At rejse alene er noget man skal lære

Mange mennesker har efterhånden fortalt mig, hvor modig de synes at jeg er for at rejse alene og så endda til lidt atypiske destinationer, som Qatar, Taiwan og Vestaustralien. Der er ikke nogen tvivl om at jeg elsker at rejse og jeg elsker at rejse alene. Jeg har faktisk rejst alene siden min første store rejse i 2011. Der tog jeg seks måneder rundt i verden alene. Men det var ikke let fra starten af…

040411-IMG_0454
Det var smukke udsigter som denne jeg gerne ville opleve

Jeg havde altid drømt om at besøge fjerne egne, men var overbevist om at jeg skulle gøre det sammen med en anden. Men problemet var bare, at ingen af mine venner havde den samme lyst til at komme ud og rejse, som jeg havde. Jeg prøvede så at finde nogen at rejse med online, men det lykkedes heller ikke.

Jeg gad ikke på en gruppetur. Så jeg havde enten muligheden for at rejse alene eller blive hjemme. Det var for mig ikke et valg. Jeg skulle afsted.

_MG_6336

Men da jeg stod der i lufthavnen og skulle begive mig ud på det store eventyr følte jeg mig voldsom lille. Jeg følte mig overhovedet ikke klar til at rejse og alle mulige negative tanker dukkede op i mit hovedet. Hvad nu hvis jeg ikke møder nogen? Hvad nu hvis der sker mig noget? Hvad nu hvis der sker min familie noget mens jeg er væk? Osv.

Jeg sad og stortudede ved gaten. Dette var ikke min drøm. Jeg havde ikke lyst til at rejse alene. Jeg skrev en besked til min mor og fortalte, at jeg havde fortrudt og jeg slet ikke ville afsted alligevel. Så jeg bad hende om at vende rundt. Heldigvis har jeg den bedste mor i verden, som ved hvad der er godt for mig, så hun ignorerede blot min besked og skrev tilbage: “Rigtig god flyvetur. Vi ses om seks måneder”, så på den måde endte jeg alligevel med at tage afsted.

det er ikke altid let at rejse alene
Jeg er ofte blevet fortalt, at jeg er rigtig modig fordi jeg rejser alene, men tilbage i lufthavnen følte jeg mig bestemt ikke modig. Jeg følte mig i stedet bange, nervøs, men også spændt. I virkeligheden er det vel netop modig, at gøre noget som skræmmer en også selvom man ikke føler sig modig i øjeblikket….

Jeg havde en hård start på min solorejse. I løbet af den første 1-1,5 måned blev jeg forfulgt af mænd i Qatar og Kuala Lumpur (i KL var jeg i det mindste sammen med en anden), blev antastet af en mand på Borneo. Jeg blev indlagt på et malaysisk hospital – syg og dehydreret. Jeg havde hjemve. Jeg følte mig ensom i en hytte på Koh Samui. Jeg druknede min mobil og mit backup kamera i havvand på Koh Phi Phi. Jeg fik stjålet penge i Bangkok.

Til sidst blev det for meget. Jeg var træt og synes slet ikke at det var så fantastisk at rejse på trods af mange gode oplevelser og jeg ville bare gerne hjem igen. Heldigvis mødte jeg en kvinde på min sovesal, som tog mig i hånden og slæbte mig med ned i 7/11 for at få en øl, som vi kunne drikke på hostellet. Der vendte det hele.

Læs også: Tips til at blive en mere sikker solorejsende samt er det sikkert at rejse alene?

kuala lumpur

Kuala Lumpur husker jeg ikke som en fantastisk oplevelse

De mange negative oplevelser havde været lidt overvældende for en førstegangsbackpacker, som ovenikøbet rejste alene. Men en enkelt øl og en del grin senere mindede mig om, at jeg jo alligevel havde haft gode oplevelser.

