Room with a view

Indeholder sponsoreret links

For noget tid siden udgav en anden dansk blog et blogindlæg om værelser med gode udsigter, hvor de havde boet. Indlægget var selvfølgelig smækket med billeder af den ene skønne udsigt efter den anden. Jeg fik med det samme lyst til at booke det ene hotel efter det andet! Men de lå ikke ligefrem indenfor et backpackerbudget…

Selvfølgelig er det lettere at finde et værelse med en god udsigt, hvis man kan hoste op med pengene, men man behøver ikke altid betale store beløber for at få en god udsigt – heldigvis 🙂 Så her er nogle af de bedste udsigter jeg har haft på mine rejser 🙂

Koh Rong

Highland Bungalow, Koh Rong

For at det ikke skal være løgn, så boede jeg tre forskellige steder de tre nætter, som jeg tilbragte på Koh Rong. Dette sted havde klart den bedste udsigt! Billedet øverst er også taget på hotellet. Vi var tre piger, som delte et værelse for $10 (man kunne faktisk godt være fire i sengene). Så bliver det næsten ikke billigere per person!

Vi skulle godt nok gå laaangt op af bakken og “dele” værelse med dyr fra junglen, men denne udsigt er der ikke meget som slår! 😀 Jeg er ikke helt sikker på navnet, men I kan se hotellet fra de fleste steder ved hovedstranden 😉

_MG_6890-
Udsigten fra tagterrassen, hvor morgenmaden blev serveret og fra min seng på værelset!

Sin Yaw Guesthouse, Nyaung Shwe/Inle, Myanmar

Jeg rejste rundt med min mor i Myanmar og vi endte på dette guesthouse. Ejerne var simpelthen så søde! Deres engelske var ikke helt godt, men de ville så gerne hjælpe så godt de kunne og vi kunne endda få en billigere bådtur gennem dem end hvad vi selv kunne booke det til og vi fik den bedste tur vi kunne forstille os!

Rengøringen var bestemt ikke af danske standarder, men personalet var simpelthen så søde og med udsigten fra værelset og fra tagterrassen var simpelthen fantastiske! Det var nok også en af mange grunde til at vi forelskede os i Nyaung Shwe

Fås udsigten meget bedre?
Fås udsigten meget bedre?

Muang Ngoi

Dette er et af mine yndlingssteder i Laos og hvordan kan man ikke elske dette sted? Jeg var taget hertil sammen med min veninde Judith og vi blev hurtigt enige om at finde noget sammen. Vi ville gerne have noget ved vandet, ikke mindst på grund af denne udsigt!

Lidt til venstre for “havnen” fandt vi en lille hytte til 50.000 kip (cirka 50 kroner) pr nat og dette var vores udsigt fra terrassen, hvor vi også havde hængekøje. Kan du forstå hvorfor det var svært at forlade byen??

Sydney (1035)

Sydney Central Backpackers, Sydney, Australien

Da jeg selv var i Sydney, så fandt jeg et godt tilbud på et hostel, så jeg slog til. Jeg havde hørt godt om området hvor hostellet lå. Men jeg var desværre endt på lidt af et party hotel og var syg, så det var nok ikke helt optimalt. Men udsigten fra tagterrassen kunne man da ikke klage over. Man kunne endda se over til Operahuset! 🙂

2821789

Loki backpackers, La Paz, Bolivia

Bolivia er mit favoritland i Sydamerika og i hovedstaden La Paz, så boede jeg på Loki Backpackers, som egentlig er lidt af et party hostel. Men hostellet har også taget højde for dem som måske ikke lige er til de vilde fester og der er en god tv-stue og lydisolerende døre indtil sovesalene 🙂

Det bedste af det hele var helt sikkert udsigten fra tagterassen! Så bliver den ikke meget bedre end dette 🙂 Jeg ved ikke hvad det er med bjerge, men ser jeg et så er jeg helt solgt!

Inka stien

Camp 3, Inca trail, Peru

I 2011 trekkede jeg på Inkastien til Machu Picchu, da der faktisk var 100 års jubilæum for opdagelsen af Machu Picchu. Vi sov i telt på et tyndt liggeunderlag på den fire dages vandretur. Hver aften var vi omgivet af bjerge og flotte udsigter! Men udsigten fra det sidste campsite overgik dem alle! Dette billede er dog taget lidt før vi nåede campen, så udsigten er ikke helt den samme fra campen, men næsten 🙂
file#222 file#240

River View Guesthouse, Bangkok

Okay, jeg har faktisk ikke boet her, men var i forbindelse med en tur rundt i Chinatown forbi deres tagterrasse og der kan man bestemt ikke klage over udsigten!

Morgenmaden skulle eftersigende blive serveret med udsigt til floden. Jeg kunne virkelig ikke forstille mig en bedre måde at starte dagen på. Jeg kender dog en som har prøvet at bo der og han var ovenud begejstret og værelserne skulle være gode 🙂

Hvor har du haft din bedste udsigt?

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

4 Comments

  1. Dejligt at vi har kunne inspirer dig til dette indlæg.

    Ja, de gode udsigter findes på store, små, billige og dyre hoteller, det kræver bare lidt opsøgende arbejde.
    Fint at se dine udsigter.

    1. Det gør det, men jeg har faktisk ikke rigtig lavet noget opsøgende arbejde inden. De fleste er jeg bare faldet over helt tilfældigt. Det var kun det i Nyuang Shwe, hvor jeg vidste at de havde en tagterrasse og det fandt og bookede vi dagen før. Den i Sydney bookede jeg også dagen før, men vidste heller ikke noget om udsigten. Resten fandt jeg bare på dagen, så der har der i hvert fald ikke været noget forarbejde 😉 Hvilken en kunne I bedst lide?

  2. Kul idé! Tror nesten jeg kanskje må lage et lignende innlegg ;D Skulle gjerne hatt den utsikten på Koh Rong!

    De beste utsiktene jeg selv har hatt (som jeg kommer på i farta), må være den i Kiev, utsikten fra alle tre overnattinsstedene i Svaneti og i Prizren, Kosovo.

    1. Mange tak! Jeg er glad for at du kunne lide det! 🙂 Det synes jeg da at du skal gøre! Jeg vil meget gerne se nogle af dine bedste udsigter 🙂 Den var også helt fantastisk! Man kunne ikke høre musikken fra festerne, men kun lydene fra junglen og med denne udsigt – det var det rene paradis!

      Wow, de ser også helt fantastiske ud! Jeg er specielt begejstret for Svaneti! Der må jeg hen! 🙂 Du ved alle danskere er vilde med bjerge 😉 Jeg må sige, at nogle af de udsigter, som du finder i Norge godt nok er helt utrolige. Jeg har længe gerne besøge Norge, men efter dine billeder, så må jeg bare snart afsted! 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>