cykeltur i Bangkok

På cykel gennem Bangkok

Shannon, mig, Gail, Martin, Patrick og min mor, Lene

Indlægget er sponsoreret af ABC biking tours

At tage på cykelrundtur i Bangkoks gader bliver mere og mere populært, så jeg tøvede ikke, da jeg fik tilbudt en gratis tur med ABC – Amazing Bangkok Cyclist. Dagen startede tidligt med et møde, hvor vi fik lidt information om turen, sikkerhed og derudover havde vi lige en præsentationsrunde. Vi var i alt seks personer, som skulle af sted denne morgen: Det amerikanske ægtepar Gail og Patrick, det dansk/amerikanske ægtepar Martin og Shannon samt min mor og jeg. Dagens tur blev ledet af Michiel, som også ejer selskabet.

Vores guide på cykelturen gennem Bangkok

Dagens guide og ejeren af ABC, Michiel 

Vi startede turen turen stille og roligt med at køre ned af nogle små veje uden megen trafik og dernæst fortovet ved de store veje. Det var nok meget godt, at vi startede således for de amerikanske kvinder var lidt usikre på to hjul. Da Michiel følte, at vi alle var klar, startede turen for alvor!

På cykel gennem den lokale del af Bangkok

En anderledes oplevelse i Bangkok

De lokale huse. På denne side af broen var den med mindst affald…

Michiel, som har boet i Bangkok i over 30 år tog os nu ud i de lokale dele af byen. Sveden dryppede ned af ryggen på os mens vi kørte på smalle stier mellem de små blik- og træhuse. Affaldet fyldte gader, mens lugten af lort fyldte vores næser og kæmpe grise stod i vejkanten. Vi var virkelig kommet ud af det normale turistcentrum i Bangkok og det var fedt! De lokale vinkede ivrigt, smilte og råbte: “Hallo!” når vi kom susende forbi.

Det var tydeligt, at de lokale kendte Michiel. Der blev pjattet, joket og de lokale blev næsten helt sure, hvis han overså dem eller ikke var hurtig nok til at svare tilbage.

Bangkoks jungle

Bangkoks jungle

Gail på den fine sti

Vi forsatte ned til Chao Phraya, floden i Bangkok, her smed vi cyklerne ombord på en langtail boat, som sejlede os over til Bang Kra Jao, bedre kendt som Bangkoks jungle. Bang Kra Jao er et fredet halvø fyldt med palmer og andre eksotiske planter. Der bor dog mennesker på øen og der er faktisk en rimelig etableret vej. Man må gerne bygge huse og fælde træer på øen, hvis man altså planter det samme antal træer et andet sted på halvøen.

Bangkoks varme

ja, det var varmt!

Vi kørte hurtigt af vejen og ind på en lille sti, som stod hævet cirka en meter over vandet og jorden i junglen. Det var et meget smukt område! Men stien blev alligevel lidt for meget for et par stykker, så da vi skulle tilbage til vandet tog de en anden tur med Michiel mens vi andre begav os tilbage på stien. Det var ligefrem heller ikke en bred sti og jeg undrede mig egentlig lidt over hvordan det egentlig kunne lade sig gøre, at få en scooter forbi vores cykler, mens vi var der, men det lykkedes da! 🙂 Midt på vores “alenetur” kom Patrick til at køre en slange over, så den fløj op i luften og ned i vandet – vi var tydeligvis i junglen!

En uheldig afslutning…

Transport af cykler i Bangkok

Cykler og det hele skal selvfølgelig med!

Vi skulle igen med båd over floden. Vi hjalp lidt til med at få cyklerne ombord og gik så ellers ned i båden. Min mor gik først i. Jeg ved ikke helt hvad der skete, men hun vrikkede om på foden lige som hun skulle til at gå derned. Det var tydeligt, at det gjorde ondt og hendes ankel hævede hurtigt op, så hun måtte cykle tilbage med smerter i foden.

Det var virkelig ærgerligt, at vi skulle slutte turen af på den måde! Michiel havde ellers fortalt forinden, at de aldrig havde haft et uheld på turen, så selvfølgelig skulle vi lige ødelægge den statistik.  Det er lige vores held….Turen tilbage forgik endda i myldretiden på en af de mest trafikeret veje i Bangkok, så det var lidt nervepirrende, men vi overlevede da 😉

Mine tanker om være på cykel gennem Bangkok og ABC

Oplev den lokale del af Bangkok

Turen gennem Bangkok var rigtig fin. Det var rigtig fedt, at se nye og (for mange rejsende) ukendte sider af Bangkok! Men jeg var ikke blown away og det var ikke højdepunktet i Bangkok, som jeg ellers har hørt mange andre sige. Måske var mine forventninger bare lidt for høje…Jeg ved ikke om jeg synes, at turen er 260 kr værd. Det var en rigtig fin tur, men 260 kr er også mange penge i Thailand og man kan faktisk leje en cykel en hel dag for 20 kr i “junglen”. Til gengæld får man så ikke en guide og man kommer nok ikke forbi Bangkoks fattige kvarter, men skal man til øen var det da et billigt alternativ til en tur.

