Buchwalking ved Killymoon Creek

Havde jeg vidst hvad jeg gik ind til, så havde jeg nok sagt nej, da min veninde skrev til mig aftenen forinden om jeg ikke skulle med på en bushwalk til Killymoon Creek. Men da jeg jo elsker at trekke, så skyndte jeg mig at sende en mail til Townsville Bushwalk Club og spurgte om de havde flere pladser i bilen. Det havde de.

Starten på en god dag!

Så en tidlig søndag morgen hoppede jeg op på cyklen og cyklede de 10 km hen til Toys’R’us. Som jeg trillede ud af indkørslen fik jeg et det sidste glimt af solopgangen og mine forventninger var høje – det skulle nok blive en god dag. Vi skrev os alle ind på et stykke papir og  skrev under på, at vi naturligvis tog afsted på eget ansvar inden vi alle hoppede ind i bilerne. Efter en kort køretur ud i landskabet kom vi til et lille hus, hvorfra at trekket skulle begynde. Vi hilste på vores guide, Wilbur, hans kone og resten af gruppen, som skulle gå sammen denne dag.

trekking nær Townsville
Den smukke bush vi gik i gennem i starten og i slutningen af trekket

En let start på bushwalking ved Killymoon Creek

Vi startede turen gennem et lille græsmark med masser af hvide træer og jeg var allerede vild med det! Vi kom til en større vej, som fulgte landskabet op og ned. Det var endnu ikke slemt og de fleste var i godt humør. Efter noget tid stoppede Wilburg og pegede mod højre: “That is our path”. Jeg troede først, at han jokede, men så gik det op for mig, at han var fuldstændig alvorlig. Foran os lå en udtørret flod fyldt med sten i forskellige størrelser. Der var ingen rigtig sti og vi skulle derfor gå fra sten til sten, hvor den ene var mere vakkelvorn end den anden. Så det gjaldt om at holde tungen lige i munden.

Jeg fik taget flere billeder på vej ned fra bjerget end op ;-)
Det var rigtig smukt, men det var mest på turen ned, at jeg fik taget billeder 😉

Den håndfuld udfordringer på vejen

Da jeg ikke troede at det kunne blive værre, så kom vi til den svære del, nemlig rock jumping og climbing. Efter de mange små sten kom vi nu til en masse store, hvor vi ikke blot skulle klatre op, men vi skulle også hoppe fra sten til sten over huller og sprækker. Vi kom til en stejl klippevæg, hvor vi skulle gå langs. Klippen havde ingen huller, hvor man kunne sætte sine fødder og mine sko gled langs den stejle klippe. Min højdeskræk blev virkelig sat på prøve! Jeg tog en dyb indånding og forsøgte at gå stykket i et normalt tempo. Da vi kom over på den anden side, så fandt vi et lille stykke, hvor vi alle kunne sidde og holde lidt pause. Mine ben rystede under mig, men jeg havde klaret den. Jeg turde dog ikke tænke på, hvordan jeg skulle klare det på tilbagevejen.

Vandring nær Townsville, Australien
Vandet fra de mange kilder. Klubben havde rensetabletter med til os, men jeg kunne fint drikke det uden
Fede naturoplevelser omkring Townsville
Et lettere stykke på ruten

Når bushwalking bliver til rock climbing

Wilburg lovede os, at nu var den svære del overstået. Men jeg fandt hurtigt ud af, at man ikke skal stole alt for meget på en, som har længere ben end sig selv. Efter pausen forsatte vi over de store sten. Wilburg viste os hvordan vi skulle klatre op af en smal klippevæg, kaste det ene ben over stenen og hive sig op, men det var nu lettere sagt en gjort når væggen var 1,5 gang højere end mig. Jeg fandt et lille hul, hvor jeg kunne have min ene fod, så jeg kunne få slynget benet op. Jeg nåede lige at få slynget benet op, da det stykke klippe, som jeg stod på, knækkede af. Så hang jeg ellers der og dinglede lidt til jeg lige havde fået pusten igen efter chokket.

Den fantastiske belønning

Resten af turen forsatte med at udfordre min højdeskræk i større eller mindre grad indtil vi nåede et vandhul stykke op af bjerget. Her kastede vi os hurtigt i det kolde vand og glemte alt om højdeskræk og varme for en stund. Vi spiste vores frokost og begav os derefter tilbage. Et par gange mere blev min højdeskræk sat på prøve, men nu vidste jeg hvad der ventede og jeg kunne nyde naturen lidt mere. Men vi skulle nu hoppe ned på mindre sten fra de store. De andre var gode til at motivere og hjælpe. Alligevel gled jeg på en af de andre sten, så jeg næsten gik i spagat og ellers flækkede hul på mine shorts – lige midt på låret, hvordan det så kan lade sig gøre….

Vandhullet ved Killymoon Creek

Turen blev afsluttet hos Wilburg og hans kone, hvor vi fik serveret lemonade, te/kaffe samt kage. Vi fik snakket om dagens tur og fremtidige ture. Jeg var lidt lettet da turen var overstået, men det var stadig fedt, at få prøvet sine grænser af 🙂

Informationer og tips

Pris:

5 dollars + benzin

“Firma”:

Townsville Bushwalk club
Du kan ikke gå turen selv, da den er delvis på privat grund

Tips:

Hav zip-off bukser på, da mange af buskene kan være skarpe
Hav vandresko eller -sandaler på
Du kan fylde din vandflaske med vand fra kilderne undervejs, så du kan nøjes med en lille
Husk mad, snacks, myggespray, hat og vandflaske

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

6 Comments

  1. Jeg kan forestille mig, at det er en utrolig smuk tur men måske også lidt vanskeligt at nyde, hvis der er for mange uforventede udfordringer på ens vej! Men supersejt at du klarede det trods korte ben og højdeskræk 👏😉 Sad også lidt og mistede pusten, når du skrev at du gled og at et stykke af klippen knækkede af! Uha uha – glæder mig til at læse flere af dine oplevelser Down Under 🙂

    1. Det var lidt vanskeligt at nyde, men på tilbagevejen så vidste jeg hvad der ventede og det var af en eller anden grund ikke så mentalt hårdt, så der kunne jeg nyde det lidt mere 😉 Det gjorde jeg også der, men heldigvis var der nogen klar til at gribe mig hvis der skete noget – der skal nok komme mange flere og bare rolig, de bliver ikke alle nær så nervepirrende 😉

  2. Hold nu op en tur. Jeg kunne mærke igennem hele min krop den følelse. Det gode var da du ikke rigtig vidste det og gik til udfordringen med masser af mod.

    1. Ja, det var ikke altid lige sjovt, men bagefter var det jo fedt at jeg havde overvundet mig selv, så ja det var nok godt at jeg ikke vidste på forhånd hvad jeg gik ind til 🙂

    1. Nej og der stod endda på deres hjemmeside, at det var en let tur. Følte ikke ligefrem noget behov for at prøve en der var sværere 😉 Det er jeg faktisk også lidt stolt over selv 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>