På en kold, mørk januaraften, hvor jeg mest af alt havde lyst til at droppe specialet, faldt jeg i snak med den søde Camilla. Jeg havde haft en uheldig oplevelse med en potentiel samarbejdspartner og jeg kom til at snakke med Camilla om det. Vi snakkede om, at vi havde brug for at rejsebloggere blev taget lidt mere seriøst og at flere fik øjnene op for hvad vi rejsebloggere egentlig kan! Det blev blot ved tanken, for jeg havde jo stadig et speciale som skulle skrives.

Da jeg havde forsvaret specialet og min hjerne var begyndt at fungere ordentligt igen, tog jeg atter kontakt til Camilla og så gik det stærkt. Vi blev hurtigt enige om at lave et netværk af rejsebloggere og vi spurgte en række andre rejsebloggere om de ville være med til at starte det op. Det var de heldigvis klar på alle sammen. Så vi kan nu præsentere Danmarks første rejsebloggernetværk:

Danish Travel Bloggers

Hvem er Danish Travel Bloggers:

Danish Travel Bloggers er Danmarks første rejsebloggernetværk. Rejsebloggere er jo eksperter, når det kommer til rejser, for vi har efterhånden prøvet det så mange gange 😉 Danish Travel Bloggers består af fem bloggere, som er førende eksperter indenfor forskellige dele af rejseverden:

Mig, som du forhåbentlig kender for at skrive om backpacking og solorejser. Jeg elsker at opleve naturen, trekke, se vilde dyr, spise god mad og opleve alverdens forskellige kulturer.

Anders og Laura fra Afterglobe, der skriver om budgetrejser og roadtrips i USA og Australien, samt har en baby på vej, så mon ikke også at der kommer noget familierejser?

Rejseblog: 9 timer i Hong Kong - få det meste ud af en lang transit

Camilla fra Cammi.dk, der skriver primært til unge kvinder og har været udlandsdansker i Amsterdam, Hong Kong og USA, derfor har hun en masse skønne insiderviden fra flere forskellige destinationer.

Bettina fra DanishAdventurer der skriver om at rejse med teenagere og UNESCO steder som hun har besøgt. Bettina har nemlig et mål om at besøge mindst 200 UNESCO sites og er allerede godt på vej!

Annette og Tore fra Ontrip.dk, der henvender sig til dem på +40. De elsker TV-tårne, kaffe og har en særlig forkærlighed for roadtrips og Las Vegas, hvor de faktisk også er blevet gift.

Campuhan ridge walk

Vi håber alle sammen, at kunne højne kvaliteten indenfor rejseblogs. Vi håber, at kunne vise dig spændende nye sider af populære rejsedestinationer og måske vise dig destinationer, som du ikke før havde overvejet at rejse til. Vi er i hvert fald enormt spændte på, at se hvor dette nye netværk fører os hen og vi glæder os alle til at tage dig med på den næste spændende destination! Vi håber selvfølgelig, at I vil bakke op om projektet ved at slå vejen forbi vores hjemmeside og give et like til vores Facebook side!

Mere “behind the scenes”

12 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *