faces of the world Thailand

Jeg elsker at møde nye mennesker. For mig er det befolkningen som gør et land fantastisk! Hver gang jeg rejser, så glæder jeg mig til at møde en masse nye mennesker, som lever livet anderledes end jeg, som inspirerer mig og som får mig til at smile og grine. Jeg har allerede lavet flere Faces of the World indlæg med billeder af nogen af de mange fantastiske og smukke mennesker, som jeg har mødt på mine rejser. Det er min hyldest til alle de smukke mennesker derude. Så her i Faces of the World – Thailand viser jeg dig nogle af de smukke mennesker, som jeg mødte i Thailand.

Bangkok

Da jeg var i Bangkok med min mor gik vi forbi denne smukke kvinde på vej til vandet. Jeg synes simpelthen, at hun var så smuk og at hendes smil var så smittende, at jeg blev nødt til at få et billede af hende. Det fik jeg så, til stor morskab for de omkringværende tuk tuk chauffører og hende selv, men hvem bliver ikke i godt humør af det smil? 😀

Faces of the World - Thailand

Bangkok

Da vi var ude og cykle i de små gader i Bangkok stoppede vi foran et lille hus, hvor disse to og resten af deres familie boede. Jeg lavede lidt sjov med drengen, som ellers susede rundt. Vi var der i længere tid mens vores guide fortalte om livet i Bangkok og jeg spurgte om jeg måtte tage et billede. Det tror jeg at bedstemoderen blev glad for! For med det samme greb hun fat i barnebarnet og så blev han ellers pænt placeret på gulvet, så jeg kunne få et billede af dem sammen. Men det var nu svært for den lille gut at sidde stille 😉

Koh lanta

Koh Lanta

Denne mand ejer en restaurant og nogle bungalows (Somewhere Else) på Koh Lanta. En restaurant, som blev lidt af et stamsted for min mor og jeg da vi var på Koh Lanta. Han åbnede stedet med sin svoger og det blev en større success end de turde håbe på! I dag drømmer han om at rejse til Australien. Air Asia flyver dertil og han vil kunne bo hos en ven, så turen behøver ikke blive dyr for ham. Desværre er det rigtig svært for ham at få et visum, men jeg håber at det lykkedes en dag!

Thailands ansiger

Koh Lanta

Jeg blev overrasket over at se så mange muslimer på Koh Lanta. Omkring 5% af Thailands befolkning er muslimer og de fleste af dem bor i det sydlige Thailand. På Koh Lanta er 90% af befolkningen faktisk muslimer, noget jeg ikke vidste før vi kom dertil, men det betyder jo ikke noget og de var jo alle venlige og smukke som alle andre thailændere, som vi mødte på vores tur 🙂 Hun er jo også utrolig smukt og jeg er vild med hendes tørklæde! Det er simpelthen så fint 🙂

Chiang Mai

Chiang Mai

Under lanterne festivallen i Chiang Mai sker der mange ting! Hele festivallen åbnes med en stor parade, hvor de studerende på det lokale universitet tager deres fineste tøj og går gennem gaderne. Mændene bærer på kæmpe statuer og en valgt “konge” og “dronning”, mens pigerne danser traditionel dans. Det hele er meget fint og anbefalelsesværdigt!

Nordthailand

Chiang Mai

Under lanterne festivallen, så lukkes luftrummet i nogle timer mens folk sender lanterner til vejrs. Der findes kæmpe arrangementer, hvor man betaler mange penge for et show, en lanterne og mad, men man kan også købe en lanterne på gaden og sende den til vejrs sammen med tusindvis af lokale og rejsende. For det meste sender man den til himmels med en lille bøn for familie eller venner, som eftersigende skulle gå i oplevelse. Jeg fangede denne kvinde efter at have sendt min til vejrs. Hun stod så stille mens det hele virkede som kaos omkring hende. Vi fik øjenkontakt og jeg fik lov til at tage et billede 🙂

Koh chang

Koh Chang

Dette er Tea, min divemaster fra BB divers på Koh Chang. Han er en super cool fyr med mere end 10.000 dyk i rygsækken, han er sjov, et stort legebarn og taler utrolig godt engelsk! Seriøs, han taler engelsk med en britisk accent, det har jeg ellers ikke oplevet andre thailændere gøre! Hvis du forresten vil ud og dykke på Koh Chang, så kan jeg anbefale BB divers 🙂

 

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

8 Comments

  1. Dejligt med endnu et skønt indlæg og billeder af alle de smukke mennesker ude i verden som du har mødt. Elsker det første billede af kvinden i Bangkok, hold da op et skønt fjæs og smil 🙂

    1. Tak, jeg er virkelig glad for at I kan lide dem når de selv lidt er mine øjesten 😀 Det er nok også mit yndlings! Hun er så fin og man kan da ikke blive andet end godt humør af at se på hende! 🙂

    1. Tusind tak, det er jeg glad for at du synes 🙂 har du en favorit? Helt enig! Det er også en af grundene til at jeg elsker at rejse alene 🙂

  2. Stor ros for de her indlæg Tine! Det er vildt spændende, specielt dem hvor du beskriver menneskerne på billeder og deres tilværelse. Vi er desværre ikke så gode til portrætter endnu, men vi håber at blive bedre så småt. Keep ’em coming! 😀

    1. Tusind tak, Mads og Camilla! Jeg er selv rigtig glade for dem, så det er dejligt at høre at I også godt kan lide dem 😀 I må bare øve jer noget mere! 🙂 Bare rolig, jeg har allerede planlagt et par stykker mere 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>