Faces of the World - rejsekammerater

Jeg elsker at møde nye mennesker. For mig er det befolkningen som gør et land fantastisk! Hver gang jeg rejser, så glæder jeg mig til at møde en masse nye mennesker, som lever livet anderledes end jeg, som inspirerer mig og som får mig til at smile og grine. Jeg har allerede lavet flere Faces of the World indlæg med billeder af nogen af de mange fantastiske og smukke mennesker, som jeg har mødt på mine rejser. Det er min hyldest til alle de smukke mennesker derude. Så i dette Faces of the World – rejsekammerater, Vietnam viser jeg nogen af de mange mennesker, som jeg har haft fornøjelsen af at rejse sammen med på min tur rundt i asien

Da Nang

Pigen på øverste billede er Hang. Hang bor i Da Nang, Vietnam. Jeg mødte hende for første gang til IBO 2015 (den internationale biologiolympiade), hvor hun vandt en sølvmedalje. Hang havde lovet mig, at hvis jeg en dag kom forbi Vietnam, så ville hun vise mig rundt i Da Nang. Så da jeg fandt ud af at jeg kom til Vietnam skrev jeg til hende. Hun holdt hvad hun lovede og tog mig rundt på en fantastisk tur til Da Nangs attraktioner og nogle lækre spisesteder i byen. Det bliver bare ikke bedre, at have lokal guide og en god veninde at snakke med når man skal besøge nye steder!

Læs også: En dag med lokal guide i Danang

Vietnam

Dette er Montserrat fra Chile. Jeg mødte hende første gang i Hoi An, hvor vi boede på samme hostel. Det blev til mange grin og et par øl på de lune aftener. Vi fandt ud af at vi var i Hanoi på samme tid, så vi besluttede os for at mødes for at gå en lang tur rundt i byen og endte her ved en lille kaffebar, som sælger den berømte egg coffee

Vietnam

Dette er Steve og Aine. Aine bor normalt i Paris, men er fra England. Hun havde to ugers ferie over julen og besluttede sig for at tage til Vietnam. Vi brugte nogle dage sammen i Hoi An, hvor vi fandt hendes store kærlighed, Steve, i en lille bod på gaden. Så vi tog Steve med rundt i byen for at se nogle af Hoi An’s attraktioner og han viste sig, at være en meget populær mand og alle sælgerne glemte helt, at de skulle sælge os noget, da vi bar rundt på Steve! Steve har også sin egen blog, hvor han giver sine tips til byen 😉

Sapa, Vietnam

Dette er May, mig, Su og Lisa fra Østrig. Vores lille gruppe på vores trekkingtur i Sapa. Jeg mødte Lisa i bussen fra Cat Ba Island til Sapa (eller rettere den ene båd og de fem busser, som vi skulle med). Vi fandt ud af at vi gerne ville mange af de samme ting. Så vi brugte to dage på at trekke rundt i Sapa, da Lisa ikke havde tid til mere, og tog derefter til Hanoi, hvor vi brugte det meste af dagen på at spise os gennem byens gader. Vi klikkede bare med det samme og Lisa er nok en af de personer, som jeg savner mest fra turen…

Læs også: Ruteforslag – to uger til en måned i Vietnam

Hanoi, Vietnam

Dette er Pham, Hang og Ngoc. Pham og Ngoc deltog i IBO i Aarhus og tilbød straks at vise mig rundt i Hanoi når jeg kom dertil og de tog deres veninde Hang med. Hang har tidligere deltaget i den internationale kemi olympiade og de skal alle tre være guider ved IBO 2016 i Vietnam. Min sidste dag i Vietnam blev brugt i selskab med disse tre, hvor de tog mig rundt til nogle af byens attraktioner, men også til steder, som jeg ikke selv ville have fundet (fx nogle af disse). Jeg kunne ikke have fået en bedre sidste dag i Vietnam!

Læs også: Min guide til Hanoi

Tine

View posts by Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter….

Tak fordi du læser med!

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>