kuang si vandfaldet i Luang Prabang

De færreste andre backpackere var stået op, da jeg stod på gaden med en franskmand og forhandlede tuk tuk-priser med en flok chauffører. De fleste nægtede, at gå under 180.000 kip (148 kroner) for seks personer, men efter at have forladt forhandlingerne med mange chauffører fandt vi endelig en som gik med til en fornuftig pris på 150.000 kip (123,5 kroner). Vi hentede resten af flokken på hostellet og turen gik nu mod Kuang Si vandfald udenfor Luang Prabang i Laos.

De næste 30 km gik over stok og sten! Vores chauffør havde utrolig travlt. Vi blev kylet frem og tilbage i tuk tuk’en når han drejede og overhalede de mange tuk tuks på vejen. Vi fik korte glimt af det lokale liv på landet og susede forbi rismarker, blandt bjerge og Mekong-floden.

Kuang si vandfladene udenfor Luang Prabang, Laos

“Yes yes”

Efter blot 45 minutter ankom vi til nationalparken. Vi spurgte vores chauffør om det var ok, at vi kom tilbage kl 15. Han pegede på sit ur, viste os tre fingre og svarede: “Yes yes”. Perfekt, så havde vi jo masser af tid til at udforske området! Vi købte en billet, gik to meter og afleverede den igen til en mand ved gaten…

Vi gik forbi bjørnereservatet og i gennem junglen, da det første niveau kom til syne blandt træernes grene og jeg var allerede forelsket i dette sted!

Asiens smukkeste vandfald

Laos’ smukkeste vandfald

Det turkise vand, det smukke vandfald og roen gjorde det svært, at forlade det første trin af dette imponerende vandfald. Vi gik længere og længere op og det var som om, at vandfaldet bare blev smukkere og smukkere.

Der var stadig kun få andre rejsende, så vi kunne bare nyde stedet endnu mere! Vi tog vores tid, nød hvert niveau, tog milliard billeder, snakkede og lærte hinanden bedre at kende. Franskmanden og jeg gik i et helt andet tempo end de andre, så de “stak af” rimelig hurtigt. Vi besluttede os for at gå mod toppen. Vejen var mudret, glat og flere gange måtte vi kravle for at komme op. Sveden dryppede ned af ryggen, men det var fedt!

Læs også: 15 billeder der giver dig lyst til at rejse til Laos

Hemmelig pool ved Kuang Si vandfaldene

Kaisa ved den “hemmelige” pool

En “hemmelig” pool

Halvvejs mod toppen drejede vi ind på en lille sti og nåede et “hegn” af pigtråd, grene og et skilt hvorpå der stod “No entrance. Danger”. Jeg var lidt skeptisk, da franskmanden klatrede i gennem og forslog, at jeg gjorde det samme, men smuttede alligevel i gennem hullet i hegnet og vi kom til en kæmpe pool. Felix og Kaisa, fra vores gruppe, var som de eneste der allerede.

Vi hoppede straks i det iskolde vand og svømmede hen til kanten, hvorfra vi kunne se de små mennesker ved bunden af vandfaldet. Vi dykkede under det turkise vand, stillede os under det brusende vand fra vandfaldet og nød, at vi havde det helt for os selv! Da der kom andre til poolen havde vi fået nok og gik videre.

smukke udsigter ved Kuang Si

En sur chauffør

Igen var Felix og Kaisa hurtigt over alle bjerge, men franskmanden og jeg brugte lidt ekstra tid på at gå turen og nyde udsigterne. Da vi atter kom ned til parkeringspladsen løb Kaisa mig i møde med et bekymret blik: “The driver is so pissed!”.

Det viste sig, at vores chauffør mente, at vi havde aftalt at vi kom tilbage efter tre timer (til kl 13) og ikke kl 15. Så han mente, at vi var 45 minutter forsinket, mens vi troede at vi var tidligt tilbage. Vi fik voldsomt skæld ud af vores chauffør, som nu ville have mere for turen. Vi hoppede ombord på tuk tuk’en og gav ham præcis 150.000 kip, som aftalt, og pludselig var han ikke længere sur. Jeg undrede mig lidt, måske han troede, at vi havde aftalt en anden pris?…Så længe, at begge partnere nu var glade.

