Rejseblo: Med scooter rundt på Cat Ba Island, Vietnam

Cat Ba Island bliver, af mange rejsende, brugt som et springbræt til en mindre besøgt del af Halong Bay, men desværre er det fåtallet, som bruger tid på at udforske selve øen. Jeg besluttede selv, at udforske øen og det blev en beslutning, som jeg ikke kom til at fortryde!

Cat Ba island

Fra bus til scooter

Jeg havde besluttet mig for at udforske Cat Ba nationalpark og spurgte derfor om tips på mit hostel. De fortalte, at der gik en lokal bus til parken og at den kun kostede 30.000 Dong (9 kroner), det var jo lige en pris for en backpacker. De var dog lidt i tvivl om hvornår den gik.

Jeg gik derfor ned til gaden for at vente, så jeg kunne vinke bussen ind når den kom. En flok lokale spurgte hvad jeg ventede på og jeg forklarede dem min situation, hvorefter at de fortalte at bussen desværre ikke gik så ofte om vinteren og at jeg ville komme til at vente mindst to timer på den. De forslog derfor, at jeg hyrede en scooter med chauffør, som kunne køre mig til nationalparken.

Jeg havde ikke lyst til at betale ekstra for en privatchauffør, i stedet besluttede jeg mig for at tage chancen og leje en scooter, på trods af meget begrænset erfaring. Jeg havde faktisk kun kørt scooter i Phong Nha Nationalpark før denne tur…

lej en scooter i Vietnam

Med scooter på tomme veje

Jeg tankede tre liter benzin, da personalet på mit hostel havde anbefalet den mængde og det viste sig at passe helt præcis. Jeg satte derefter kursen mod nationalparken. Trafikken var let indtil jeg nåede den lokale skole, hvor børnene lige netop havde fået fri.

Jeg sænkede farten, så jeg var sikker på ikke at ramme nogen. Netop som jeg zig zaggede mellem skoleelever, fik jeg øje på den lokale bus, den kørte altså ikke to timer senere…men så snart at vi kom udenfor byen, gik der ikke længe før den forsvandt.

Trafikken blev gradvis mindre og snart kørte jeg alene rundt på de store veje omringet af kalkstensklipper. Jeg blev pludselig lille i det fantastiske landskab og var lykkelig over beslutningen om at tage med scooter rundt på Cat Ba Island! Jeg kunne stoppe, når jeg ville, tage de billeder som jeg ville og nyde den ultimative frihed i skøn natur!

trekking på Cat Ba island, Vietnam

Fantastiske Cat Ba Nationalpark og de irriterende franskmænd

Jeg nåede indgangen til nationalparken, parkerede scooteren og begav mig afsted mod toppen. Jeg håbede på at se den sjældne og ekstrem truet Cat Ba Langur, men jeg vidste også at det ville blive svært når der er færre end 60 individer tilbage.

Jeg forsøgte at gå så lydløs som muligt gennem junglen, som jeg kunne, mens jeg holdt et skarpt øje med trætoppene og enhver bevægelse som kunne opstå. Desværre gik der ikke længe, før jeg vidste at det ville blive umuligt, da en flok unge franskmænd gik gennem skoven, mens de råbte højlydt. Det ville ikke blot skræmme langurerne væk, det ødelagde også lidt oplevelsen af at gå gennem skoven.

Jeg fandt en lille bænk og lod franskmændene gå et stykke i forvejen, så de ville genere mig mindre, men man kunne desværre høre dem hele vejen gennem skoven.

scootereventyr i Vietnam
Jeg nåede til det første udsigtspunkt mod toppen af bjerget. Franskmændene var der endnu og det var ikke lige den idylliske tur, som jeg havde forventet. Jeg besluttede mig for at blive indtil de havde forladt platformen, så jeg kunne få lov til at nyde den i fred.

Der gik dog ikke længe før et britisk par joinede mig på platformen, de var dog heldigvis rimelig stille mens de var der og de var også trætte af franskmændene. Vi havde ikke tilbragt mange minutter sammen før kvinden siger: “Har jeg ikke set dig før?”. Jeg kunne overhovedet ikke genkende dem og pludselig gik det op for hende, at vi var på samme slow boat fra Thailand til Luang Prabang. Jeg havde dog ikke set dem, men de havde lagt mærke til mig, da jeg var endt tæt på nogle højlydte amerikanere på båden…

strand på Cat Ba Island, VIetnam

Flere skjulte skatte på Cat Ba Island

Det britiske par havde fået en masse tips til øen fra deres hotel, så efter en tur til toppen, hvor vi nødt den utrolige udsigt, besluttede vi os for at udforske mere af øen sammen.

Efter nationalparken kørte vi til Bên phà Gia Luận, et lille færgeleje på den ene side af øen med udsigt til Halong Bay. Her sad vi helt alene og nød den fantastiske udsigt! Vi forsatte turen til en lille strand på den anden side af øen, hvor vi forsøgte at fange lidt af solnedgangen inden vi atter satte kursen mod Cat Ba by.

uturistet Halong Bay

Tips og information

Pris:

Indgang: 40.000 Dong (12 kroner)
Scooterleje: Fra omkring 80.000 (24 kroner)
Parkering: 5-10.000 Dong (1,5-3 kroner)
Bus (den grønne): 30.000 Dong (9 kroner)

– kom tidligt afsted!

Andre steder, som du kan tage til:
Cannon Fort
Hospital cave

Andre ting du kan lave på Cat Ba Island:

Lej en kajak
Prøv Stand up peddle surfing
Bad og slik sol ved strandene nær Cat Ba by
Trekke den lange rute i Cat Ba National park (6-8 timer)

 

Tine

View posts by Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter….

Tak fordi du læser med!

4 Comments

  1. Det lyder og ser da ud til at have været en helt fantasisk tur. Wow sikke en natur. Godt du vovede forsøget og lejede en scooter.

    Jeg vovede forsøget sidste sommer – ret vildt – og sikke en fed oplevelse og frihedsføelse. Jeg var ikke til at rive af den scooter igen og havde en næsten tårevældende afsked med den :o)

    /Annette

    1. Det var også en helt fantastisk tur også selvom der var larmende franskmænd 😉 naturen overshinede bare det hele!

      Det er jeg også bare så glad for! Jeg ville helst køre med nogen, bare i tilfælde af at der skete noget, men mit hostel vidste jo godt at jeg var taget afsted 🙂 Men det havde været langt fra det samme, hvis jeg tog bussen!

      Ja, det er virkelig en fed oplevelse! Og jeg kommer helt sikkert til at leje en scooter igen, der skal dog ikke være for meget trafik der hvor jeg kører. Jeg ville slet ikke turde køre crazy steder, som Ho Chi Minh City, så modig er jeg ikke 😉

      Hvor kørte du scooter henne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>