guide til Bagan, Burma

Efter det sidste rimelig negative blogindlæg, så synes jeg lige, at der skulle komme et lidt mere positivt et. Efter en god nats søvn befandt vi os nede på gaden og var netop ved at forhandle os til en billig leje af elcykler. Den oprindelig plan var egentlig, at bruge almindelige cykler, men min mors fod satte en stopper for den plan. Dagen forinden havde vi forhørt os om priser på den anden side af gaden, men denne mand var 2000 kyat (10 kr) billigere, så vi skyndte os at leje dem her.

Myanmars største turistattraktion

besøg Bagan

Ingen af os har prøvet en elcykel før og vi syntes at denne mindede mere om en scooter end end elcykel. Vores udlejer forsikrede os om at det var en elcykel, for denne kunne kun køre 30 km/t, hvorimod at en scooter kan køre hele 40 km/t – det er jo også en kæmpe forskel! Efter en lidt usikker start kører vi nu i fuld hast mod Bagen sletten. Vores første stop bliver i en lille landsby med et tempel, som de har anbefalet på vores hotel. Templet var fint, men vi har efterhånden set en del i Asien, så der skal lidt til at imponere os.

En ældre mand i landsbyen bliver noget så nysgerrig på vores cykler. De ligner scootere med pedaler, så han bliver lidt forvirret. Vi fortæller ham, at det er elcykler og han virker meget imponeret. Vi er ikke i tvivl om, at Bagan er Myanmars største turistattraktion for over alt omkring os står sælgere, som ihærdigt prøver at sælge os netop deres skål eller maleri. Ikke noget vi ellers har oplevet i Myanmar.

Magiske hoppebilleder

få lokale oplevelser i Bagan, Burma

Vi futter videre på vores elcykler. Jeg føler mig ærlig talt lidt bedstemor-agtig, når vi tøffer rundt på vores elcykler, men vi kan heller ikke bruge pedalerne, da de er alt for stramme! Vi undgår generelt de store templer og kører ofte bagom dem, så vi slipper for turisthorderne og vi kommer til et par små templer.

En lille lokal dreng kommer løbende: ”Hallo!”. Vi tror først, at han bare vil hilse på, som så mange andre lokale ellers har gjort, men det bliver hurtigt klar, at han bare prøver at sælge os postkort. Han er ret aggressiv og forsætter med at plage. Vi vælger den lette løsning; at ignorere ham.

Jeg får min mor til at tage nogle hoppebilleder af mig og pludselig tier han stille. Han ser helt fascinerende til mens jeg gang på gang hopper for kameraet og jeg vælger, at invitere ham med. Først er han ikke helt sikker på, hvad det egentlig går ud på, men der går ikke længe før han fanger den.

Den lille dreng bliver så begejstret, at han sågar slår vejrmøller. Han prøver ikke længere, at sælge os noget, men følger os i stedet rundt blandt templerne. Vi har helt tydeligt fået en ny ven og tænk at det skyldes nogle simple hoppebilleder! Der kommer andre turister og vores ven smutter tilbage på arbejde.

En punktering midt ude i ingenting

mød lokale i Bagan, Burma

Vi når ikke langt på vores cykler. Min cykel skrider på grusstien og jeg kan ikke styre den. Forhjulet er punkteret. Så står vi der midt i ingenting med et fladt dæk. Vi er dog heldige og en lokal kommer forbi samme øjeblik. Han tilbyder, at fikse den og vi må selv bestemme prisen. Det viser sig, at han er drengens far og vi får slæbt cyklen over til deres lille hus.

Et lille repost bliver børstet rent for støv, så vi kan sidde der. En kande te, lidt peanuts og nogle kiks bliver sat frem til os. Selvom vi er sultne, så spiser vi ikke særlig meget, da familien tydeligvis er fattige. Familiens drenge bliver sat på lappe-opgaven, men de gør det tydeligvis ikke godt nok, så fatter laver lige det hele om. Udsigten er smuk, så vi kunne heldigvis være strandet værre steder. Vi takker familien for deres gæstfrihed og betaler dem lidt for deres arbejde inden vi vinker farvel og forsætter på vores eventyr.

En fantastisk afslutning og endnu et uheld

Seværdigheder i Bagan, Burma
Bortset fra cyklerne, så føler vi os lidt som Indiana Jones, når vi går og udforsker templerne. Vi kommer til et lille tempel med en masse folk, som går på toppen. Jeg finder en lille og kulsort trappe, som går op til taget og bliver simpelthen nødt til at se udsigten. Den er helt fantastisk med det junglelignende udseende og en masse flotte templer. Det er dette, som jeg forbinder med Bagan. Jeg får hurtigt min mor op ad trappen, så vi kan nyde den fantastiske udsigt sammen.

Lej en cykel i Bagan, BurmaVi beslutter os for at køre tilbage til hotellet efter nogle fantastiske timer på bagansletten. Min mors cykel begynder, at virke ustabilt, den vil ikke holde samme hastighed og pludselig stopper den. Vi aner ikke hvor langt vi er fra byen, men vi bliver nødt til at få noget strøm.

Min mor stopper to på en scooter og de ringer til vores firma, som vil komme med et nyt batteri. Vi takker mange gange og stiller pænt op, da de spørger, om de må tage et billede af os. Flere lokale stopper og spørger om de kan hjælpe, men vi kan ikke gøre andet end at vente. De to fyre, som vi stoppede, kommer endda tilbage for at tjekke om det hele er som det skal være. Heldigvis er vi åbenbart ikke langt fra byen og vores nye batterier kommer hurtigt. Vi kan ikke lade vær med at grine over det hele; punkteringen og dette. Det er heldigvis ikke noget, som kom til at ødelægge vores oplevelser på sletten

Informationer og tips

Pris:

4000 kyat  (20 kr) for cykelleje

+ 20 dollar  (140 kr) for at komme ind på Bagan området

Tip:

Mange af de store templer er meget besøgt, så vil du undgå masserne, så besøg nogle af de lidt mindre templer. De er nemlig også rigtig flotte! Tag evt. også ruterne bag templerne, så undgår du at køre sammen med alle andre 😉

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

4 Comments

  1. Tak for en god indlevende beskrivelse fra dig, Tine. Et smukt område i har bevæget jer rundt i med dejligt kontakt til de lokale men……..
    Jeg tror egentlig at jeg ville holde mig fra cykler om det så er de alminelige eller elektriske cykler. Ved ikke hvad det er med jer og cykler men synes ikke lige at i har så meget held med dem.:-)

    1. Det var så lidt. Er glad for at du kunne lide den 😊 det var et rigtig smukt område! Haha, du har nok lidt ret, havde dog ikke problemer, da jeg cyklede i Cambodja 😉 og i Bagan er de vant til cykler og viser god hensyn. Det kan klart anbefales, specielt hvis man ikke gider sidde i hestevogn i mindst 5 timer 😉 Heldigvis, så var det jo ikke det store problem at punktere, takket være de lokale 😊

  2. Ja folk var helt vildt søde. Dem som ringede efter et nyt batteri vendte endda tilbage for at se, om alt var ok.
    Det var super flot på sletten. Cykler var nok det bedste at blive transporteret på i det område,bil og minibus ville slet ikke have givet samme oplevelse.

    1. Det var de! Det er da også rigtig nok 😊 Nej, det havde det ikke og man havde nok også kun besøgt de store templer….cykel er klart at fortrække!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>