Bruxelles

Væggeuret ringede allerede kl 3.30 og mindede os om, at vi havde et tidligt fly ud af Billund. Vi gjorde os klar og kørte mod lufthavnen, regnen piskede ned fra oven og gjorde det svært at orientere sig, så vi måtte køre ekstra langsomt. Vi nåede lige at købe en kaffe og et rundstykke inden boarding. 20 minutter før tid landede vi i Bruxelles lufthavn, klar til weekendens oplevelser.

Vi kom hurtigt i gennem lufthavnens security og opdagede med det samme, at vi var landet i Belgien, da vi så Tin Tins måneraket i lufthavnen. Min mor havde vundet en rejse for to hos rejsebloggen Afterglobe, som inkluderede fly, overnatninger, et togpas og indgang til flere attraktioner i to belgiske byer og havde været så sød at invitere mig med. Vi fandt hurtigt informationen, hvor vi fik udleveret vores museumsbilletter.
Grand Place, Bruxelles

Grote Markt

God morgen Bruxelles!

Vi tog derefter toget ind til vores hotel. Vi spurgte høfligt, om vores værelse var ledigt og om det kunne lade sig gøre, at checke ind tidligt. Receptionisten gad end ikke at kigge på sin computer, men svarede blot: “Check ind er klokken 15”. Vi satte vores kufferter og tog ud i Bruxelles’ gader.

Overalt var byen ved at vågne op. Caféerne betjente de første omgange morgenmad, en souvenirshop låste døren op, et par politibetjente nød en kop kaffe og en cigaret i porten til politistationen. Vi nåede den store plads, Grote Markt, i samme øjeblik som dagens første solstråler brød gennem skydækket. De smukke bygninger var udsmykket med løver, riddere, fugle, adellige og utallige andre små krummelurer, der var ord, våbenskjold og andre guldbelagte deltaljer. Pladsen slog med det samme benene væk under os!

seværdigheder i Bruxelles

Grote Markt og mig der lader, som om vi leder efter Manneken Pis

Vi forsatte ned mod Manneken Pis, den berømte statue af en lille tissende dreng. Vi havde hørt, at den var let at overse og at vi højst sandsynlig ville gå lige forbi den, men en klump af turister afslørede hans gemmested. Vi opdagede en lille butik overfor, som solgte chokolade og blev fristet af lækkerierne!

Vi gik på opdagelse i gaderne og faldt først over et lukket julemarked og Martyrernes plads, hvor 400 faldne fra Den Belgiske Revolution i 1830-1831, hvor Belgien løsrev sig fra Nederlandene og blev selvstændig, ligger begravet. Vi havde ikke hørt om stedet før og undrede os lidt over hvor vi var. Jeg fik øje på et belgisk flag og sagde: “Jeg tror det er et ambassadeområde, for der er det belgiske flag…”, hvorefter min mor lige påmindede mig om, at vi befandt os i Bruxelles (var der nogen som sagde morgentræt specialehjerne? 😛 )

Togmuseet i Bruxelles

Togmuseet

En mislykket mission

Vi besluttede os dernæst for at tage ud til Atomuim, den 102 meter høje model af et jernatom, som blev bygget i 1958 til Verdensudstillingen i Bruxelles. Vi havde i lufthavnen fået at vide, at vores togkort også gjald til metroen, men da vi kom derned fik vi at vide, at det ikke passede. Så vi besluttede os for, at tage toget til en station så tæt på Atomuim som muligt og derfra tage en metro eller lignende det sidste stykke.

