Rejseblog: Cai Rang og Phong Dien flydende marked i Can Tho, Vietnam

Det var tidligt morgen, da vi tøffende begav os ud på Mekongfloden. Omkring os kunne vi høre brummen fra de omkringliggende både. Mørket blev enkelte gange brudt af lyset fra de sporadiske lygtepæle, som stod inde på land.

Vi sejlede forbi et marked, som lignede noget som allerede havde været i gang i mange timer. Vi sejlede forbi en flydende benzintank. Mere af mere af det lokale liv blev synlig i takt med at solen stod op bag det tunge skydække og vi kunne efterhånden begynde at se de mange andre både, som havde kurs mod de flydende markeder.

Besøg på Cai Rang og Phong Dien flydende marked i Can Tho, Vietnam

Cai Rang flydende marked

Som vi nærmede os Cai Rang flydende marked blev mændgen af både større. Midt på floden så vi pludselig en ø af både og vi vidste at vi nu var ankommet til det flydende marked. Overalt blev der handlet og pruttet. Vandmeloner og ananas fløj gennem luften mellem de mange både.
vandmeloner på det flydende marked i Can Tho
en autentisk oplevelse i Vietnam

Hver båd havde en lang pind med frugt og grønt, så man kunne se hvad den solgte. På den måde kunne de små både navigere ind og ud mellem de store i jagten på varer. Et par mindre både fungerede som restauranter og kaffebarer for turister og handlende. Solen brød netop i gennem skydækket, så vi lige netop kunne nyde den sidste del af solopgangen, mens vores chauffør fik sig en suppe til morgenmad. Dagen var kun lige begyndt og den var allerede god!

Læs også: En vidunderlig aften i Can Tho, Vietnam

de lokale vietnamesere i Mekongdeltaet

En lille charmetrold og Phong Dien flydende marked

Vi forsatte turen længere op ad floden og forsatte ind af en lille kanal. Vores chauffør sejlede ind til siden, pegede på et skilt og sagde: “Ri pepe” (læs: rice paper). Vi var åbenbart kommet til en lille rispapirsfabrik. De første stykker rispapir lå allerede og tørrede i solen. En lille vietnamesisk dame stod og smurte en dej helt tyndt ud, mens en mand flyttede de dampede rispapir over på store sivmåtter, hvor de skulle ligge og tørre. Deres selvsikre bevægelser mindede nærmest om en lille dans.

Læs også: Hvordan er det så at flytte til Vietnam?

besøg på en rispapirsfabrik

_MG_7642

En lille pige fik øje på mit kamera og skyndte sig hen til mig. Hun havde allerede lært at kommunikere med turister og pegede først på kameraet og dernæst sig selv. Da jeg havde taget billedet og viste det til hende tog hun straks kameraet ud af mine hænder og gengældte tjenesten. Hun rakte mig kameraet, gik hen til den næste flok turister og gjorde præcis det samme igen.

lokale oplevelser i Mekongdeltaet

Vi gik tilbage til båden og forsatte turen mod Phong Dien flydende marked. Vores chauffør styrede båden med kyndig hånd og kunne da både styre båden samtidig med at hun flettede blomster ud af bambus. Vi nåede det lille marked. Jeg havde hørt, at det skulle være det bedste, men det var mere eller mindre 5-6 lokale både omringet af cirka dobbelt så mange turistbåde, så meget for et autentisk marked…

Læs også: Trekking i Sapa – uden alle turisterne

vores guide på turen til de flydende markeder

De små kanaler

Dernæst gik turen ind i de små kanaler. Mængden af affald var stærk reduceret, larmen fra de mange både var ikke-eksisterende. I stedet var vi nu omringet af palmer og små lokale huse. De mange lokale hilste pænt på os. En flok lokale børn stod ved vandkanten og begyndte at hoppe begejstret og vinke ivrigt til os, da vi gled forbi i vandet.