Læs også: Slow boat til Laos – den smukkeste vej til Luang Prabang

vandfald Laos
På turen tilbage overgik han sig selv. Hvis vi troede, at turen til Kuang Si gik hurtigt, så måtte vi tro om igen! Vi fræserede næsten gennem hele landskabet på to hjul og fløj over det ene hul efter det andet. Speederen var så hårdt presset i bund, at den næsten rørte jorden. Vi klamrede os til stænger bag i bilen, så med bekymrede blikke på hinanden og kunne næsten ikke lade vær med at grine over den absurde situation. Chaufføren slog alle rekorder og skar cirka 10 minutter af transporttiden og vi priste os bare lykkelige over, at være kommet helskinnet til Luang Prabang!

Læs også: To uger til en måned i Laos – hvad kan du nå?

Informationer og tips

Pris:

Tuk tuk: 150.000 kip/123,5 kroner (for seks)
Indgang: 20.000 kip/16,5 kroner

Tip:

Kom gerne afsted før kl 11, da alle arrangeret ture til vandfaldet starter der. Jeg anbefaler så tidligt som muligt!

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

10 Comments

  1. WOW sikke et fed oplevelse. De vandfald ser da for vilde ud, det ville jeg da gerne opleve en dag 🙂 Sjov oplevelse med jeres chaufør som heldigvis endte godt så alle blev tilfredse. Synes nu tit at man er i voldsomme diskussioner med disse tuk-tuk chauffører måske forståeligt nok de er jo ikke dem der tjener mest her i verden så når de “rige” turister kommer forbi skal det vel udnyttes. Super fede billeder:-)

    1. Det var så fedt og vildt! Det ødelagde så også alle andre vandfald derefter, der var simpelthen ikke noget der kom i nærheden af Kuang si 😉 Ja, sådan går det jo en gang i mellem når der er en voldsom sprogbarriere, men ja, heldigvis blev alle glade til sidst. Nej, jeg forstår dem også godt, blev bare ret irriteret over at priserne altid steg når man var flere om at dele en tuk tuk, så man måske kun sparede 8-10 kroner pr mand…men sådan er det bare i Laos åbenbart…

  2. Flere personer, flere penge i deres øjne ;P Måske den ræsende fart hjemad var resultatet af den “manglende” ekstra betaling? Han skulle bare hjem og finde nogle flere kunder, så ikke noget med at spilde tiden – hahaah.

    Og wauw, wauw, WAUW!!! Sikke et syn! Rigtig flot fanget, elsker farverne og effekten af vandet, der bruser ned af klippesiderne 🙂 Er det taget håndholdt?

    1. Helt sikkert og who to blame them? Haha, ja, det blev vi også enige om måtte være årsagen 😛 og efterfølgende kunne vi da også grine lidt af hele situation.

      Mange tak! Det var også helt fantastisk! Ja, de fleste billeder er håndholdt, kameratasken blev brugt som stativ enkelte gange, for havde glemt min gorillapod…men synes nu, at jeg har klaret det meget godt, hvis jeg selv skal sige det 😉

  3. Det er jo helt fantastisk. Virkelig smukt. Tænker det bare er smukkere i virkeligheden. Endnu et sted til The bucket list 🙂

    1. Det var så fantastisk! Det var virkelig et, af mange, highlights på turen! Jeg har bestemt ikke noget i mod at tage et smut forbi engang i fremtiden 😉

    1. Mange tak! Det er let, at få taget flotte billeder når man er sådan et smukt sted 😉 ja, det er jeg også glad for! Nu kan jeg heldigvis grine af turen 😊

  4. Det er bare såååå smukt! Men vi opdagede aldrig den hemmelige pool, ej hvor ville jeg ønske at vi havde! Det ser jo helt fantastisk ud!

    1. Det er det bare!! Det var også virkelig fedt! Jeg havde dog ikke fundet den, hvis det ikke havde været for franskmanden, så hurra for ham 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>