Vi spurgte en sporvognschauffør, hvilken linje vi skulle med derud og vi fik at vide, at vi skulle med linje nummer 7. Problemet var bare, at vi ikke kunne finde linje nummer 7. Vi vadede frem og tilbage mellem stoppesteder, men kunne ikke finde nummer 7. Vi forsøgte at spørge en lokal om hjælp, men hun kunne kun fransk og kunne derfor ikke hjælpe. Til sidst accepterede vi, at det var okay, at se den på afstand, og vi tog tilbage mod vores hotel, hvor vi endelig kunne checke ind.

julemarked i Bruxelles

Julemarked og et uventet juleshow

Efter lidt afslapning på vores hotel, begav vi os atter ud i Bruxelles gader. Jeg ville gerne se Grote Markt oplyst i mørket, så det blev første mål for vores aftentur. Overalt i byen hang der lyskæder i træerne og på flere balkoner. Vi kiggede på smukt pyntet vinduer med fransk nougat og andet lækkert slik.

Grote Markt i Bruxelles

Netop som vi nåede Grote Markt, slukkede alt lyset på pladsen og jeg nåede at blive forvirret et kort øjeblik. Pludselig startede et lysshow over hele pladsen, mens Sia’s stemme tonede frem over pladsen. Overalt blinkede lyset i forskellige farver og i takt med musikken. Det var imponerende og i det øjeblik forelskede jeg mig en smule i Bruxelles!

Da showet var overstået, gik vi videre til det julemarked, som vi havde opdaget tidligere. Boderne var nu åbnet og der blev solgt pynt, mad og souvenirs fra hele verden. En mand spillede despacito på saxofon. Fire millitærmænd kom gående ned af vejen med maskingevær, mens de spejdede efter mistænksomme personer. Fire personer slog sig løs på trommer, mens et par fulde mennesker dansede amok til musikken. Deres energi var så smittende, at flere og flere vrikkede med hofterne i takt til musikken. Man kunne ikke blive andet end glad over stemningen! Vi besluttede os for at få en sen aftensmad og endte ved boden med længest kø, inden vi tog tilbage til vores hotel for at sove.

Vægmalerier i Bruxelles

Skattejagt i Bruxelles

Lørdag blev brugt i Brugge, mens vores sidste dag, søndag, atter blev brugt i Bruxelles. Efter et tip fra Camilla, havde vi besluttet os for at gå på skattejagt efter vægmalerier i Bruxelles gader. Slud faldt fra oven og gjorde sko og sokker våde (af en eller anden grund var mine sko ikke længere vandtætte), men vi ville ikke lade en dag gå til spilde p.g.a. lidt slud og kulde.

Gadekunst i Bruxelles
Vi fandt hurtigt de første par vægmalerier, nogle af dem var fra kendte tegneserier, så som Asterix og Obelix, Tin Tin og Lucky Luke, mens andre var fri tegning. Nogle var synlige med det samme, mens andre lå lidt skjult, men vi var lige begejstret hver gang. Efter noget tid var vi efterhånden blevet så kolde, at vi besluttede os for at tage på café.

Vi fandt en lille hyggelig café, ikke så langt fra Grote Markt, og varmede os på en kop varm chokolade, mens vi nød atmosfæren. Vi forsatte dernæst turen mod naturhistorisk museum, som eftersignende ikke skulle ligge så langt derfra. På vejen fik vi set Kongepaladset, EU og en smuk park.

Pub i Bruxelles

Begge vores kameraer fik våde objektiver af sneen og begyndte selvfølgelig at dugge så snart vi kom indenfor

En tur tilbage i tiden…

Min GPS kom til at sende os den lange vej rundt om parken, men det betød, at vi tilfældigvis kom forbi Maison Anoine, som eftersigende skulle have de bedste pommes fritter i Bruxelles, så det skulle da prøve. Vi købte en stor gang pommes fritter og satte os over på en bar tæt ved, hvor vi købte en belgisk øl til. Vi blev voldsomt skuffet over pommes fritterne, som var de dårligste, vi fik i Belgien. Smagen var egentlig fin, men de var overhovedet ikke sprøde! Men den hyggelige bar vejede op for pommes fritterne.

