Rejseblog: Maokong - Gondoler og fantastisk trekking i udkanten af Taipei

Efter mange timers gåtur rundt i Taipei hoppede jeg ombord på metroen mod Maokong, hvor jeg skulle få en af de største naturoplevelser, som jeg endte med at få i Taipei.

Maokongs gondoler

Gondoler i Maokong, Taipei
Gondolerne

Jeg ankom til Maokong og havde glædet mig til nogle timer i zoo og efterfølgende i gondolerne over Maokong. Desværre var zoo’en lukket, så jeg måtte tage mig med takke med gondolerne. Jeg blev placeret i en gondol med to piger fra Taipei, sådan er det ofte som solorejsende. Deres engelske var mangelfuldt, så samtalen var spartansk.

Naturen i Taipei
En smukkere skyline finder man ikke mange steder!

Vi gled langsomt over de majestætiske bjergtoppe, mens Taipeis skyline gled længere og længere væk i horisonten. Roen lagde sig hurtigt over os. Vi hørte kun lyden fra kabelbanen. Den ene af pigerne var nærmest rædselslagende for at køre turen og klamrede sig nærmest til sædet. Mens jeg bare nødt at svæve over jorden og mine fødder nød ikke at skulle gå i et stykke tid.

Vandring i Taipei
Min “hemmelig” sti

Vi nåede toppen og sagde farvel til hinanden. Jeg havde ærlig talt ikke lyst til at besøge et af tehusene, restauranterne eller souvenirshopsene på toppen. Så efter at have nydt den smukke udsigt over bjergene gav jeg mig i kast med at finde ud af hvordan jeg skulle komme ned. Med et prisniveau som lå meget over det generelle i Taipei, så gad jeg betale for en tur ned af bjerget med gondolerne. Jeg var jo på et backpackerbudget og så følte jeg ikke, at turen tilbage ville være pengene værd. En hær af taxaer og busser holdt ved stationen og ventede på at tage turister ned af bjerget.

Den “hemmelige” sti

Trekking i Taipei
Mine fødder før trekket

Jeg gik dog lige en runde om stationen for at sikre mig, at jeg havde set udsigten fra alle mulige vinkler og faldt tilfældigvis over en lille trappe. Den førte ned til et lille buskads. Min nysgerrighed tog over og jeg valgte at undersøge sagen. Jeg gik gennem det lille buskads og fandt en lille sti, som førte ned af bjerget.

Det var helt perfekt! Jeg kunne ikke forstå mit eget held. Jeg skulle ikke gå mange skridt før jeg kom væk fra lydene fra gondolstationen og de mange mennesker. Så jeg satte mig ned og nød at have en af Taipei’s smukkeste udsigter helt for mig selv.

Trætte fødder og en eventyrlig jungle

jungle i Taipei
Den eventyrlige sti!

Mine fødder var smadret efter mange timers gåture og treks over de sidste dage kombineret med en forfærdelig styg varme og luftfugtighed. Men jeg var ikke tvivl, når man får serveret en fantastisk vandretur gennem junglen og ovenikøbet kan have den helt for sig selv, så ville det være for dumt at springe fra bare fordi ens fødder ikke er helt tip top. De kan hvile en anden dag 😉

Græshoppe i Taipei
En lokal beboer i junglen 😉

Junglen var som en fortryllet skov. Træerne snoede sig ind over stien, farvestrålende guldsmed fløj op hver gang jeg tog et skridt og firbenene pillede afsted over stenene og gemte sig i små sprækker i stenene. Jeg mødte kæmpe græshopper, som spiste af de store palmeblade og edderkoppespind som nærmest glimtede i solens stråler. I nærheden kunne jeg høre vandfald bruse og cikaderne synge. Var jeg ikke allerede forelsket i Taipei, så blev jeg det i hvert fald der!

Overrasket lokale

Til tider nåede jeg et par små landsbyer. De lokale virkede lidt overrasket over at se en fremmede i deres by, men forsatte ellers med deres daglige liv. Til sidst nåede jeg en stor vej og måtte gå det sidste stykke ind til byen. Mine fødder var helt færdige og jeg besluttede mig for at tage en bus tilbage til metroen.

Udsigten fra metrostationen i Taipei
Udsigten fra metrostationen i Taipei

Jeg spurgte en flok lokale om jeg nu stod ved det rigtige stoppested. Det forsikrede de mig om. Jeg faldt i snak med en af de ældre damer. Hun talte ikke meget engelsk, men forsøgte på bedste vis ellers brugte vi tegnsprog og vi formåede faktisk at have en længere samtale. Det er møder som disse og muligheden for at have fantastiske steder helt for sig selv, som gør at jeg elsker at rejse alene!

Du kan ikke undgå at blive glad i Taipei
Er den ikke sød? 🙂

Bussen var godt fuld. Vi havde hver få centimeter at stå på og da en større flok af de bagerste passagere skulle af måtte vi suge maven ind og klemme os helt sammen for at de kunne komme ud. Men alle havde et smil på læben og bussen spillede musik, hver gang en person trykkede på stopknappen (jeg havde lyst til at trykke hele tiden! 😛 ). Så det satte lige prikken over i’et på mit lille eventyr i Maokong

Informationer og tips

 

Pris:

NT$ 120 (25,5 kroner) hver vej, hvis du tager turen hele vejen op. Du kan dog stå af tre forskellige steder til tre forskellige priser, dog kan du så ikke stige på igen med samme billet.

Sparetips:

Med et EASYCARD (et metrokort) kan du spare NT$ 20 (4,25 kroner) per tur på hverdage.

Åbningstider:

kl 8.30 til 21.00

Tips:

Kombiner turen med en tur i Taipei zoo (NT$ 60/12 kr for voksne, NT$ 30/6 kr for studerende), som er åben 9-17, sidste indgang kl 16

Det koster, så vidt jeg ved, ikke ekstra at køre i en gondol med glasbund, men køen er lidt længere

Sæt dig med ryggen mod køreretningen, så får du de bedste udsigter

Husk myggespray, hvis du vil trekke op/ned af bjerget

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

2 Comments

  1. Hej Tine,

    Ja udsigten deroppe fra fejer intet. Den er rigtig smuk:-)
    Sikken en nedtur du havde som viste dig rigtig jungleliv, lyder til det var en skøn tur selv med trætte ømme tær og ben.
    Godt du tog derop og fandt den hemmelige sti.

    /Annette

    1. Ja, den var rigtig smuk! Det var en rigtig smuk tur og klart de ødelagte fødder værd! Heldigvis kunne jeg jo slappe lidt af efterfølgende 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>