Michiel virkede faktisk også til at være lidt ligeglad med os gæster her til sidst. Det var faktisk først efter, at tredje person sagde til ham, at min mor var kommet til skade, at han spurgte om hun var ok. Udover at smøre lidt kølende creme på hendes fod, da vi kom tilbage, så gjorde han stort set ikke mere ved den sag…Jeg havde til og med spurgt om vi ikke kunne stoppe ved 7/11 for at købe lidt is til foden. Det kunne vi tydeligvis ikke…Det jeg egentlig finder rimelig uprofessionelt, da jeg mener, at man som turguide har ansvaret for sine gæster og hjælper dem så godt videre, hvis der skulle ske uheld.

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

11 Comments

  1. Det er altid sjovt med en cykeltur rundt til de mindre turistede steder, så man også får set noget andet end det, og super at du kunne lave sådan en deal med ham 😀 Fedt at du giver din ærlige mening til kende med at det måske ikke var pengene værd, for som du skriver så er 260 danske kroner virkelig mange penge i Thailand, når den gennemsnitslige Thai’er tjener 300 bath(57 kr) om dagen. Vi ville som sædvanlig altid vælge at leje en cykel selv fordi oplevelsen kan blive lige så god, hvis ikke endnu bedre når man selv tager på eventyr! 🙂

    1. Det var bestemt rigtig spændende! Og ja, det var da en fed deal 😊 jeg vil altid give min ærlige mening her på bloggen, det synes jeg at mine læsere fortjener 😊 Det ville jeg helt sikkert også! Jeg havde også undersøgt muligheden for at leje cykler selv i Bangkok, men havde ikke rigtig fundet noget. Jeg havde dog besluttet mig for at besøge halvøen selv, men da jeg så fik dette tilbud, så kunne jeg ikke sige nej 🙂 jeg foretrækker dog gør-det-selv i langt de fleste tilfælde 😉

  2. Tak for et fint indlæg, Tine. Først vil jeg sige, at godt at i er kommet godt til Bangkok. Turen på cykel virker som en fin tur hvor man kan se nogle ting hvor alle de andre turister ikke lige kommer til at opleve. Men som du skriver er 260 kr. en helt vildt pris og jeg ville aldrig have betalt så mange penge for en cykeltur rundt i Bangkok. Håber at din mor har det ok. Modigt og dejligt ærlig beskrivelse selvom det var en sponsor som må siges at have en fin timeløn 🙂

    1. Det var også en rigtig fin tur, men ja, prisen er virkelig høj. Jeg er da glad for, at jeg ikke er den eneste, som ikke ville betale 260 kr for turen, men nu fik jeg muligheden og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne prøve den og se om det var så fantastisk 😊 Hun har det ok, selvom foden stadig er lidt hævet, men det var heldigvis nogle dygtige læger, som tog sig af hende 😊 Tak, det er jeg glad for at du synes 😊

  3. Great article! I’ll be in Bangkok in February and this sound like something a little bit different that i’d be interested in. I’ll have to look up the ABC company.
    Thanks for the post!

    1. Thanks! I am glad I liked it 😊 if you do go on the trip, let me know what you think 😊 there are plenty of different companies doing different tours, so perhaps you should check more of them out before deciding 😊 enjoy Bangkok and let me know if you want more advices!

    2. Hi Jaynie,

      Of course you are most welcome to come and join one of our ABC biking tours. Please have a look at our website: http://www.realasia.net
      From there you can make a reservation for one of the tours.

      Looking forward to welcoming you.
      Best regards,

      Michiel Hoes

  4. Hi Tine,

    Of course I was worried of your mum and although I did not see her missed-step in the boat, I asked her if she was OK and if she could cycle a short distance back to our office on which she said she could do. Upon return to our office I immediately got a cooling spray to help her and I applied this on her ankle. (I even sprayed her ankle a couple of times). I do not pretend to be a doctor as I am not, therefore I cannot judge what she really had beside pain in her ankle. When you came back and asked me where a close by hospital was I explained you in details about the directions to the nearest hospital. I am very glad to read that the advice I gave you was the right one. The doctors in this hospital are really good. This does not show I was not interested in your mum at all. Of course I feel sorry for your mum that she missed-stepped while getting into the boat to go back to the city and hurt her ankle.

    Moreover, ALL our customers, whether free of charge, like I offered you and your mum, whether paying customers, ALL are important for me. After I conduct the tour we offer everybody a cold water, a refreshing towel, thanking them that they joined our tour and inform them how to get access to our website for all the photo’s which were taken during the tour and explain them about our Facebook page. I always try to do my best to satisfy ALL my customers, but realize that it is impossible to satisfy 100%.

    Regarding a tour value is something you can discuss for hours about without any result. 99,99999% of ALL our customers are telling us that our tours are reasonable priced and that it is GOOD VALUE for what they get. Also here I do realize that we cannot satisfy 100% of all our paying customers.

    Concluding I can say that we are trying for 100% to do our best for ALL the customers and to give them also the feeling of being an Amazing Bangkok Cyclist.

    Michiel Hoes
    owner of Real Asia Ltd.

    P.S. I sincerely hope your mum is doing fine and that she does not have any pain of her ankle. I hope despite the unfortunate missed-step of your mum that the two of you had a fantastic time in Thailand

    1. I am in no doubt that you care for your guests, but it can’t change the way I feel. The hospital you recommend was excellent. They took good care of her and were very efficient and professional, so thank you for that.

      I did enjoy the tour, but 1300 baht is a lot of money in Thailand, so I think the tour is a bit overpriced. But I am in no doubt that you have a lot of happy guests, who think the price is reasonable and I am sure you will continue to have a lot of happy guests. Thank you for letting me on this tour, Michiel. I did enjoy it.

      Thank you.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>