The three sisters i Blue Mountains

Jeg løb gennem Central station for at finde spor nr 7 og kastede mig nærmest ind i toget til Blue Mountains for at nå det før dørene lukkede. Blot for at finde ud af at jeg var tidligt på den og havde næsten et kvarter til det kørte. I det mindste var der ikke mange med toget, som kunne se mit “elegante” stunt

Toget tøffede afsted, kulden krøb ind af hullerne i døren og jeg pakkede mig ind i yderligere lag af tøj. Jeg spiste min medbragte mad og nød udsigten. Vi kørte forbi høje klipper, gennem forstader, små byer samt bjerge og skove. Det var bestemt ikke en dårlig måde, at starte dagen på!

folkemængden ved three sisters
Folkemængden ved three sisters om morgenen. Om eftermiddagen var der en del flere

Katoomba og The Three Sisters

Det meste af toget var tomt da vi endelig noget Katoomba, hvor jeg skulle af. Jeg var blevet anbefalet en hop af/hop på bus i området, men valgte i stedet at gå direkte ned til The Three Sisters. Jeg kunne jo altid købe en billet senere, hvis jeg skulle få lyst…

Jeg nærmede mig The Three Sisters. Vinden fik træerne til at brøle. Folk pakkede sig tættere ind som de nærmede sig kanten. Vi var få, som havde forvildet os ud i kulden. Med en windchill på -7,5 C begyndte jeg også virkelig at tvivle min egen beslutningsevner. Måske det alligevel ikke var sådan en god idé at tage til Blue Mountains…

Kulde ved Blue Mountains
Hvis I er i tvivl, så var det virkelig koldt!

Jeg fandt en af de mange vandrestier og forvildrede mig længere og længere ind i bjergene og længere og længere væk fra de få turister, som var oppe på en tidlig morgen som denne. Turen var ganske let, men til tider forsøgte vinden at blæse os om kuld. Jeg nåede et lille vandfald, men gik hurtigt videre da det stod klart, at jeg ikke var den eneste som havde fundet vejen til det.

Det måske flotteste vandfald i Blue Mountains

Udsigtspunkt i Blue Mountains
Tænk at have udsigter som denne helt for sig selv – fantastisk!

 

Jeg gik længere ned af bjergsiden. Jeg fandt et skilt til et andet vandfald, Katoomba Falls, som skulle være på en medium svær sti og besluttede mig for at undersøge det nærmere. Lydene fra vandfaldet blev højere og højere inden jeg til sidst nåede det. Det var kæmpestort og jeg følte mig helt lille i den storslået natur. Tænkt at kunne nyde et kæmpe vandfald med udsigt over bjergene og så endda have det helt for mig selv. Det var så smukt, at jeg havde svært ved at forlade det igen!

Frokost i Blue Mountains
Jeg kunne bestemt ikke klage over min frokostudsigt!

Men der var mere, som skulle udforskes! Jeg fandt mange udsigtspunkter og små afstikkere, som jeg kunne have helt for mig selv! Det var fantastisk. Jeg fandt et lille sted, hvor jeg kunne se over mod Katoomba Falls. Det så helt lille ud blandt de høje bjerge og på den lange afstand.

Jeg satte mig på stenene. Jeg blev beskyttet mod vinden fra de omkringliggende sten, så det var næsten varmt, når solen skinnede på mig. En flok kakaduer fløj forbi den blå himmel. Det var helt idyllisk med den blå himmel, den varme sol, den smukke natur som omringede mig og de hvide fugle, som krydsede ind over min udsigt. Det var i hvert fald idyllisk indtil de begyndte at skråle! Det lød som en pelikan der havde fået noget galt i halsen og som prøvede at få det op igen! Jeg kunne ikke lade vær med at grine over mit eget idyllisk billede som nu blev “ødelagt”.

Vandring i Blue Mountains
Jeg fandt et udsigtspunkt helt for mig selv og kunne se over på det kæmpe vandfald, som jeg lige havde besøgt

Jeg nød mange smukke udsigter og gik derefter tilbage til The Three Sisters. Jeg fulgte stien ned til søstrene og kunne sætte mig på en bænk, som stod i en lille hule i søstrene. Desværre forvred jeg mit knæ på vejen og måtte desværre droppe mere trekking. Men en ting er sikkert: Blue Mountains er virkelig smukt og et besøg værd. Der var også færre turister end jeg havde regnet med, nok også fordi det var vinter og hundekoldt, dog kom der flere op af dagen…

Informationer og tips

Pris:

Omkring 17 dollars retur (87 kroner) – afhænger dog af hvornår du tager toget, da det er dyrere i rush hour

Tip:

Tag derud tidligt. Jeg anbefaler, at du senest tager toget fra Central Station kl 8.18 Toget kører fra Central Station hver time fra kl 4.20, dog hver halve time mellem kl 6.21 og 8.18. Turen tager cirka to timer, men er rigtig smuk.

Tag det lokale transport rundt, det er væsentlig billigere end sightseeing busser og ture

Se tider på Sydney Trains hjemmeside

Skal du gøre det?

Tager du til Blue Mountains kun for at se The Three Sisters, så synes jeg lige så godt at du kan droppe det. De er ikke de fire timers transport tid værd, men er du vild med trekking og gerne vil ud på en af de mange vandreruter eller gerne vil se et af de mange udsigtspunkter, så er en dag i Blue Mountains værd at overveje 🙂

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

9 Comments

  1. Det ser virkelig smukt ud, men kan nu ikke lige se vandfaldet??
    Hvor lang tid tager toget derud?
    Jeg glæder mig til selv at opleve blue mountains.

    1. Det var virkelig også smukt og anbefalelsesværdigt! Det er der hvor klippevæggene er lavest. Jeg tog også et billede tæt på, men kunne ikke få hele vandfaldet med og så var det også udsigten mod dalen som virkelig var med til at gøre det fantastisk! Det tog cirka 2 timer hver vej med toget, men turen var også rigtig flot 🙂 Det kan jeg godt forstå! Jeg vil gerne se mere 🙂

      1. Jeg har tilføjet nogle billeder af Katoomba Falls lidt tættere på, så du måske kan se det bedre. Jeg håber at du får lyst til at tage dertil for det er virkelig turen værd 🙂

    1. Det var sindssyg flot! Og jeg tror faktisk, at der var færre turister pga kulden, så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget 😉 knæet har det helt fint. Jeg har haft problemer med det i en del år og ved, at når det føles sådan, så skal det bare have lidt ro, men det var da ærgerligt, at jeg ikke kunne se mere af Blue Mountains, men så må jeg jo bare tage tilbage 😉

  2. Sikke nogle fantastisk smukke billeder og natur – man får sådan en rejselyst af at se på dem! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>