Efter en vellykket dag i Da Nang går turen mod Hoi An. Alle rejsende som jeg har mødt har snakket on Hoi An: “Du bliver nødt til at tage til Hoi An, hvis du kommer til Vietnam!”, “Åh, jeg elsker Hoi An!”, “Du kan simpelthen ikke misse Hoi An”. Jeg er lidt skeptisk, så fantastisk kan en by vel heller ikke være? Men jeg er alligevel nysgerrig og ender med at tage dertil.

den lokale bus til Hoi An

Den lokale bus til Hoi An

Den lokale bus til Hoi An

Jeg forlader mit hostel i Da Nang og i samme øjeblik åbner himlen sig. Jeg beslutter mig dog for, at jeg ikke gider vente til det er overstået og finder stoppestedet nær mit hostel. Jeg kommer ombord på bussen og finder en plads. Kontrolløren kommer ned til mig. Hun tager et kig på min rygsæk og siger: “Man skal betale ekstra for bagage”. Jeg er udmærket klar over, at det ikke passer, men jeg har kun store sedler på mig og bliver enig med mig selv om, at der ikke er nogen grund til at hidse sig op for de 3 kroner ekstra og at hun sikkert har mere brug for pengene end jeg.

Bussen bumler afsted, mens regndråber glider ned af ruderne. Jeg tager noget musik i ørerne og slapper, så vidt muligt, af. Bussen er fyldt med lokale og backpackere. Jeg sidder med tasken i mit skød. Mine lår bliver svedige af varmen fra tasken, men jeg ved, at jeg ikke skal sidde her så længe. Vi når heldigvis frem netop som vægten fra rygsækken begynder at genere en smule.

den gamle bydel i Hoi An

Modeller og flere snydepelse

Vi bliver straks overfaldet af scooterchauffører, da vi ankommer. Jeg spørger, om de kender mit hostel. Det gør de og det ligger selvfølgelig laaaangt fra busstationen. Jeg finder dog hurtigt mit kort frem på mobilen og kan se, at hostellet ligger mindre end 1 km derfra. Jeg tjekker ind på mit hostel og går mod den gamle bydel.

Jeg går lidt rundt og kan godt se, hvorfor folk synes, at Hoi An er så romantisk. Overalt er der små farverige huse med masser af patina! Her er modsat Da Nang ingen trafik i centrum, udover et par cykeltaxaer. Efter Laos, hvor trafikken er ikke-eksisterende de fleste steder, var det noget af en omvæltning at komme til Da Nang, hvor man bare skal træde ud i den tætte trafik og hvor scooterne kørte så tæt på, at jeg skreg, hver gang jeg skulle krydse gaden.

America's next top model i Hoi An

America’s next top model er fyren, kvinden blev nummer to (åbenbart)

Da jeg kommer til centrum bliver jeg mødt af en horde af skrigende vietnamesere. Jeg spørger en af kvinderne hvad der foregår. Hun svarer hurtigt: “Det er vinderen og runner-up til America’s Next Top Model. Se, de står lige der. Det er så vildt!” Hun kigger på mit kamera og tilføjer: “Skynd dig at tage et billede!” – jeg gør, som hun befaler og forlader dernæst stedet og virvaret, men centrum er ikke større end jeg gentagende gange bliver indhentet af modellerne og fanskaren.

Vietnams mest romantiske by

Hoi An er fyldt med patina!

Jeg går ned i den anden ende af centrum og bliver mødt af en kvinde, som spørger om jeg ikke lige skal have fjernet hår på benene. Jeg havde egentlig tænkt på det, inden jeg forlod Laos. Jeg spørger lidt ind til det og straks så hiver hun mig ind i hendes butik med ordene: “Vi kan lige prøve, så du kan se hvor godt det er. Jeg kan også fjerne hårene over læberne” – Hårene over læberne? Så tydelige er de da heller ikke tænker jeg. Hun fjerner først lidt hår på det ene ben og før vi har aftalt en pris, så begynder hun på det andet.

Jeg stopper hende og spørger om prisen, hvortil hun svarer: “Det koster kun 1 million dong (300 kr)” – godt nok har jeg ikke været længe i Vietnam, men jeg er godt klar over, at prisen er helt hen i vejret. Jeg takker nej og forsøger at forlade butikken. Hun griber fat i min arm og holder godt fast! Så bliver jeg først sur. Jeg river mig løs og forlader butikken, mens hun råber af mig.

solnedgang i Hoi An, Vietnam

Travle amerikanere…

Som alle andre dage i Hoi An, starter jeg morgenen ved den fælles morgenmad på hostellet. Det er dejligt at starte morgen med lidt socialt liv. Vi spørger alle ind til hinandens rejse og baggrund. Et amerikansk par fortæller, at de rejser jorden rundt i 7 måneder. Vi sukker alle dybt og en enkelt siger: “Bare det var mig!” og vi andre nikker enstemmigt.

port i Hoi An

Jeg spørger ind til deres rejseplan og siger, at det må være rart at have tiden til at gå i dybden med de lande, som de besøger. Hvortil de svarer, at de har set hele Europa, tager gennem Asien og til sidst Australien og New Zealand og at de iøvrigt bruger 7-14 dage i hvert land, men at de nok vil bruge hele 18 dage i Australien. De fortæller, at de hver dag står tidligt op, tager på tur til byens seværdigheder og tager videre om aftenen eller næste morgen og at Hoi An er det eneste sted, hvor de har tilbragt mere end en dag. Da de forlader morgenbordet kigger vi alle rundt på hinanden. Alle ser helt stresset ud ved tanken og vi bliver hurtigt enige om, at ingen af os ønsker den slags rejse!

