Tafalgar square

Om Tine 

Jeg er en dansker ramt af rejsefeber. Jeg elsker at rejse og alt hvad det inkluderer. Indtil videre har denne feber ført mig til mere end 30 forskellige lande på seks kontinenter (jeg mangler bare Antarktis!).

Jeg har rejst, siden jeg var lille, hvor mine forældre slæbte mig og mine søskende på campingferier i Sydeuropa og siden da har jeg drømt om fjerne destinationer.
IMG_0359

Mit rejseliv begyndte dog for alvor i 2011, hvor jeg tog på min første solorejse jorden rundt. I seks måneder rejste jeg på fire kontinenter og kom forbi 10 lande. Siden 2011 har jeg været forbi mange flere lande.

Jeg har rejst tværs i gennem den australske outback. Jeg har været indlagt på et malaysisk hospital. Jeg har blaffet i Thailand, svømmet med hvidhajer i Sydafrika, blevet bidt af en slange i Cambodja og meget mere! De fleste af mine rejser har været som solorejsende.

En ting er sikkert, jeg har ikke tænkt mig at stoppe med at rejse foreløbig! Jeg rejser så ofte, som muligt og så længe som muligt. Mn når man læser biologi på Aarhus Universitet, så er der sjældent tid til at tage på lange ture udover dem i sommerferien…men så får jeg set noget af Danmark i mens 😉

PSX_20151220_133131

Jeg prøver, at leve efter mottoet: Why be ordinary? Jeg prøver, at skabe så mange fantastiske minder som muligt. Så jeg forsøger, at gøre det meste til et eventyr. At sidde med hovedet nede i en bog er måske ikke meget af et eventyr, men jeg forsøger at få det meste ud af mit studie og gøre det en så fed tid som muligt!

Fun facts om Tine:

  • Min første rejse gik til Grækenland, da jeg var fem år
  • Jeg begyndte at spare op til min første rejse, da jeg var fire. Det var til en tur for hele familien til Disneyland. Jeg fik dog aldrig sparet det nødvendige sammen….
  • Hong Kong (Kina) var det første land jeg besøgte udenfor Europa (2009), da jeg havde et stopover på vej til Indonesien
  • Mit første “rigtige” trek var på Borneo i 2011
  • Jeg har dukket gult regnskovsvand
  • Jeg har sprunget verdens højeste bungy jump fra en bro (216 m) på trods af højdeskræk
  • Jeg har siden 2011 rejst sammenlagt 17,5 måned
  • Jeg elsker kaffe
  • Jeg ville ønske man kunne leve af solskin, havvand og kærlighed 😉

Hvorfor lavede jeg rejsebloggen A World of Backpacking?


Jeg har oprettet rejsebloggen A World of Backpacking for forhåbentlig, at vise dig, at det ikke behøver at være dyrt eller besværligt at rejse.

Vi lever i en fantastisk verden og jeg håber, at jeg vil inspirere dig til at opleve mere af den – uanset om det er på en solorejse eller med andre og uanset hvor du gerne vil hen 🙂 Har du nogle spørgsmål, så vil jeg meget gerne hjælpe! Så skriv endelig på:

aworldofbackpacking@gmail.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂


Lande, som jeg har besøgt:


Asien
Cambodja (x2) – Forenede Arabiske Emirater (x2) – Hong Kong – Indonesien (Bali) (x2) – LaosMalaysiaMyanmar – Qatar – SingaporeTaiwan (kun Taipei)Thailand (x2) – Vietnam

Afrika
Sydafrika – Lesotho

Europa
Belgien – DanmarkEngland (x4) – Frankrig – Grækenland (x4) – Irland – Italien (x3) – Kroatien – San Marino – Spanien – Sverige – Tjekkiet – TyrkietTyskland (x utrolig mange) – Ungarn (x2)

Nordamerika
CubaUSA

Oceanien
Australien (x3) – New Zealand – Tonga

Sydamerika
ArgentinaBoliviaPeru

Derudover har jeg boet i Australien og i Vietnam


Har du nogle spørgsmål, ris eller ros, så skal du være mere velkommen til at skrive til:

aworldofbackpacking@gmail.com

Mangler du bloggere til et eventuelt samarbejde, så må du meget gerne slå et smut forbi min side om samarbejde samt skrive til min mail.