Rejsevideo: Sydøstasien i 3 måneder fanget på tre minutter

Jeg elsker at se rejsevideoer! Men jeg synes ærlig talt ikke, at det er noget som jeg er særlig god til. Jeg prøvede dog på min tur til Sydøstasien i efteråret/vinteren, 2015-2016, at optage en masse video, som jeg kunne klippe sammen til en lille rejsevideo. Jeg håber, at I kan lide den og at I finder den lige så inspirerende, som så mange andre rejsevideoer. Jeg fik i hvert fald lyst til at tage tilbage, da jeg så de mange klip i gennem.

Det var en fantastisk rejse, som alle de andre rejser jeg har været på. Sydøstasien er bare dejligt og perfekt til backpacking og solorejsende, også selvom det er lidt turistet en gang i mellem. Så her har I min rejsevideo fra Sydøstasien, hvor jeg har forsøgt at indfange stemningen og nogle af de mange smukke udsigter. Så tag med mig på en lille rejse til Myanmar/Burma, Thailand, Laos, Vietnam og Cambodja! Nu, er det jo også kun snart et år siden, at jeg tog afsted, men bedre sent end aldrig ikke sandt? 😉 Bare rolig, der skal nok også komme en masse indlæg mere fra Asien, så du kan finde inspiration og gode tips til din rejse!

Skulle du få lyst til at se flere videoer, så har jeg tidligere delt en video fra New Zealand og omegn samt fra New York City 🙂 Kom endelig med ris og ros til videoen. Jeg kunne nemlig godt bruge lidt feedback, så jeg kan blive endnu bedre!

Room with a view – på et backpackerbudget

Room with a view

Indeholder sponsoreret links

For noget tid siden udgav ontrip.dk et blogindlæg om værelser med gode udsigter, hvor de havde boet. Indlægget var selvfølgelig smækket med billeder af den ene skønne udsigt efter den anden. Jeg fik med det samme lyst til at booke det ene hotel efter det andet! Men de lå ikke ligefrem indenfor et backpackerbudget…

Selvfølgelig er det lettere at finde et værelse med en god udsigt, hvis man kan hoste op med pengene, men man behøver ikke altid betale store beløber for at få en god udsigt – heldigvis 🙂 Så her er nogle af de bedste udsigter jeg har haft på mine rejser 🙂

Læs mere