Vi stod en kold formiddag og trippede på perronen i Bruxelles. Vi skulle med toget til Brugge og var spændt på, hvad der ventede os i den UNESCO fredede by. Flere og flere personer kom til stationen og snart var den fuld. Det blev hurtigt klart, at vi måtte komme på toget hurtigst muligt, hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at få to siddepladser.

Folk spejdede utålmodigt mod toget, som allerede var flere minutter forsinket. Da toget trillede ind på perronen, fik vi lidt af et chok. Toget havde kun været på en station før vores og var allerede stopfuld af mennesker. Da dørene åbnede, forsøgte alle at mase sig ind i toget. Vognen, hvor vi stod, blev hurtigt fyldt, så vi måtte løbe videre til den næste, men den var også fyldt, så vi måtte løbe yderligere tre vogne ned, før vi fandt en vogn med plads til os.

Horderne lige ved togstationen, hvor fortovet stadig var bredt

Hordernes by

Efter en times togtur kom vi til Brugge og vi kunne følge horderne af turister mod byen. Vi blev hurtigt irriteret over horderne af turister. Overalt var vi omringet af folk, hvoraf de færreste tog hensyn til andre. Vi turde ikke stoppe, da vi var bange for så at blive slugt i en bølge af mennesker. Jeg fik øje på en lille port i gadebilledet og vi skyndte os i gennem. Vi kiggede os tilbage og kunne se menneskemængden forsætte lige forbi porten. Vi var endt på en lille plads bag en af byens fine kirker. Vi følte endelig, at vi kunne trække vejret igen og at vi havde fundet et pusterum, hvor vi kunne nyde Brugge! Kanalerne i Brugge

Church of Our Lady

Church of Our Lady

Vi kom om på den anden side af kirken og blev atter mødt af horderne. Vi fik set de første af byens kanaler. Der var turister over det hele, cyklisterne sukkede utålmodigt, hver gang en turist trådte ud foran dem, bilerne sneglede sig i gennem menneskemængden. Vi fandt en lille lokal chokoladebutik, uden særlig mange besøgende. Vi spurgte ejeren om det var normalt med så mange mennesker. Hun grinte lidt af os og svarede: “Kun i december. Kom tilbage i januar, så er der ikke et øje”.

Brügge

Vi besluttede os for at tage på café for at få lidt at drikke. Vi overvejede kort at tage tilbage til Bruxelles, men vi blev enige om, at vi ikke kunne tage tilbage, før vi havde set lidt mere af byen. Vi gik på opdagelse i de mindre gader, hvor der var overraskende få mennesker! Vi fandt en lille et lille torv med søde, farverige huse. Her kunne vi nyde butiksvinduerne uden at frygte for at blive torpederet af turister. Vi fandt en lille butik, som kun solgte julepynt. Overalt i butikken var der håndlavet julekugler, engle, julemænd, snemænd, stjerner og alt hvad man nu forbinder med julepynt! Med et blev vi ramt af julestemning.

bruges Centrum

Brugges vidunderlige kanaler, chokolademuseum og The Markt

Vi nåede centrum af Brugge, hvor kanalerne slyngede sig gennem bymidten. Havde byen ikke allerede vundet vores hjerter, så gjorde den det i hvert fald her! Det var helt fredfyldt at gå langs kanalerne. Vi gik lidt rundt og nød byens fine bygninger inden vi søgte mod byens chokolade museum, Choco-Story, hvor det mest interessante var de få figurer, som de havde lavet i chokolade, samt en chokoladedemonstration, hvor de heldigvis også delte smagsprøver ud 😉

Chokolademuseum, Belgien

The markt, Brugge, Belgien

Vi forsatte hen til The Markt, byens centrale plads, hvor der i anledningen af julen var opstillet en skøjtebane og et julemarked. Vi var begyndt at blive sultne og gik mod julemarkedet i håb om at finde lidt mad, men vi kunne nærmest ikke bevæge os for mennesker og forlod det hurtigt igen. I stedet søgte vi mod pladsens pommes frites sted og sikke et held! For her fik vi turens bedste pommes fritter!

Pommes fritter i Brugge

Vi var efterhånden trætte i benene ovenpå de mange kilometer og søgte derfor tilbage mod togstationen ovenpå en skøn dag i Brugge! Vi var begge vilde med byen, men kunne dog godt have undværet et par af turisterne 😉

Tips og information

Transport

Det tager cirka en time med toget fra Bruxelles til Brugge og koster 29 euro for en retur – se priser og tider her

Tips

Kom gerne tidligt og undgå så vidt muligt weekenderne i december!
Noget af det bedste ved Brugges er at gå på opdagelse i de små gader, så und dig selv at gøre det!

Vi havde et Belgium Hi Pass (som min mor havde vundet). Vi kørte derfor gratis i tog i hele Belgien samt havde gratis adgang til flere museer inkl. chokolademuseet.

Mere fra Europa

2 Comments

  • Oi, det ser enda vakrere ut i Brugge enn hva jeg trodde! Så fint pyntet til jul. 😀 Synd med alle turistene da! Man får et lite sjokk når man besøker Vest-Europa om dagen, det er virkelig crowded.

    • Det var virkelig også en flot by! haha, ja! Men det lød også på de lokale på, at det nok var det værste tidspunkt vi havde valgt: lørdag i december. Det skulle vist være meget bedre i foråret og efteråret 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *