Rejseblog: tyfon i Taipei

Jeg var netop ankommet på mit hostel i Taipei, da jeg blev informeret om at en tyfon ville ramme byen indenfor få dage. Øv, det er altid ærgerligt ikke at have særlig mange dage i en by og så få endnu færre p.g.a. vejret. Men jeg vidste også godt, at det kunne være betingelserne når man rejser til Taiwan i sommerferien/tyfonsæsonen. Jeg måtte bare få det bedste ud af det.

Nyheden nåede dog også til Danmark og jeg fik mange bekymret beskeder fra venner og familie på diverse sociale medier, men jeg var faktisk ikke særlig bekymret, men det er da rart at vide, at folk følger med og vil sikre sig, at man har det godt. Taiwan har en tyfonsæson og er derfor vant til at håndtere dem.

Mit hostel tog hurtigt god hånd om situationen og sørgede for at være opdateret med den nyeste information om flyaflysninger m.m. De stod klar til at hjælpe folk med at ombooke/aflyse deres overnatninger andre steder, så de ikke risikererede at sidde fast på en togstation. De var meget afslappet omkring situationen og det hjalp os andre med at være afslappet. Der er jo ikke nogen grund til at piske en stemning op og det gjorde de på ingen måde. De arrangerede til og med en filmaften, så alle kunne hygge sammen når vi nu alligevel skulle være indenfor. Jeg havde fået mig en lille hostelfamilie og sammen gik vi ud for at købe et hav af mad og snacks til de kommende dage. Vi tømte til og med en dumplingsbod for alle deres dumplings (50 stk for 60 kroner!) og spiste et festmåltid på hostellet inden vi joinede resten af hostellet til en hyggelig filmaften.

Taipei lufthavn
Hvordan kan man ikke elske Taipei – selv lufthavnen er smuk!

Tyfonen ramte aldrig Taipei og det eneste vi oplevede var noget regn og en smule vind. Så det var måske lidt af et antiklimaks, som en sagde til mig og ja, det var da ærgerligt, at man havde brugt en masse tid på at vente når man kunne have brugt den på at udforske byen. Tyfonen ramte i dog det sydlige Taiwan, hvor fire mennesker desværre mistede livet. At den ikke ramte i Taipei var vel egentlig lidt heldigt.

Desværre blev rigtig mange fly forsinket, da de for en sikkerheds skyld lukkede lufthavnen og jeg missede mit connecting fly til Sydney i Manila p.g.a. en to timers forsinkelse. Så måtte tilbringe 24 timer i Manila, ikke lige den fedeste by i verden, men vi slap nok alligevel lidt heldigt, da en tyfon jo kan gøre stor skade.

Flyforsinkelse og flyaflysningHeldigvis var der en anden nyhed, som ikke nåede Danmark. Samme aften som tyfonen ramte det sydlige Taiwan, sprang en bombe ombord på “min” linje i metroen i Taipei. Det første vi hørte var, at 24 mennesker var døde (det viste sig senere, at de “blot” var såret). Det var normalt en travl linje og havde det ikke været for tyfonen, så havde der nok været flere ombord på linjen og flere var nok blevet såret eller ligefrem slået ihjel. Så mange liv blev vist reddet af tyfonen. Men jeg blev mærket af nyheden. Det kom jo ikke bare tæt på, men ekstrem tæt på og jeg troede på daværende tidspunkt også på at passagererne var døde under bomben.

Jeg kunne mærke, at jeg blev langt mere nervøs end normalt. Jeg skulle pludselig tage toget på en metrolinje, hvor en bombe lige var sprunget nogle timer forinden. “Min” station var pludselig overfyldt med politibetjente og stemningen var pludselig trykket. Jeg var helt oppe på mærkerne og holdt øje med alle tasker og alle mennesker, som opførte sig lidt usædvanligt.

Taipei metro
Jeg var ekstra opmærksom i metroen og følte mig lidt utryg

Jeg var decideret utryg også selvom der højst sandsynligt ikke var nogen grund til det, for jeg vidste godt at de allerede havde fanget gerningsmanden. For en sjælden gangs skyld ønskede jeg, at jeg ikke var solorejsende og havde en jeg kunne dele mine tanker med. Jeg kunne jo ikke ringe hjem og forklare dem situationen….Men det sad i kroppen det meste af turen mod Sydney. Da jeg endelig landede i Sydney og sad i toget på vej mod mit hostel, så kunne jeg mærke hvor lettet jeg blev. Jeg var nu i en by, som jeg kendte rigtig godt og i en by, hvor jeg følte mig sikker. Jeg kunne mærke lettelsen komme ind over mig. Som jeg sad der i toget kunne jeg mærke hvordan tårene pressede sig på, men jeg nægtede at være den, som sad i toget og græd! Men efter lidt tid i byen og et opkald til dem derhjemme, så var jeg helt afslappet og klar til at opleve mere af Sydney.

Ja, når man rejser, så kan katastrofer ramme tæt på og det gjorde det i særdeles her. Heldigvis, blev en større katastrofe formentlig forhindret af en tyfon i Taipei. Katastrofer er ikke nok til at få mig til at stoppe med at backpacke. Nej, for så vinder dem, som ønsker andre ondt! Og det vil jeg ikke tillade dem! Ja, jeg var i denne situation blot tæt på forfærdelige hændelser, men noget lignende kunne også være sket derhjemme – bomber er også usædvanlige i Taipei. Så jeg ville ikke tøve med at tage tilbage en dag.

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

2 Comments

  1. Et par begivenhedsrige dage på den dårlige måde – fedt du skriver omkring det 🙂
    Tyfoner o.lig. er jo til at komme sig over, da det er natur-mod-mennesker, og med god planlægning kommer man ofte igennem det. Men man har svært ved at takle bomber o.lig.! Man kan ikke lade vær med at tænk på, hvor lidt der skulle have gået anderledes, før man faktisk havde været helt tæt på.

    Men at tage smuttet videre til et sted som Sidney bagefter, det var da det helt rette valg 😀

    /Nicolaj

    1. Ja, det var ikke så sjovt. Ja for den! Havde der ikke været filmaften på mit hostel, så havde det faktisk været meget sandsynligt, at jeg også havde været ombord på metroen på det tidspunkt. Måske ikke lige ved det stop, men alligevel. Det kom skræmmende tæt på…Var bomberne I Thailand egentlig tæt på jer eller var det alligevel et stykke væk?
      Ja, helt enig at tage til Sydney var det helt rigtige valg for mig i den situation 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>