faces of the world vietnam

Vietnam er blevet et af mine favoritlande i Sydøstasien! Jeg forelskede mig i det lige med det samme. Vietnam er også det land, hvor jeg fik taget flest favoritprotrætter på hele rejsen! Faces of the World-serien har virkelig gjort noget for mine evner indenfor portrætter. Dette er min hyldst til de smukke mennesker i Vietnam.

faces of the world vietnam

Sapa

Da jeg trekkede i Sapa, så overnattede jeg hos Su og hendes familie. Dette er Sus søn. Han var modsat hendes to piger overhovedet ikke genert! Han kastede sig nærmest over os. Han løb rundt, legede og havde bestemt ikke noget i mod at vise os hans bedste legetøj, kapsler, og han inviterede os hurtigt med til en leg, hvor man kastede med kapsler som man gør med marmorkugler 🙂 Han var virkelig interesseret i mit kamera og ville meget gerne have et billede, hvorefter at han skyndte sig over for at lege igen 😉

_MG_2402

Sapa

Dette er Su’s yngste datter. Hun var langt mere genert end hendes bror og det var først efter at vi havde leget lidt med begge børn, at hun begyndte at åbne lidt op. Da hun så at storebror fik et billede, så ville hun egentlig også have et billede. Hun var dog lidt genert til at spørge, men jeg kunne se det på hende og spurgte 🙂 Deres storesøster skulle dog overhovedet ikke have et billede!

_MG_2215-

Sapa

Som I kan se, så fik jeg ret mange billeder af børn i Sapa. Dagen før vores trek, så havde Lisa og jeg lejet en motorcykel og vi kørte en tur rundt til små landsbyer. Her mødte vi mange børn, som gerne ville have et billede. Så jeg fik taget lidt flere billeder af børn end sædvanligt. Dette er nok mit favoritportræt fra Sapa. Jeg ved ikke helt hvad det er, men kombinationen af hendes blik og bjergene i baggrunden finder jeg ret betagende!

_MG_2633

Hanoi

Noget af det fede ved at rejse er at man ikke altid helt ved hvad der kommer til at ske. Specielt når man rejser alene i Asien og er lyshåret, så kan man aldrig vide, hvad der kommer til at ske. Heldigvis er det sjældent dårligt 😉 Da mine venner viste mig rundt i Hanoi, så ville de gerne have at jeg fik tegnet et portræt og det var lykken for denne mand, som fandt sit livs kærlighed! Lidt ærgerligt, at det ikke var gensidigt 😉

_MG_0340

Hoi An

Jeg var vild med Hoi An. Ja, byen er super turistet, men jeg nød at gå i de små, smukke gader og tage billeder det meste af dagen. Det var lige hvad jeg havde brug for! En af dagene tog jeg et billede af en flok street food sælgere i Hoi An. Billedet er i toppen af dette indlæg og er et af mine favoritbilleder fra hele rejsen!

Men lige netop som jeg havde taget billedet lagde manden her til højre mærke til mig og poserede ellers til et billede med kvinden her. Jeg synes faktisk at det er blevet et ret herligt billede og man kan da ikke blive andet end i godt humør med det smil!
_MG_0393

Hoi An

Dette er nok min ultimative favorit af alle mine portræt billeder! Igen tog jeg det på en gåtur i Hoi An. Jeg var på vej hen til min yndlingssandwichbar og jeg gik forbi en række sælgere, da jeg fik øje på hende her. Hun sad med sin stråhat og sin cigarette. Jeg synes simpelthen at det ville blive et fantastisk motiv og blev rigtig glad da hun lod mig tage et billede. Hun var også selv ret glad for billedet. Efterfølgende købte jeg selvfølgelig lidt fra hendes bod.

Hvilket kan du bedst lide?

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

8 Comments

  1. Ej, hvor tager du bare nogle gode billeder, Tine! Jeg er specielt vild med det sidste 🙂

  2. Super billeder og Vietnam ser bestemt spændende ud og et af de lande jeg selv gerne vil besøge.
    Elsker det sidste billede, hun er da alt for skøn 🙂 godt arbejde Tine.

  3. Børn og gamle mennesker er svære at stå for. Jeg er nu også vild med det sidste. Hvis ikke for hatten ville jeg tænke Cuba? Måske er det bare, fordi jeg gerne vil til Cuba 🙂

    1. Hihi, sådan har jeg det også. Det er nok også min absolutte favorit! Ja, det kunne da godt minde om nogen af de mange billeder, som man ser fra Cuba, bare Vietnam-style 😉 Det er også et fantastisk land, som jeg virkelig kan anbefale!

    1. Det er også bare et fantastisk land! Mange tak! De er også altid gode modeller 🙂 Af dem med børnene kan jeg bedst lide pigen i bjergene, altså billede nr 3. Jeg synes der er et eller andet over hende blik 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>