Naturhistorisk museum i BruxellesDinosaurudstillingen er virkelig fed! 

europas største dinosaurudstilling

Jeg er nu glad for, at man ikke lige kan møde dyr i dag, som har samme størrelse som disse dinosaurer (læg mærke til manden på billedet til højre)

Vi forsatte hen til naturhistorisk museum, hvor Europas største samling af udstillet dinosaurerskeletter findes. Min indre nørd gik i selsving over de fantastiske skeletter! Min mor kunne heldigvis godt forstå min begejstring en smule og hun blev da også imponeret over de høje dinosaurer og ben. Efter at have tilbragt lidt tid i Mesozoikum (dinosaurernes levetid for 251 til 65,5 millioner år siden) tog vi tilbage til centrum, hvor vi fik købt en souvenirmagnet og en vaffel hver, som vi måtte spise i en trappeopgang, i ly for vejret.

Vi tog dernæst tilbage til hotellet, hvor vi skifte til tørre sokker, inden vi tog tidligt mod lufthavnen, hvor vores fly desværre endte med at blive to timer forsinket. Det kommer åbenbart som en overraskelse for europæiske lufthavne, at det kan sne i december…Men vi havde alligevel haft en god forlænget weekend og en forsinkelse skulle i hvert fald ikke ødelægge vores tur!

Lækre links:

Se The Telegraphs anmeldelser over Pommes Frit steder i Bruxelles
Se vægmalerierne samt adresserne og et kort her
Læs om vores oplevelser i Brugge

Tine

View posts by Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter….

Tak fordi du læser med!

8 Comments

  1. Det lyder og ser ud til at i har haft nogle skønne oplevelser i Bruxelles Hvor lækkert med en uventet oplevelse, at i så det der fantasiske juleshow. Har været i Belgien 2 gange men aldrig i Bruxelles den by må da bestemt på listen. Tak for inspiration, Tine 🙂

    /Annette

    1. Det havde vi i hvert fald og det var et dejligt break fra hverdagen! 😀 Vi fandt senere ud af at det var flere gange hver aften, men det var dejligt at blive overrasket alligevel 😉 Nu har jeg også været i Belgien to gange. Første gang husker jeg det dog ikke rigtig, da jeg var 6 år og oplevelsen blev lidt overshinet af Disneyland, Normandiet og Paris, men vi var i en by i bjergene, så tænker at jeg nok ville have elsket det i dag! 😉 Er glad for også at kunne inspirere dig til Bruxelles 🙂

  2. Det lyder til at I har haft et par rigtigt hyggelige dage i Bruxelles. Jeg gad godt vende tilbage en dag blot for at finde flere vægmalerier og spise læssevis af pommes frittes (og chokolade) 😛
    Du skal i øvrigt lige have et kæmpe stort tillykke med at være blevet kåret som Danmarks 2. bedste rejseblog. Det er simpelthen så velfortjent Tine! (:

    1. Det havde vi i hvert fald! haha, tror heller aldrig at jeg har spist så mange pommes fritter, som jeg gjorde den weekend! Chokolade? Måske… 😛 Tak for tippet om vægmalerierne, det var så hyggeligt! Åh, tusind tak, Camilla!! Det er så sødt sagt! Jeg kan stadig ikke helt fatte det, men er virkelig stolt over at ligge blandt så dygtige bloggere 🙂 Jeg håber på at se dig i finalen til næste år 🙂

  3. Så fint det var i Brussel før juletider! Det er så mange år siden jeg besøkte Belgia nå, at det er så vidt jeg husker noe fra landet… Kanskje jeg også burde satse på en mor og dattertur til høsten? Det så hvertfall veldig koselig ut. 😀

    1. Ja, det var så hyggeligt! Det var det også for mig, 21,5 år for at være helt præcist, så jeg kunne heller ikke rigtig huske noget derfra, det blev vist overshinet af en tur i Disneyland, Paris og tanks i Normandiet 😉 Det synes jeg lyder som en god idé! Jeg kan kun forstille mig, at Belgien er smuk i efteråret! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>