et godt tilbud 🙂

Bonus information: Hent app’en Hopper. Den viser dig om du burde booke din billet nu eller burde vente baseret på tre års data

Flybillet til Bangkok


3. Vær fleksibel med dine rejsedatoer


Det er selvfølgelig ikke altid at du kan være fleksibel med dine rejsedatoer, men hvis du kan. Så kan du måske spare mange penge! Skyscanner har en funktion hvor du kan søge på hele måneden (som på billedet foroven), så kan du se hvilken dag der er billigst at rejse på 🙂

tricks til at finde billige flybilletter


4. Kan du ikke være fleksibel, så opret en prisagent


På mange sider kan du oprette en prisagent, så du får en mail hver uge med prisen, så kan det være op til dig at beslutte hvornår du vil købe 🙂


5. Vær fleksibel med lufthavne 


Momondo har en funktion, hvor du kan krydse af og se hvilken lufthavn i samme område er billigst, så hvis du fx skal til London, så kan den fortælle dig hvilket ville være billigst. Man kan nogen gange spare mange penge på den måde.

Derudover har både momondo og skyscanner en funktion hvor du kan søge på hele lande og kontinenter, endda også hele verden og så se hvad der er billigst 🙂


6. Skal du langt, så undersøg om det kan svare sig at dele billetten op


Jeg har stort set lige købt en billet til Australien og der kunne jeg faktisk spare 3000 kroner på at købe en billet som hed CPH-Taiwan, Singapore-CPH og så booke nogle billetter hos nogle lavprisflyselskaber til og fra Australien. Det ene har jeg endda fløjet med før med stor tilfredsstillelse.

Det er selvfølgelig altid et spørgsmål om hvor mange penge man kan spare og hvor god komfort man ønsker. Havde jeg kun kunne spare 500 kroner, så er jeg ikke sikker på at jeg havde delt det op på den måde. Husk på, at man også skal lægge gebyr for indchecket bagage hos lavprisflyselskaber, så i sidste ende kan det ikke altid betale sig.

Men på min sidste billet havde jeg, som sagt, en besparelse på 3000 kroner ved at købe strækninger individuelt. Derudover fik jeg også muligheden for at opleve to byer, som jeg endnu ikke har oplevet, så synes jeg bestemt at det kunne betale sig!

Vær dog opmærksom på at du skal have nok tid mellem dine fly, hvis du deler din billet op, da du skal have din bagage med dig og skal tjekke ind på det nye fly, hvis du deler dem op. Jeg ville minimum vælge fire timers transit, hvis jeg deler mine flybilletter op på den måde, da du jo så skal i gennem security og immigrationen for at hente din bagage og dernæst checke ind igen.

Tip:

  • Skal du til Oceanien, så kig på fly til Asien og lavpris videre til Oceanien
  • Skal du til Mellem– eller Sydamerika, så kig på fly til USA og lavpris videre
  • Skal du til Asien eller Afrika, så kan det måske betale sig med et stop i mellemøsten eller i Tyrkiet

Husk dog, at billigst ikke altid er bedst. Nogen lavprisflyselskaber kan ende med at blive dyre i sidste ende, hvis du skal have mad og bagage med flyet.

Undersøg hvad det koster at inkludere i den billet og find den billet der passer dig bedst. Fx kunne jeg flyve fra Cambodja til Chiang Mai i Thailand med enten Air Asia eller Thai Smile. På papiret så Air Asia billigst ud, men fordi Thai Smile inkluderede bagage, så endte den med at blive billigst 🙂

Se en liste over lavprisflyselskaber her

check flere hjemmesider for de bedste priser
Den samme billet tre forskellige sider og tre forskellige priser. Kan du gætte hvilken en jeg bookede? 😉

 


7. Brug flere søgemaskiner


Da jeg bookede mine billetter til Australien, så søgte jeg på mange forskellige sider og her var skyscanner 1000 kroner billigere på flyet fra Taiwan til Australien end momondo, mens flyene til og fra Asien var billigst på momondo. Så brug flere forskellige søgemaskiner, det kan godt betale sig! Jeg søger ofte på:


8. Er du ung eller studerende? Så prøv Kilroy


Da jeg skulle til Asien i efteråret/vinteren 2015-2016, så var jeg forbi Kilroys hjemmeside.

De har nogen gange gode tilbud til studerende og unge. Jeg sparede fx 2000 kroner på mine billetter hos Emirates, da jeg skulle til Asien sidste år, end jeg ville have skulle betale alle andre steder. Hvilket jo også var ret fedt!

Det kræver dog lige at du køber et ungdomskort eller et internationalt studiekort til 150 kroner, men det er da alligevel en del at spare 🙂


9. Tjek flyselskabernes egen hjemmeside og internettet for rabatkoder


Jeg tjekker også nogen gange flyselskabernes egen hjemmeside, der kan du nogen gange være heldig, at få en billigere billet eller få mere inkluderet i den billet. Jeg skulle booke en billet fra Townsville til Perth i Australien. Jeg søgte først på Skyscanner og fandt ud af at Virgin Airlines var billigst på det tidspunkt jeg skulle rejse.

Så gik jeg ind på deres hjemmeside, der var billetten omkring 50 kroner dyrere, men så inkluderede billetten indchecket bagage, hvorimod at hjemmesiden som Skyscanner havde sendt mig videre til krævede ekstra 400 kroner for indchecket bagage (og så var det endda med færre kilo).

Så googlede jeg Virgin Australia promotion code og fandt en rabatkode som gav mig 35 dollars (cirka 175 kroner) i rabat.

file#345


10. Tilmeld dig nyhedsbreve


Nogen gange har flyselskaberne vanvittige tilbud, så her kan det nogen gange svare sig, at holde lidt øje med de gode tilbud. Hvem ved måske du får det fantastiske tilbud til New York eller et helt andet sted, som du har drømt om 🙂


Ekstra tip: Bliv medlem i miles-klubber


Tjek altid om du ikke vil kunne blive medlem af en miles-klub hos dem du skal flyve med. Nogen samarbejder også med hinanden og så man kan samle alle point et sted. Jeg fløj i 2014 med Qantas til New Zealand og med Emirates til Asien i 2015. De hører under samme klub, så jeg kunne samle mine point. Nu har jeg point nok til at bestille en returbillet til et sted i Europa og pointene holder i op til 5 år, så jeg kan jo nå at samle flere og komme endnu længere væk 😉

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>