Rejseblog: På budget cruise i Halong Bay, Vietnam

Et Halong Bay cruise er et must do i Vietnam og et sted, som jeg altid havde drømt om at opleve. Jeg vidste bare, at jeg skulle der forbi når jeg engang kom til Vietnam, men det kan også være lidt farligt, for vil det nu leve op til mine forventninger? Jeg havde talt med mange og meningerne om Halong Bay var delte. Heldigvis fandt jeg Vietnams billigste endagscruise rundt i Halong Bay til kun 14 dollars (98 kroner), så om ikke andet, så havde jeg ikke mistet så mange penge.

Bestigning af drageskabte klipper på Monkey Island på mit Halong Bay cruise

På toppen af Monkey Island

Bestigning af drageskabte klipper på Monkey Island

Vi gled langsomt ud fra havnen på Cat Ba island. Vi sejlede forbi den flydende landsby og de majestætisk kalkstenklipper  og satte kursen mod Monkey Island. Halongbugten skulle ifølge legenden være skabt af drager, som spyttede de mange klipper og øer ud, som et forsvar mod Vietnams fjender. Jeg var ikke i tvivl, jeg var solgt fra starten. Landskabet var jo magisk!

Vi nåede Monkey Island og fik tid til at udforske øen eller gå op til toppen. Vi gik gennem en jungle og fik de første glimt udover bugten. Det sidste stykke måtte vi kravle op.

Læs også: Scootereventyr på Cat Ba Island

budget cruise i Halong Bay

Udsigten fra toppen af Monkey Island

De skarpe sten skar ens hænder, men nogen udsigter er bare det værd og det var denne. Vi blev belønnet med en panoramaudsigt over Halong Bay i det bedste vejr, som man kan få! Jeg kunne simpelthen ikke forstille mig en bedre start på morgenen! Vi vinklede farvel til de vilde makakaber og takkede for lån af deres dejlige ø inden vi sejlede videre ud i landskabet.

Læs også: Trekking i Sapa – uden alle turisterne

kajaking i Halong Bay, Vietnam En af de smukke grotter, som vi sejlede i gennem

Kajaktur i Halong Bay

To og to blev vi placeret i bådens kajakker og så fik vi ellers besked om at være tilbage kl 12. Jeg kom i en kajak med en amerikansk mand og sammen roede vi ud i landskabet. Det have været helt fantastisk at sejle i gennem landskabet, men nu kunne vi komme helt tæt på klipperne. Vi føltes pludselig små blandt de høje klipper som omringede os. Jeg trak vejret dybere ned i lungerne og følte mig helt i gennem lykkelig!

fantastiske oplevelser i Vietnam

Vi fandt en lille hule i en af de store klipper. Vi sejlede i gennem og kom om bag ved båden. Vi fandt en lille strand og sejlede i land. Her kunne vi sidde og nyde udsigten over det turkise vand og de mange klipper. Vi tog en svømme tur. Vandet var iskoldt, men vi var ligeglade for vi svømmede jo rundt blandt klipper i Halong Bay! Frokosten, som bestod af friskfanget fisk, forårsruller, æggekage, prommes fritter og selvfølgelig ris, blev indtaget med udsigt over den smukke bugt.

Læs også: Min guide til Hanoi

frokost i Vietnam

 

Udspring fra båden og guidet kajaktur

Efter frokosten var der fri leg. Folk foretog det ene akrobatiske spring fra båden efter det andet, mens andre solede på dækket og resten bare nød udsigten og det rolige vand.

Det blev tid til anden tur i kajak. Vi gled gennem det stille vand. Vi roede gennem små huler og nåede en lukkede lagune, hvor vi nød det klare vand og så aber springe fra træ til træ. Vi kom tilbage til båden og tøffede langsomt tilbage til Cat Ba island efter en helt fantastisk tur til et af verdens syv nye naturvidundere.

Læs også: Scootereventyr i Phong Nha National Park

halongbugten
En lokal fisker i Halong Bay

Skulle jeg have købt en dyrere tur?

Var der virkelig ikke nogen ulemper ved turen? Tjo, vi var lidt mange ved Monkey Island, så vi skulle stå lidt i kø for at nå toppen, da der også var en anden båd ved øen. De andre tog dog afsted før os, så halvdelen af tiden havde vi øen for os selv. Jeg gætter på at vi var omkring 18 med vores båd, så det synes jeg ikke var slemt.

bådtur i Halong Bay

Vi mødte også en større flok ved vores anden kajaktur, men vi var på vej tilbage til båden da de kom. Vi kunne have været lige så mange mennesker eller endda flere også selvom prisen måske havde været det firedobbelte.

Servicen på vores båd var god, så jeg ville ikke have valgt det anderledes. For mig var det den bedste mulighed for at besøge Halong Bay og så gjorde det jo heller ikke noget at turen var billig 😉 Det meste af turen blev dog også brugt Lan Ha Bay, som er mindre besøgt og har mindre flydende affald end Ha long Bay.

