faces of the world cambodja

Jeg elsker at møde nye mennesker. For mig er det befolkningen som gør et land fantastisk! Hver gang jeg rejser, så glæder jeg mig til at møde en masse nye mennesker, som lever livet anderledes end jeg, som inspirerer mig og som får mig til at smile og grine.

Jeg har allerede lavet flere Faces of the World indlæg med billeder af nogen af de mange fantastiske og smukke mennesker, som jeg har mødt på mine rejser. Det er min hyldest til alle de smukke mennesker derude. Så i dette Faces of the World – Cambodja viser jeg nogen af de mange mennesker, som gjorde min tid i Cambodja fed!

Cambodja

Cambodia

Sihanoukville

Jeg mødte disse to herlige drenge, mens jeg ventede på færgen til Koh Rong. Færgen var selvfølgelig forsinket, så mens de fleste andre læste i deres bøger sad jeg og nød udsigten. Disse to legede lige ved siden af. De skiftedes til at hoppe i vandet, hvorefter at de hurtigt løb op for at tage det næste spring. Jeg blev simpelthen i så godt humør af at se dem lege! Der er intet så smittede som børnelatter! 😉

Så jeg spurgte om jeg måtte tage nogle billeder mens de hoppede. Selvfølgelig måtte jeg det! Og deres hop blev på et øjeblik til de mest akrobatiske udspring de kunne finde på! Efter nogle billeder gik jeg lidt væk, så de kunne lege i fred, da jeg tænkte at de måske ville blive lidt irriteret over at jeg tog billeder. Men i stedet løb de op til mig for at lave skøre ansigter til kameraet og deres latter blev endnu højere! 🙂

_MG_6870

Koh Rong

Denne dreng mødte jeg på Long Beach. Han arbejdede i den eneste “butik” på stranden og solgte alt fra vand til minutnudler. Jeg havde drukket alt mit vand, så blev nødt til at købe en ny. Han fik øje på mit kamera og virkede lidt interesseret, så jeg spurgte om han ville have et billede. Det ville han nu godt, men jeg tror at han syntes at det var lidt mærkeligt at få taget sit billede….

_MG_6395

Siem Reap

Man kan ikke tage til Asien uden at få et billede af en munk, så selvfølgelig skulle jeg også have det! Men problemet er bare, at en kvinde ikke må tale med en munk. Så hvad gør man så? Jo, man spørger en tilfældig fremmede mand om han kan spørge munkene om man må tage deres billede og så har man pludselig et billede af et par munke 😉

Faces of the World - Cambodja

Koh Rong

Jeg mødte denne lille dreng, da jeg sad nede foran mit hostel på Koh Rong. Jeg sad og nød udsigten over stranden og tog så et par billeder af den. Denne lille dreng havde vist set mig tage billederne og kom nysgerrig hen for at se dem på min skærm.

Så jeg greb muligheden og spurgte om han ville have et billede, det ville han meget gerne! Så stillede han sig ellers op med sin bedste posering (det han viser på billedet) og ville så se billedet. Når billedet så var godkendt, så stillede han sig klar til det næste med akkurat det samme posering og det skete så cirka 10 gange 😛

_MG_7071

Koh Rong

Jeg mødte også denne dame lidt tilfældigt. Efter at have taget utallige billeder af drengen ovenfor, så lod jeg ham prøve mit kamera. Det blev han meget imponeret over! Han tog et billede af denne dame og en anden, som kom gående hen af stranden.

Hende her opdagede det og kom straks over. Hun fortalte, at hun var drenges bedstemor og bad mig tage et billede af drengen, hvis hun bare havde vist hvor mange jeg allerede havde taget….Jeg viste hende billedet og hun blev meget glad! Så jeg spurgte om hun ikke også havde lyst til at få taget et billede. Hun var ikke helt sikker, men efter at jeg forsikrede hende om, at jeg da meget gerne ville tage et billede af hende, så fik jeg lov. Da hun så sit billede blev hun helt genert, men hendes smil blev endnu større da jeg fortalte hende hvor smuk jeg synes at hun er 🙂

Hvilket billede er din favorit? 

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

12 Comments

    1. Jeg har nok ikke en favorit, men dem samt kvinden og drengen nederst er nok mine favoritter også selvom de ikke alle er lige teknisk gode 🙂

    1. Det kan jeg også godt lide. Jeg er vild med hendes smil og hun blev virkelig glad for at se sig selv! Jeg tror at hun tog det som et stort kompliment, at jeg også ville fotografere hende og blev næsten helt genert da jeg tog det. Men jeg fik et kæmpe smil og et klem, da hun havde set det og jeg fortalte hvor smuk hun er 🙂

  1. Så mange fine bilder og historier! Liker at du er så flink til å ta bilder av mennesker når du reiser. Avhengig av hvor jeg reiser kan jeg av og til være litt for “redd” til å spørre om jeg kan ta bilde :p Synes det av en eller annen grunn er lettere i f.eks. Asia og Sør-Amerika enn det er i Europa.. Kanskje fordi kulturene blir så annerledes fra vår egen.

    1. Tusind tak! På min næste tur prøver jeg at få mere af deres historier 🙂 Jeg var bestemt heller ikke for god til at få taget billeder af folk i starten, men det er jo dem, som gør et land fantastisk, hvis du spørger mig 🙂 Hehe, sådan har jeg det også! Jeg bliver meget mere genert når jeg er i Europa ift. Sydøstasien, Afrika og Sydamerika, måske det er fordi det ligger mere i deres natur at være nysgerrige på fremmede…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>