De bedste caféer i Can Tho, Vietnam

Noget af det der overraskede mig i Can Tho var byens fantastiske caféliv, det havde jeg ikke regnet med. Men byen har en masse gode caféer, som bare venter på at blive prøvet! Og efter tre måneder fik jeg prøvet en del 😉 De findes i alle prisniveauer og til alle te og kaffeelskere. Så læs med og find den café som passer lige til dig!

gode cafeer i Can Tho

Cà Phê 1985

Cà Phê 1985 har lækkert te, juicer og kaffe! Om aftenen åbner de deres tagterasse, så du kan sidde og kigge ud på den smukke sø Hô Xáng Thổi. Caféen ligger i “mit” nabolag, så derfor har det særlig betydning for mig, at sidde og kigge ud på lysene på søen. At deres drikke så også er gode, gør jo ikke noget 😉

Snack Lovers

Snack Lovers er rigtig populært blandt de lokale om aftenen. Her kan du sidde og kigge ud på den hektiske vej, mens du nyder din te, dine snacks eller hvad du nu lige køber. Men du skal være god til at klemme dig ind på lidt plads, hvis du kommer om aftenen. Om dagen kan den være lukket.

Læs også: Den ultimative spiseguide til Can Tho

kaffebarer i Can Tho
drik te i Vietnam

Ma Famille Cafeteria

Ma Famille Cafeteria blev også hurtigt en favorit hos mig. De laver nok Can Thos bedste matchate (ikke for sød og ikke særlig meget gelé) og så er caféen bare lækker og de spiller stille loungemusik, så det er bare en oplagt mulighed for at komme lidt væk fra larmen 😉 Der sidder mange studerende og læser og det er ikke usædvanligt, at du er den eneste vestlændinge derinde. Internettet er godt, så det er også muligt at arbejde herfra. Deres kaffe er dog lidt tynd, så den kan jeg ikke lige anbefale.

Cà Phê Hàn Huyên

Cà Phê Hàn Huyên er endnu en god arbejdscafé med godt internet. Her kommer der også mange studerende og businessmænd forbi. Deres drikkevarer er gode og indretninger er flot. Selv blev jeg ret vild med deres frugtte, som egentlig er en sort te med store frugtstykker, deres kaffe prøvede jeg ikke. De spiller også loungemusik og er ellers et stille sted. Den kan være let at overse, så brug kortet!

Læs også: På besøg til de flydende markeder i Can Tho, Vietnam
barer i Can Tho, Vietnam
solnedgang over Can Tho, Vietnam

Toppen af Mường Thanh Can Tho

Mường Thanh er et af byens helt store hoteller og deres svømmingpool er velbesøgt af lokale og turister, men den er ikke byens bedste. På toppen af hotellet ligger der en bar, her sælger de byens bedste kaffe, lækre cocktails, juicer m.m., priserne ligger i den lidt dyrere ende for Can Tho, men det er stadig billigt og udsigten er fænomenal! Men er du ret lav, så skal du måske stå på en stol for at få det bedste udsyn 😉 Baren er rimelig populær efter mørkets frembrud, men jeg kom lige omkring solnedgang og havde stedet helt for mig selv. Det kan klart anbefales for udsigten og kaffen.

Læs også: Seværdigheder og oplevelser i Can Tho

Follow

Tine

View posts by Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter….

Tak fordi du læser med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>