Rejseguide: De bedste seværdigheder og oplevelser i Luang Prabang, Laos

Luang Prabang var en af mine favoritbyer i Laos! Byen er rolig, smuk og har en masse at byde på. Så du kan sagtens få dage, hvis ikke uger til at gå i byen og en ting er sikkert, du kommer helt klart ned i tempo! Jeg guider dig her i gennem nogle af de bedste oplevelser i Luang Prabang, så du måske også falder for byen!

oplevelser i Luang Prabang, Laos

seværdigheder i Luang Prabang, Laos

Besøg Kuang Si vandfaldet

Mit besøg ved Kuang Si vandfaldet var helt klart et højdepunkt på hele min tur til Sydøstasien. Det er helt sikkert et af de smukkeste vandfald i hele Sydøstasien og det er grunden til at mange rejser til Laos. Du kan ikke tage til Luang Prabang uden at besøge Kuang Si! Mere er der ikke at sige, bare gør det!

Indgang: 20.000 kip pr. person 
Transport:
Fra cirka 25.000 pr person (med en delt tuk tuk)
Tip:
Tag fra Luang Prabang senest kl 9, da de fleste turer starter kl 11. Overvej derudover også at se Nadeuay, Tad Thong og Tad Sae vandfaldene

Læs også: Om mine oplevelser ved Kuang Si

Solnedgang fra Mount Phousi i Luang Prabang, Laos

Se solopgangen eller solnedgangen fra Mount Phousi

Mount Phousi er 150 meter over byen og har dermed byens bedste udsigt. Du kan se det meste af Luang Prabang, Mekongfloden og de omkringliggende bjerge – det er dermed et af de bedste steder at se en solnedgang (det er også ret flot fra Mekongfloden)! Der er et tempel på toppen, så husk at dække knæ og skuldre 🙂

Indgang: 20.000 kip

Se Tak Bat – Cermonien hvor munkene få donationer af de lokale

Hver morgen går byens munke rundt og får mad fra de lokale. Ved at give mad til munkene skulle de lokale få et bedre efterliv. Det eftersigende være en fantastisk og smuk oplevelse i Luang Prabang, selv valgte jeg den fra fordi det regnede ekstremt meget, da jeg var i Luang Prabang. De starter kl 5.30 fra Wat Xiang Thong og går via hovedgaden rundt i byen.

Husk! Dette er en meget religiøs tradition, så respekter den. Hold god afstand og gå ikke i vejen for nogen, dæk skuldre og knæ, vær stille, hold dit hoved under monkenes, undgå at bruge blitz, hvis du tager billeder og lad vær med at deltage “for sjov” eller for det gode billede, så er det bedre at se på med en afstand. Se flere tips her

Læs også: Mit rejsebudget for Laos

backpacking i Laos

Gå på opdagelse i gaderne

Luang Prabang har været en fransk koloni og er derfor fyldt med en masse fine små huse! Jeg brugte timer på at gå på opdagelse i byen (en af mine yndlingsbeskæftigelser, når jeg rejser), når det ikke regnede for meget 😉 Der er mulighed for at få en masse fine billeder af de fine bygninger, mekongfloden og ellers bare slappe af 🙂

Læs også: 15 billeder som giver dig lyst til at rejse til Laos

gode spisesteder i Luang Prabang, Laos

Besøg natmarkedet, shop og spis dig mæt i en buffet

De fleste asiatiske byer har mindst et natmarked og Luang Prabang er ikke en undtagelse! Men til forskel fra de fleste asiatiske markeder, så sælger markedet i Luang Prabang ikke en helt masse skrammel. Markedet byder i stedet på en masse fine håndlavet ting – heriblandt smukke malerier, toilettasker, saronger, kurve og meget mere! Og så er det her du skal til, hvis du skal shoppe i Laos!

Aftenmarkedet er også det bedste sted at spise aftensmad. Her stiller de lokale kæmpe buffeter op. Man betaler for en tallerken typisk 8-12 kroner og så fylder man den ellers bare op og det smager fantastisk!

Læs også: To uger til en måned i Laos – hvad kan du nå?

markeder i Luang Prabang, Laos

shopping i Luang Prabang Laos

Besøg morgenmarkedet

Morgenmarkedet er lidt mere lokalt end aftenmarkedet. Her sælges der frugt, grønt, kød og ris. Her kommer ikke mange turister, så du kommer til at få en lokal oplevelse og der er altså bare noget særligt at “vågne op med en by” – i Laos starter de lokale tidligt, det gør turisterne ikke så meget…

Læs også: Med slow boat fra Thailand til Luang Prabang

lej cykler i Luang Prabang Laos
vandfald i Luang Prabang, Laos

Nadeuay vandfaldet, som kun var besøgt af lokale

Lej en cykel og tag på opdagelse

Vi lejede en dag en cykel og cyklede lidt på må og få. Vi cyklede langs Mekongfloden og ud af byen, hvor vi fandt et fint lille vandfald, Nadeuay (Tad Sae skulle også være et besøg værd), hvor der kun var lokale, og cyklede dernæst forbi en masse små “landsbyer” ikke lang fra Luang Prabang. Det er en dejlig måde at få lidt motion, men også en god måde at få set andre sider af Luang Prabang på.

Pris: Fra cirka 15.000 kip – husk at prutte om prisen! (Vi lejede cykler fra en tilfældig shop på Sisavangvong Road)

Chill på Utopia og/eller tag i “biografen”

Utopia er en lille hyggelig bar med udsigt over Mekongfloden og ligesom alle andre steder i Laos (måske lige fra i Vang Vieng), så er der ikke den vilde fest, men bare et hyggeligt sted at chille med en kold øl og en god udsigt! Er du glad for en god film, så kan jeg ligeledes anbefale, at du tager i “biografen”, men Luang Prabang har ikke en biograf som vi kender det fra Danmark. Nej, det er egentlig en boghandel/café, L’Ètranger Books and Tea, som hver aften kl 19 viser en film. Det er super hyggeligt, særligt når det regner, og så er det gratis – dog er det forventet, at man køber noget at drikke eller spise mens man er der, men priserne er fair.

Læs også: Fantastisk trekking og lokale oplevelser i Muang Ngoi

Follow

Tine

View posts by Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter….

Tak fordi du læser med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>