Det var det smukke landskab, som jeg havde glædet mig til at se, men de imødekommende lokale gjorde blot oplevelsen endnu bedre! Turbådene sejlede alle den samme vej, men langt de fleste holdt en afstand, så vi følte os helt alene på floden.

Læs også: Cruise i Halong Bay

Mekongdeltaet

Den lille frugtfarm og tilbageturen

Vores chauffør gjorde endnu et stop langs flodkanten og gjorde tegn til at vi skulle gå i samme retning som vi havde sejlet. Vi gik gennem en lille palmeplantage og hilste på de lokale. Efter lidt tid så vi igen vores chauffør. Hun stod på den lille sti og vinkede til os. Vi skulle nu besøge en lille frugtfarm.

Vi gik gennem en lille have mens vores guide forsøgte at finde frem til de få frugter, som hun kendte det engelske navn på. Efter cirka fem minutters gåtur blev vi ledt ind i en lille restaurant. Her blev vi spurgt om vi ville købe et måltid mad til vores guide, men det ville franskmændene ikke være med til, i stedet købte hun selv hendes frokost. Personligt havde jeg ikke noget i mod, hvis vi alle gav lidt til hendes mad. Da hun var færdig tog vi igen ud på floderne og satte atter kursen mod Can Tho.

Læs også: Scootereventyr og grotter i Phong Nha National Park

affaldsproblem i Vietnam

Vi stoppede flere gange for at fjerne plastikposer fra roret og for at tanke benzin ved en af de flydende tankstationer inden vi tøffende nåede den lille samling af brædder, som udgjorde “havnen”. Vi gav vores båddame lidt drikkepenge som tak for turen. Jeg gav hende lidt ekstra så det kunne dække lidt af udgifterne til mad. Dernæst satte vi kursen mod hotellet og vores senge!

Can Tho

Tips og information

Pris

250.000 Dong (77 kroner), hele båden kunne vist lejes for 500.000 Dong

Firma

Jeg bookede gennem mit hotel, Hai Dang Mekong Guesthouse, men man kan også booke direkte hos de små både ved floden. Alle tager alligevel på samme tur. Det bedste var klart at sejle på de små floder og det første marked, mens resten var rimelig turistet

Tips

Medbring: Vand, noget til at tage over skuldrene om morgen, drikkepenge (det er frivilligt men god kutyme)

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

6 Comments

  1. Det lyder til at ha været en god tur. Synes det må være spændende at se, de laver rispapir.
    Hvor ærgerligt, at franskmændene ikke ville betale hendes frokost- det var småpenge for jer og betød sikkert meget for hende, hvis I betalte. Tror det er lidt skik og brug på de kanter.

    1. Det var det også. Kunne dog godt have undværet marked nr 2, det var ikke lige så spændende, men ellers var det en rigtig god tur 😊 Ja, det var meget sjovt at se!
      Ja, jeg synes det var lidt mærkeligt og stemningen blev lidt akavet derefter…Gennemsnitslønnen i Vietnam er 5 dollars om dagen og jeg kunne godt forstille mig, at hun tjener mindre end det, så det ville da betyde meget. Jeg er rimelig sikker på, at vi hver især ville have betalt mindre end ti kroner for hendes mad. Det ville jeg ikke have noget i mod at give. Jeg gav hende dog lidt ekstra drikkepenge end normalt, når vi nu ikke betalte frokost 😉

  2. Tusind tak for en super dejlig rejse historie 😉 En historie når den er bedst. Ser super dejligt ud og må have været en god oplevelse. Nærige turister der ikke kan give en håndøre til de lokale skulle efter min mening blive hjemme . IHHH

    /Annette

    1. Det var så lidt 😉 Tak for rosen. Ja, det var dejligt, en smule turistet, men stadig en god oplevelse 😊 Jeg synes også at det var lidt mærkeligt. Jeg mener come on, turen var billig mon ikke at der er råd til at give 5-10 kroner mere? Jeg gav hende dog lidt ekstra drikkepenge end jeg ellers ville have givet, da turen var slut, det håber jeg hjælper lidt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>