Hanoi med lokale guider - besøg til kendte og ukendte attraktioner

Efter successen med Hang i Danang, så glædede jeg mig virkelig til at blive vist rundt i Hanoi af en flere lokale venner! Dagen forløb lidt anderledes end forventet. Men blev stadig god 😉

Hvad der skulle have været en ny smags sensation

Omkring frokosttid kom tre vietnamesere på to motorcykler. Det var Hang, Ngoc og Duc som skulle vise mig rundt i Hanoi. Jeg kendte i forvejen Ngoc og Duc fra IBO 2015 og jeg glædede mig til at blive vist rundt. Vi startede turen med at finde en helt bestemt restaurant, som solgte Bún Chả.

Den bedste mad i Hanoi

Bún Chả

De blev virkelig begejstret, da vi satte os ved et bord og endnu mere begejstret da jeg tog den første bid. De var overbevist om at jeg nu skulle til at smage en ny sensationel ret, men jeg havde faktisk været der før, ved et rent tilfælde, hvilket de virkede til at være lidt skuffede over.

Mens vi sad og snakkede, spurgte de ind til hvad jeg havde set i Vietnam indtil nu. Jeg fortalte om de steder, som jeg havde besøgt, men når jeg så fortalte, at jeg ikke havde set ALLE turistattraktionerne de steder, hvor jeg havde været, så blev de meget skuffet. Så jeg følte mig lidt nødsaget til at lyve…

de bedste spisesteder i Hanoi

Hanois bedste is og egg coffee

En frokost er tydeligvis ikke fuldendt uden dessert, så vi hoppede op på motorcyklerne igen og kørte videre for at finde Hanois bedste is. Ngoc havde tidligere været på et fantastisk issted, så det måtte vi jo finde, men hun kunne ikke lige huske hvor det lå…Efter at have kørt rundt i Hanois gader fandt vi butikken. Vietnameserne elsker is og ud fra længden af køen, så var vi kommet til et godt sted. Vi bestilte fire is til den nette sum af 24 kroner. Varmen havde taget lidt fat og cirka halvdelen af isen smeltede ned i hænderne på os og endte på fortovet – ups.

Temple of litterature, Hanoi's største seværdighed
Temple of litterature

En af de attraktioner, som de ville vise mig – Temple of Litterature/Văn Miếu, Vietnams ældste universitet 

Vi kørte rundt i byen og de spurgte: “Har du set [indsæt turistattraktion på vietnamesisk]?” og mit standardsvar blev: “Det ved jeg ikke. Jeg har set [indsæt turistattraktion på engelsk]”. Da vi så kom frem, så viste det sig, at jeg allerede havde været der…Vi manglede bare et fælles sprog når det kom til turistattraktioner…

Til sidst endte vi på Coffee Đinh, hvor vi skulle krydse en af de mest trafikkeret veje i Hanoi. Mine venner insisterede på at følge mig over vejen, da det var aaaalt for farligt for sådan en uvant turist, som mig. De havde vist lige glemt, at jeg allerede havde tilbragt en uge i byen…men vi kom da sikkert over…

Vietnamesisk kærlighed

De tre vietnamesere gik i lettere panik. Hvad skulle de nu vise mig, når jeg havde set de attraktioner som var åbne på en mandag?? Jeg prøvede flere gange, at spørge dem om hvad de gerne ville se og hvor de normalt tog hen for det var jo steder som disse, at jeg helst ville se/opleve, men de forstod det vist ikke. Der er asiater og europæere vist lidt for forskellige når det kommer til at rejse….

Vietnamesisk kærlighed

Hang, mig, Ngoc og den forelskede gamle mand. Synes I at tegningen ligner?