cykeltaxaer i Hoi An

Da jeg forelsker mig i Hoi An

En pige spørger om der er nogen som har lyst til at gå på opdagelse i Hoi An, i et roligt tempo. Vi ender med en gruppe på fire: Ireren Annie, chileneren Monserrat, canadieren Marissa og mig.  Vi går blandt de gule huse, langs floden. Vi når det lokale frugt og grøntsagsmarked. Det er som om at tiden lidt er gået i stå her. En dame vinker os hen og lader os smage på et par eksotiske frugter. Vi køber en pose litchi og forsætter langs floden. Vi krydser floden af en lille flod. Et par mænd spørger hvad vi dog laver her, det er jo på den anden side af floden, hvor alle turistattraktionerne er. Vi nyder de grønne landskaber. Et par køer kigger dovent på os, mens de passerer os.

søde lokale i Hoi An

Søde lokale i Hoi An

Tiden nærmer sig frokosttid og Marissa har hørt om det bedste bahn mí sted i byen gennem TV-showet: No Reservations med Anthony Bourdain, som hun gerne ville prøve. Vi andre har ingen præferencer, så det bliver til frokost på Banh Mi Phuong. Stedet er svært at finde, så selv med vejledninger og den eksakte adresse kommer vi til at vade forbi den lille biks flere gange. Stedet lever dog op til vores forventninger og serverer nogle af de bedste bahn mí jeg nogensinde har smagt! Efter en lækker frokost og en god kop kaffe ved Hoi An Rostery splittes gruppen op, da Monsterrate og Marissa skal tilbage og pakke inden de skal videre om aftenen.

Hoi Ans gader

Den japanske bro i Hoi An

Annie og jeg havde også Steve the Minion med ude i byen en dag. Det gav nogle sjove oplevelser!

De næste mange dage i Hoi An bruger jeg på at holde jul, cykle ud i rismarkerne mod strandene, få syet et par kjoler, gå på opdagelse i de små gader for at ende ude i rismarkerne, hvor jeg møder lokale som undrer sig over hvad jeg laver væk fra de sædvanlige turistruter, gå på opdagelse i byen og på aftenmarkederne, alene og med Annie. Jeg forelsker mig mere og mere i Hoi An! Hoi An var lige hvad jeg har brug for! Her kan jeg igen møde en masse andre rejsende, hvilket er tiltrængt efter længere tid på off beaten track i Laos. Til sidst tvinger mig et fuldt booket hostel mig til at komme videre.

An Bang Beach

An Bang Beach 

Jeg tager endnu engang den lokale bus mod Da Nang. Jeg sidder spændt og venter på at finde ud af hvor dyrt det skal blive denne gang….Kontrolløren forlanger endnu engang en højere pris for min billet, da to vietnamesere bag mig begynder at skælde hende ud. Pludselig skal jeg hverken betale ekstra for mig eller min taske.

solnedgang i Hoi An

Før jeg kom til Vietnam havde jeg hørt, at vietnameserne var uhøflige og at de fleste bare var ude på at snyde en. Udover de to kontrollører og hårfjerningsdamen, så er det ikke noget jeg oplever i landet. Jeg falder i snak med vietnameserne bag mig. På turen deler vi snacks, jeg fortæller dem om Danmark og de giver mig tips til Vietnam og hjælper mig med at komme af det rigtige sted i Da Nang. Den gæstfrihed kommer jeg til at opleve igen og igen i hele landet og er en af grundene til at jeg elsker Vietnam!

Lanterner i Hoi An

Tips og information

Bussen mellem Da Nang og Hoi An burde koste 16.000 dong (4,5 kr), men det er ikke usædvanligt at turister betaler 30-50.000 (8-14 kr)

Har du 16.000 dong, så bare giv kontrolløren det beløb og ignorer dem hvis de beder om mere. Sig evt. at du bor i Vietnam og du derfor kender priserne, det hjælper nogen gange, men om man betaler 4,5 kr eller 8 kr er i min optik så små beløb, at det ikke gør mig meget

Skal du videre til Hué eller kommer derfra, så kan jeg anbefale, at du tager toget gennem Van Hai Passet, det er sådan en smuk tur!

Hoi An er fyldt med skræddere og det er billigt at få syet tøj her! Omkring 150-300 kr for en kjole, men husk at prutte om priserne 😉 Jeg kan anbefale Maya Design

Hoi An har flere strande lidt udenfor byen, det er så hyggeligt at cykle gennem rismarkerne og ud til stranden. An Bang Beach er nok den bedste af strandene, i min optik. Kom gerne om formiddagen, da solen hurtigt forsvinder om eftermiddagen 😉 Vil du undgå menneskemængden, så gå væk fra restauranterne når du ankommer.

Hvis du vil have nogle tips til nogle gode spisesteder i byen, så tjek denne guide ud!

Mere fra vidunderlige Vietnam

6 Comments

  • Super flotte billeder, Tine 🙂 Vi var også meget glade for Vietnam, og Hoi An er altså bare en fantastisk oplevelse. Specielt om aftenen når der er lys i alle lanternerne 🙂
    Toni / afoot

    • Mange tak, Toni! Helt sikkert, det var så smukt med lanternerne og de lysende “både” i floden om aftenen. Åh, jeg har helt lyst til at komme tilbage 😍

  • Hoi An for en fin plass, når lysene er tent å folk mylder i gatene etter mørkets frembrudd. Savner virkelig plassen, en plass man nesten ikke vil forlate. Å som du sier Vietnamesere er virkelig et hyggelig folk, tilbrakte nesten 3 måneder der i starten av 2017 å skall garantert til bake.

    • Jeg er helt enig, det er sådan et hyggeligt sted! Så var vi i Vietnam på samme tid. Jeg boede i Can Tho i starten af 2017 🙂 Jeg savner også landet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *