De værste typer på et fly

Vi har alle mødt dem, nogen af os har måske endda siddet ved siden af dem. En flyvetur på økonomi klassen er måske ikke det bedste, men der er nogle typer som virkelig kan gøre din flyvetur til et mareridt! Men der skal faktisk ikke meget til at ændre deres adfærd en smule, så du ville kunne få en ordentlig flyvetur.

Et sparkende barn
Et barn som sparker på stedet eller en som slår på skærmen er bestemt ikke sjovt

 1. Det barn som konstant sparker dit sæde eller den som gentagende gange bliver ved med at trykke ekstremt hård på sin skærm fordi personen ikke forstår, at bruge den

Løsning: Snak venligt med forældrene og fortæl dem, at det måske er lidt svært med et barn, men om de måske kunne prøve at få det til at stoppe. Hvis det er en person, som ikke forstår at bruge sin skærm, så tilbyd din hjælp eller spørg en steward/stewardesse om de kan hjælpe personen.

Et grædende barn
Et grædende barn er aldrig sjovt, men husk de kan ikke udtrykke sig på andre måder, så prøv at være lidt tålmodig med dem
2. De grædende barn er nok en af de aller værste typer på et fly

Løsning: Okay, der er virkelig ikke en løsning på problemet. Barnet er sikker for lille til at det rent faktisk kan tale og kan ikke fortælle sine forældre hvad der er galt. Forældrene er helt sikkert desperate for at få det til at stoppe, så vær lige lidt tålmodig. Du kunne eventuelt tilbyde, at underholde det lidt eller finde nogle ørepropper eller skru op for musikken/filmen.

Fulderikken
Nogen mennesker drikker lige lidt for meget på et fly, hvilket kan skabe lidt akavet  situationer…
3. Det sker, at der er en person som elsker, at feste og nok liiige får en drink eller to for meget…

Folk reagerer forskelligt på alkohol. Nogen bliver lidt klæbende, mens andre bliver lidt for højlydte – uanset hvad, så er det ikke sjovt.

Løsning: Snak med flypersonalet. Måske de kan finde en ny plads til dig eller drankeren 😉

Folk som ikke tager hensyn
Det er virkelig irriterende ikke at have plads nok, men det er forfærdeligt, hvis det skyldes at folk er fuldstændig ligeglade med om du har plads nok! Source
4. De passagerer, som læner deres sæde helt tilbage, så der slet ikke er plads til dine ben! 

Okay, det er faktisk sjældent et problem for mig. Hurra for min lave højde! Men jeg har faktisk prøvet det på en bus i Thailand og det var ikke sjovt!

Løsning: Du kan venligt snakke med personen foran dig og gøre ham/hun opmærksom på, at du ikke rigtig har plads til dine ben. Ofte så ved de det ikke og de fleste ville straks give dig mere plads.

Lugtende folk
Lugtende folk på et fly er bestemt ikke sjovt! Source
5. Ildelugtende passagere er forfærdeligt! 

Jeg har heldigvis ikke oplevet det på et fly, men har til gengæld oplevet det på et tog til Aalborg, det blev den længste tur til Aalborg ever!

Løsning: Prøv at spørge personalet om det er muligt at få et andet sæde

2014-07-28 05.15.27

6. Den klæbende sovetryne – personen som falder i søvn og ender med at lægge sig op af dig!

Løsning: Væk personen og fortæl dem problemet eller prøv at læne dem til den anden side. Du kan evt. vise dem hvordan de indstiller nakkestøtten på sædet 😉

7. Den person, som bare er fuldstændig ligeglad med affald – det er ikke hans/hendes problem!

Løsning: Det er okay, at give personen rent besked. Det er ikke okay, at smide affald alle mulig steder. Det kan måske hjælpe, men det kan også være at personen bare er ligeglad, men i det mindste har du forsøgt

8. Den snakkesalig! En veninde mindede mig om denne. Når man bare vil have lidt ro og en så bare snakker dit øre af og ikke forstår en hentydning

Løsning: Du kunne pænt nævne, at du trænger til noget to til at læse, skrive eller noget lignende ellers er der også den uhøflige og bare tage nogle høretelefoner i ørene, så burde de fatte en hentydning! 

Ja, vi kan alle ende ved siden af en irriterende passager, men forhåbentligt vil disse råd hjælpe dig forbi elendigheden, så du kan få en god tur alligevel – Held og lykke! 🙂

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

4 Comments

  1. Haha, har været så heldig at have oplevet samtlige typer på mine rejser. Den værste må nok have været da jeg skulle flytte til USA, hvor jeg på den 10 timer lange tur sad ved siden af den kæmpe mand, som både lugtede og drak som et svin igennem hele turen. Uden tvivl den længste flyvetur i mit liv! 😛
    Derudover synes jeg, det er pisse fedt, at du har besøgt Hong Kong! Flytter derover om knap to uger, og i den forbindelse har jeg prøvet at søge lidt information fra travelbloggere, som har besøgt enten HK eller Kina, men det var faktisk sværere end forventet (:
    Glæder mig til at følge med på dine fremtidige rejser!
    http://cammi.dk

    1. Ej, hvor er du da også uheldig! Haha, det lyder også virkelig træls! Det kan jeg godt forstå! Det værste jeg nok har oplevet på et fly var en fyr som placerede sin veninde ved siden af mig og så snuppede tre sæder at sove på da jeg blundede hen. Så kunne jeg da sove på et sæde – så meget for at dele….Eller også er det de gange hvor jeg er endt på midtsædet ved siden af en kineser som er faldet mega hurtigt i søvn og så MEGET tungt det meste af flyveturen, så jeg stort set ikke kunne komme på toilet uden at skulle springe over ham – haha! Jeg arbejder faktisk også på lidt materiale om Hong Kong, men det når nok ikke ud indenfor to uger…..du skal være velkommen til at skrive mig en mail 🙂 Hvor er du heldig! HK er en fed by! Jeg vil da nok også følge lidt med så 🙂

  2. Så fik jeg også læst mig igennem dine seneste indlæg efter at have været væk fra den digitale verden i to ugers tid – hehe 🙂

    Jeg har HELDIGVIS aldrig oplevede decideret trælse/ubehagelige sidepassagere, men jeg gruer dog for den dag, det skal ske. Spædbørn der græder på flyet oplever jeg ikke som generende, da jeg mere har ondt af dem – som du skriver, kan de jo ikke kommunikere på andenvis end at græde, hvis de har det ubehageligt 🙁

    Du mangler forresten én på listen: Den OVER snaksagelige type 😉

    Nogle gange vil man bare gerne slappe af, sove eller passe sig selv. Så kan det godt være lidt drænende, hvis vedkommende ved siden af én konstant har lyst til at føre en samtale. Hahaha.

    1. Haha, så er det godt at jeg heller ikke er inde i min mest aktive skriveperiode. Skal lige ordentligt i gang igen efter to ugers tid fra skrivningen 😉 Jeg håber at I havde en god tur til Finland og Sverige! 🙂
      Jeg har faktisk heller ikke haft særlig trælse sidepassagere (bort set fra en ildelukkende sidemakker i et tog til Aalborg…), men har set andre haft dårlige oplevelser og jeg tager nok ofte bare høretelefoner på, hvis jeg finder folk irriterende 😛 Haha, du har så ret! Den tilføjer jeg lige! Har ikke oplevet det i et fly, men har i hvert fald oplevet det på en bus! Jeg prøvede endda at sige til personen at jeg gerne ville have lidt ro til at skrive, men det hjalp ikke – haha!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>