Killing fields og S21

Når jeg rejser, så prøver jeg altid at se de gode og de dårlige sider af et land, så jeg kan få det mest nuanceret billede af landet. Da jeg besøgte Cambodja besluttede jeg mig for at besøge Killing Fields og S21 lidt udenfor Phnom Pehn.

Det var en dag i rædsel og jeg blev godt deprimeret, men jeg ville ikke have været foruden oplevelsen. Det hjalp mig med at opnå en større forståelse for Cambodja og dets folk!

Skeletter i Cambodja
Hovederne af nogle af de dræbte under Khmer regimet

Vi startede ved killing fields og startede turen med at se en film om Pol Pot og hans militærregime. Det begyndte i 1975, da Cambodja var under besættelse af vietnamesiske soldater.

Pol Pot og hans soldater bekæmpede de vietnamesiske soldater og genvandt magten over Phnom Pehn. Kort tid efter valgte Pol Pot at evakuere byen p.g.a. en “amerikansk bombe trussel” og de fleste indbyggere blev flyttet til andre steder.

killing fields cambodja
Dette træ blev brugt til at slå folk ihjel

Folk måtte ikke længere tale deres eget sprog, med mindre at det var khmer og omkring 150.000-200.000 blev placeret i S21 eller andre fængsler. Mange mennesker sultede under det fem år regime og det er estimeret at omkring 1,7-2,5 millioner mennesker blev dræbt under regimet (fra 1975-1979), hvilket er 1/5 af hele populationen.

Killing Fields

Vi besøgte først Killing Fields – den mest kendte massegrav efter regimet. Omkring 9000 mennesker er ind til videre blevet fundet i disse gave og man finder forsat menneskedele her.

Mange som er fundet her var først i S21 inden de blev ført hertil. Vi gik blandt gravene og så både knogler og tøj i den støvet jord. Skilte fortalte hvor mange man har fundet i graven og ellers hvordan de døde blev slået ihjel ved disse grave. Selv spædbørn blev slået ihjel, så de ikke kunne hævne deres forældre. Ja, det var syge tanker som disse Pol Pots havde.

I dag har den cambodjanske regering bygget Choeung Ek Memorial til minde om de mange dræbte. Derinde kan du se tøj og knogler fra de døde, som minde om de forfærdelige hændelser!

Killing Fields og S21
S21

S21/Toul Sleng Prison

Dernæst tog vi til S21 – Cambodjas svar på en KZ lejr. Her blev cambodjanerne holdt i fængsel indtil det blev deres tur til at tage til killing fields.

Toul Sleng betyder bakken af giftige træer og er det mest kendte af 150 fængsler. Det var tidligere et gymnasium før det blev til et fængsel. Det var tydeligt da vi gik ned af gangene.

Vi kunne fornemme de glade stunder med latter og lærdomme fra tiden som skole. Fornemmelsen fra fængslet fyldte dog endnu mere. Der var hegn for vinduerne, kæder i væggene og skolebænkene var skiftet ud med torturbænke.

reglerne ved S21 fængslet i Cambodja
Reglerne i S21

Dette sted løb mig koldt ned af ryggen og tårene pressede sig på. Jeg kunne ikke få et ord frem på mine læber. Her havde nogle af landets klogeste siddet og ventet på deres dødsdom – blot fordi de havde en uddannelse.

Enhver fange blev fotograferet da de ankom og når de var slået ihjel. Under deres ophold på S21 måtte de ikke snakke, drikke eller gøre noget som helst uden tilladelse. De blev dagligt tortureret og endda endnu mere hvis de græd under torturen.

Deres tøj blev dagligt fjernet og det var ikke usædvanligt, at de blev tvunget til at drikke urin eller spiste deres egen afføring. Af 17.000 fanger i S21 overlevede kun 12 personer og kun fordi Pol Pot kunne bruge dem til andre ting – fx at male hans portræt.  

turistattraktioner i Cambodja
En enecelle i S21

Killing Fields og S21 forlod mig mundlam. Det var en helt i gennem forfærdelig oplevelse og jeg kan slet ikke forstille mig, hvordan det måtte være at leve under den tid. Men det cambodjanske folk gør alt hvad de kan for at komme væk fra den forfærdelige tid, men samtidig uden at glemme den.

Priser

Leje af tuk tuk med chauffør

15-20 dollars for en dag

Indgang

3 dollars for hvert site + evt 3 dollars for en radioguide ved Killing Fields

 

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

2 Comments

  1. Hi there,
    I just found your article while checking out your Facebook page.
    This really stood out because I had visited the Killing Fields earlier this years during my South East Asia trip, and was also quite moved by the whole experience. It felt quite unreal to begin with, but the more I made my way around the circuit things began to become more of a reality. I had already fallen in love with Cambodia and the people so in a way this made me understand them in another way and also why the country was at the point it was at.
    If anyone is reading this article and is thinking about visiting Cambodia, then you have to see the Killing Fields. It is an important part of the countries history and will give you a better understanding of how the country has struggled to keep up with the modern world in the way it appears today. Its a completely different world to the West. But in a strange way, there is something unique and authentic about the place and it is certainly an experience that you will never forget.

    1. I love Cambodia too! I never thought I would love it as much as I did! It just hit me in the heart right away! I can’t wait to go back later this year 🙂 You are so right about the Killing Fields! Thank you for commenting 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>