På lidt over en måned havde jeg rejst rundt på Borneo, som havde været en mangeårig drøm. Jeg havde trekket i jungle, set sjældne dyr, hilst på en orangutan. Jeg havde dykket på et af verdens top ti dykkersteder. Jeg havde holdt en fantastisk fødselsdag på Koh Phi Phi, hvor jeg havde snorklet med skildpadder og hajer, hoppet fra klipper og holdt fest med en masse fremmede. Jeg havde set teplantager. Jeg havde fået et lift af et sødt ægtepar, da jeg ramte et voldsomt regnvejr i Cameron Highlands.

rejs alene i Thailand

At rejse alene faldt mig ikke let i starten. Jeg har aldrig været den person, som har trådt ind i et lokale og en time senere har fået 30 nye venner – i stedet har jeg knyttet tætte venskaber med en håndfuld mennesker. Jeg var engang den stille, eftertænksomme og generte person.

Jeg skulle pludselig lære, at være meget mere udadvendt end jeg i forvejen var. Samtidig skulle jeg også lære “at rejse” – jeg skulle lære, hvilke rutiner som passer bedst til mig, når jeg rejser. Jeg skulle lære, at mange af dem jeg mødte oftest kun kunne rejse med mig nogle få dage (alle skulle åbenbart den anden vej end jeg). Jeg skulle lære at være alene med mig selv og mine tanker. Særligt de to sidstnævnte havde jeg svært ved at forlige mig med.

Jeg besøgte for eksempel Koh Samui, efter anbefalinger fra mange backpackere, men jeg endte i en lille bungalow helt alene. Der gik ikke mange minutter før jeg følte mig ensom og blev nødsaget til at tænde for musik, så jeg ikke kunne nå at tænke alt for mange negative tanker.

Læs også: Ulemper ved at rejse alene

rejs alene i Laos

I dag nyder jeg, at være alene. Jeg nyder, at have fuldstændig ro til bare at opsuge alle indtryk og bare være mig. Jeg nyder også at møde nye mennesker at rejse med og elsker når jeg finder mig en hostelfamilie, men hvor jeg engang nærmest var bange for at være alene, så nyder jeg i dag friheden ved at være alene. Selvfølgelig havde også noget at gøre med at jeg vidste, at jeg skulle rejse alene i seks måneder og jeg mest af alt frygtede, at jeg ville være alene i seks måneder. Men var jeg stoppet efter den første måned til halvanden, så havde jeg nok ikke rejst alene igen.

Læs også: Tips til at få flere venner når du rejser alene

rejs alene i Sydafrika

Jeg skulle selv lære at rejse alene og der findes helt sikkert folk, som kan springe ud i solorejser og bare være komfortabel med det fra starten. Men er du måske mere lige som jeg, så skal du måske også lære at rejse alene.

Jeg har selvfølgelig stadig dårlige rejsedage. Jeg savner stadig min familie og venner mens jeg rejser. Jeg kan stadig blive overvældet og ked af det når jeg rejser, men forskellen er nu, at jeg er blevet mere rejsevant. Jeg har efterhånden haft en del problemer ude i verden til at vide, at jeg nok skal klare mig i gennem det meste.

Man kan sige, at jeg efterhånden er vokset med opgaven og har lært at rejse alene. Jeg føler mig stadig ikke modig når jeg rejser alene, for nu har jeg efterhånden gjort det så længe, men det var vel modigt , at jeg alligevel sprang ud i det i 2011 og det er den bedste beslutningen jeg nogensinde har taget! Jeg har haft så mange fantastiske oplevelser. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker rundt omkring i verden og i dag lever jeg det liv, som jeg altid har drømt om – et liv fyldt med rejser og oplevelser med andre og alene.

Læs også: Fordele ved at rejse alene

rejs alene i Vietnam

Godt nok havde jeg ikke lige drømt om at mine oplevelser skulle være alene, men livet går sjældent som man planlægger det og i dag ville jeg ikke have gjort det på nogen anden måde. At rejse alene har givet mig så meget mere end jeg lige havde regnet med. Jeg vil vove at påstå, at enhver kan rejse alene, men at det selvfølgelig er noget man skal lære før man bliver helt komfortabel med det. Jeg vil yderligere påstå, at jeg mener det er sundt at prøve at rejse alene og noget alle burde prøve en gang i livet.