De besluttede sig for at jeg skulle ned og have tegnet et billede af mig ved Hoàn Kiếm (den store sø i Hanoi) for det var jo så unikt for Vietnam! (Jeg kunne ikke få mig selv til at sige, at det på ingen måde er unikt, men noget man oplever over hele verden…)

Vi nåede hele vejen rundt om søen før vi fandt en tegner – en ældre herre og hans barnebarn. Den ældre herre erklærede straks sin kærlighed til mig! Han fortalte mig og samtlige vietnamesere der kom forbi, hvor smuk jeg var. Så satte han sit barnebarn til at tegne mig, mens han holdt øje med sin nye kærlighed og stillede det ene litterære spørgsmål efter det andet. Selvom de lige havde fortalt ham, at de læste medicin…

lokale venner i Vietnam

Ngoc og Hang

Hanoi blomsterpark

Mine venner var begejstret – de havde fundet en attraktion i Hanoi, som jeg ikke havde set! En blomsterpark 10 km uden for centrum. Vi kom til parken og de forsøgte at overtale mig til at iklæde mig en vietnamesisk nationaldragt til alle billederne, som vi nu skulle tage i parken. Men det fik jeg pænt snakket mig ud af 😉 Parken var rigtig flot – fyldt med kunstige blomster (og et par enkelte ægte…) og en masse ting, så som en scooter, en vindmølle og andre seje ting, som var perfekt til et selfie 😉

Blomsterpark i Hanoi. En af byens største hemmeligheder

Đức midt i et plastik træ

Mine venner gik selvsagt amok i selfiebilleder, de er jo også asiatere, og jeg hoppede med på bølgen og man hvor fik vi grint meget! Det var et sted, som jeg aldrig selv havde fundet, så det var fedt at opleve!

Hanois ukendte seværdigheder

Ja, vindmøllen var fin 🙂

Dagen sluttede af med en hurtig bid mad inden de satte mig af ved mit hostel, hvor jeg kunne hente min bagage og tage bussen til mit lufthavnshotel, hvor jeg da lige blev gratis opgraderet til et singleværelse (i stedet for en sovesal) – Så kunne min backpacking rejse i Vietnam vist ikke slutte bedre 😉

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

8 Comments

  1. Haha, men så intressant att läsa om! Lokala guider är ju alltid det bästa, men jag förstår att det var lite kulturkrock här. Vi vana europeiska resenärer vill gärna se de små lokala guldkornen, men de är förstås måna om att visa Hanoi från sin bästa sida och är kanske inte lika beresta själva… Vi såg nog inte så många sevärdheter när vi var i Vietnam, men vi gifte oss faktiskt där för många år sen 🙂

    1. Det var bestemt også en interessant dag 😉 Ja, det var det og selvfølgelig ville de jo gerne vise det bedste af Hanoi og nej, de er ikke nær så berejste, men jeg tror også at asiatere oftest går op i at se attraktioner, hvilket jo også er fint, men det er sjældent det som jeg finder mest interessant. Men det var jo ret fedt, at vi kom forbi blomsterparken for det havde jeg aldrig fundet selv og det blev helt klart 100x sjovere med en flok vietnamesere! 😉 ej, hvor sjovt! Hvor henne blev I gift?

  2. Sjovt at læse om dine lokale guider og ikke overraskede hvad de mener er en atraktion og hvad vi europæere egentlig gerne vil opleve. Det passer som regel ikke sammen men lyder som en fed dag. 👍

    1. Nej, det overraskede heller mig 🙂 men det var alligevel en vidunderlig dag og dejligt at se byen med Ngoc, Hang og Duc 😊

    1. Tja, det kan man vel. Det må heller ikke være let, men jeg syntes nu at det var lidt synd for dem. Men så var det jo godt, at de fandt på det med blomsterparken. Den havde jeg aldrig fundet selv og det blev kun 10x sjovere når de var med! 🙂

  3. Super godt indlæg, Tine.

    Det er nemlig sjovt at opleve, hvor forskellige (berejste) danskere og de lokale rundt om i verden er – nogle af de ting, som de falder i svime over, synes vi ikke er noget særligt, og alle de spændende, lokale oplevelser synes de ikke er noget særligt, for de ser dem jo hver dag.

    Også så fik du lige min Vietnams-rejsefeber til at stige endnu et hak :0)

    1. Tak Maria

      Nemlig og jeg kunne virkelig mærke at de blev kede af det når der var attraktioner i Vietnam, som jeg ikke havde set. Men som du siger, så er de små lokale oplevelser jo hverdag for dem…men det var jo godt at vi alligevel fandt et sted at se, som kunne opfylde begge partners behov 😊

      Det lyder godt! Vietnam er et fantastisk land. Jeg vil glæde mig til at læse om jeres tur 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>