Er du på et flerdages cruise, så kan du dog vælge at overnatte på monkey island eller lignende og måske få en mere unik tur. Dog virkede alle flerdagesture fra Cat Ba island til at være ens, så der ville jeg måske vælge en tur fra Hanoi i stedet.

verdens nye naturvidundere

Læs også: Mit rejsebudget for Vietnam

Tips og information

Pris:

14 dollars (98 kroner)

Firma:

Family Quân Cát Bà (ved siden af bageren i Cat Ba by)

Tips:

Lad vær med at betale ekstra for at være færre på båden osv. Det var der nogen på båden, som betalte ekstra for at være på en lille båd, men det er stort set den samme tur ALLE kommer på også hvis de vælger et dagscruise fra Cat Ba Island.

Rejser du fra Hanoi, så tag fra Luong Yen Bus Station til Cat Ba Island. Det koster 210.000 Dong (62 kroner) og brug mindst en nat på Cat Ba island. Øen har masser at byde på og ikke kun ture til Halong Bay 🙂 Fx er det oplagt at tage i nationalparken og ellers bare køre rundt på den smukke ø!

Tine

View posts by Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter….

Tak fordi du læser med!

12 Comments

    1. Det var helt i gennem fantastisk! Det overgik klart mine forventninger. Jeg tror faktisk aldrig at jeg ville kunne få nok af stedet og så var vi vist mere end heldige med vejret 🙂 det lyder godt 😉 Jeg kan klart anbefale det og man kan jo også finde mere komfortable både, hvis det er det man vil 🙂

  1. Nøj hvor ser det bare lækkert ud Tine 😀
    Jeg drømme virkelig om at ramme Vietnam og Halong en dag. Dit indlæg har ikke gjort lysten mindre.
    Tak for gode tips, dem vil jeg ligge i gemmerne 😉

    1. Det var det godt nok også, Helle 😀 Jeg har vist også virkelig heldig med vejret. Det er virkelig også et land som overraskede mig positivt! Mange Tak! Det lyder godt, du må sige til hvis du får brug for flere tips når du engang skal forbi landet 🙂 Man kan jo også sagtens tage en længere tur, men så vil jeg nok anbefale tre dage fra Hanoi. Da bådene er lidt bedre derfra 🙂 Det kunne jeg i hvert fald godt finde på, hvis jeg kommer forbi igen 🙂

    1. Jeg ville bestemt ikke have noget i mod en bryllupsrejse i Vietnam! 😊 og bestemt ikke i Halong, det er så flot!

  2. Åh, dit skal jeg også en vakker dag! Jeg skulle faktisk vært der for to-tre år siden, og skulle da på overnattingsbåttur i Halong Bay, men måtte avbestille turen, og siden har tilfeldighetene ført meg til alle mulige andre steder enn til Vietnam 😀

    1. Det var også bare så fedt og smukt! Hvis jeg kommer forbi igen, så kunne jeg godt finde på at overnatte på en båd derude! 🙂 hvorfor aflyste du? Hehe, det kender jeg godt. Jeg snakker også tit om når jeg skal til Sydafrika igen, men fem år efter mit besøg har jeg desværre endnu ikke været tilbage, men har i stedet besøgt andre lande…

  3. For et vakkert og unikt sted! Ser også ut for at du fikk veldig mye for pengene på dagsturen! 🙂 Veldig inspirerende. Jeg har nå brukt et par dager på å planlegge, og det blir 99 % sikkert en Vietnam, Kambodsja og Laos-reise på meg i slutten av 2016. Eeendelig! ;D

    1. Det var virkelig også et smukt og unikt sted! 🙂 klart et af højdepunkterne på hele turen! Det lyder fedt, det er nogle fantastiske lande 🙂 sig til hvis du har brug for nogle tips 🙂

  4. Jeg har lige et lille spørgsmål 🙂

    Hvordan fandt du lige netop din båd? Kan se på den information du har givet at det er ved siden af bageren. Er den til at finde?

    Skal på min første rejse dertil, og din ene dag derude ser ud til at have været lige præcis hvad jeg er på udkig efter!

    1. Ja, den er rimelig let at finde. Der er en hovedgade på Cat Ba Island, hvis du står der og kigger på vandet, så skal du bare gå til højre og så er det næste butik efter bageren 🙂 Men der er rigtig mange som sælger den samme tur, prisen er dog forskellig, så du kan også bare gå fra sted til sted indtil du finder den rigtig pris. Det var det jeg selv gjorde og her var butikken ved bageren det billigste jeg kunne finde. Alle bruger de samme slags både og følger nogenlunde den samme rute, så du skal nok få en god tur uanset hvad 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>