Læs også: Mine yndlingslande at rejse alene i 

Tine

View posts by Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter….

Tak fordi du læser med!

8 Comments

    1. Thank you Haris! I will definitely keep up the adventures, already planning the next one as usual 😉 You keep up the adventures too xx

  1. Lidt af en rejse du har været på Tine. Både metalt og fysisk – men modigt at du ikke gav op – forsætter med at rejse alene trods alle udfordringer i starten.
    Nu har jeg prøvet at rejse alene og sammen med min mand eller datter og begge to. Kan godt se at der er nogle fordele ved at rejse alene men…. jeg fortrækker altså at rejse med dem, for det at have nogle at dele sine oplevelser med er guld værd. Jeg har dog, når jeg har rejst alene, fået venskaber rundt om i verden som jeg ellers ikke ville have fået – hmm det er jo også guld værd.
    Så hver ting til sin tid og begge dele har fordele 😉

    /Annette

    1. Mange tak, Annette. Jeg nyder bestemt også at rejse med min familie og har rejst med dem en del steder efterhånden. Desværre kan de ikke altid få fri lige så længe som jeg kan og ingen af mine venner rejser nær så meget som jeg, så må jeg jo rejse alene. Jeg har klart mere lyst til at rejse med min familie og dele minderne med dem end jeg havde i starten, men jeg nyder også når jeg rejser alene 🙂 Som du selv siger så er der fordele og helt sikkert også ulemper ved begge dele 😊

  2. For en fantastisk reise du tar. Så mange spennende steder og flotte bilder.
    Føler litt det samme som deg – mange steder jeg vil dra men ingen som vil være med til disse stedene. Kanskje jeg kan motivere meg til å reise alene 🙂

    1. Mange tak, Laila 😀 Ja, det lyder måske som om at du skal rejse alene. Jeg kan i hvert fald anbefale det og sig endelig til, hvis du skal have et sidste skub 😉

  3. Så fint og inspirerende å lese! Den første langreisen din fikk en rocky start virker det som, men som de fleste ting her i verden, snudde det og gjorde at du sikkkert sitter igjen med fantastiske minner du vil huske resten av livet. Det å reise alene, og det å reise i det hele tatt, er ikke alltid bare gull og glitter, men man vokser alltid på opplevelsene og kommer hjem med masse ny lærdom i bagasjen, både om seg selv og verden man har reist rundt i. Jeg har også alltid blitt beskrevet som en ganske stille og sjenert person, men jeg føler jeg forandrer meg fullstendig når jeg reiser. Jeg liker fortsatt å ha egentid, men jeg blir langt mer sosial og åpen for nye møter og bekjentskaper når jeg reiser. Det er kanskje det som er så fint med å reise alene, man får muligheten til begge. 🙂

    1. Tusind tak, Renate! Nemlig og alt nyt er jo svært. Jeg er overbevist om, at jeg ville have fortrudt det resten af mit liv, hvis jeg var stoppet efter blot 1-1,5 måned. Nej, det er det nemlig ikke, men sådan kan det jo nogen gange godt virke når man ser rundt omkring i blogland, så det var egentlig også en af grundene til at jeg ville skrive dette indlæg, for at sige, at det ikke altid er sjovt, men man vokser med opgaven. Jeg er ikke længere særlig genert, men er blevet ret social efter at have rejst alene, men jeg nyder dog stadig alenetid, jeg kan stadig bedst lide at hygge med mine venner fremfor at tage i byen og jeg knytter mig stadig kun til få personer. Jeg er dog også mere åben og udadvendt når jeg rejser, lige som dig. Jeg er glad for at høre, at du finder mit indlæg inspirerende og jeg håber da også at det giver andre mod på at rejse alene, selvom de måske er lidt generte 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>