Phong Nha

Phong Nha-Ke Bang nationalpark var virkelig noget jeg havde set frem til på min rundrejse i Vietnam! At gå på opdagelse blandt verdens største huler kan da ikke være andet end fantastisk? Jeg valgte selv at køre rundt til nogen af de mange huler. Var det turen og pengene værd?

på scooter i Phong Nha nationalpark, Vietnam

Vietnamesisk køreskole

Jeg havde to muligheder for at se nogle af de store grotter i Phong Nha – at tage på en gruppetur eller køre turen selv. Jeg har aldrig selv kørt en motorcykel før, så var lidt nervøs ved tanken, men så fandt jeg en tysker, Lisa, på mit hostel som også ville arrangere turen selv, så vi besluttede os for at gøre det sammen.

Phong Nha Nationalpark

Da jeg ikke havde prøvet at køre før blev jeg sat til at køre frem og tilbage på den utrafikeret vej foran mit hostel. Da jeg ikke ramte noget, bestod jeg prøven. Så gik turen ellers mod grotterne. Der gik ikke længe før vi matte stoppe op for at tage et billede af det smukke landskab, en ting som vi endte med at gøre meget ofte 😉

Læs også: Scootereventyr på Cat Ba Island

vejene i Vietnam

Aktionpræget besøg i Dark Cave

Vi nåede først dark cave, som jeg gerne ville se. Lisa ville ikke med, så hun blev udenfor og ventede. Jeg skiftede til badetøj og fik udleveret en redningsvest, en pandelampe samt en hjelm. Vi var fem, som skulle afsted sammen, men først skulle vi lige se en “sikkerhedsvideo”, hvor det største budskab var priserne, som vi skulle betale for de forskellige ting, hvis de gik i stykker og ellers fortælle os om alt vi skulle til at opleve…

Vi gik derefter op i et tårn hvorfra at vi ziplinede over floden, men vi havde ikke nået indgangen endnu. Vi manglede lige at svømme det sidste stykke i det iskolde vand.

Læs også: Canyoning i Dalat – den vildeste adventureoplevelse

vietnamesiske landskaber

På det første stykke gik vi i bare tær, i hvad jeg formoder at være, flagermus ekskrementer…Indtil vi nåede det stykke, hvor vi rent faktisk kunne gå på jorden. Vi måtte dukke os for klippevæggen og kæmpe os over de store sten, før vi til sidst nåede et mudderhul dybt inde i hulen. Her “svømmede” vi lidt rundt inden vi til sidst måtte ud og vaske os i det kolde vand.

Til slut sejlede vi i kajak tilbage til starten, hvor vi kunne give os i kast med en mindre zipline og en lille forhindringsbane over vandet. Efter lidt fri leg og et brusebad var Lisa og jeg igen klar til at indtage vejene og netop som vi skulle til at køre, kom alle turisterne fra Paradise Cave.

Læs også: Storslået trekking i Sapa

paradise cave i Phong Nha, Vietnam
Paradise Cave

Den smukke Paradise Cave

Paradise cave lå lidt længere væk, men vi nødt at køre gennem landskabet. Landskabet var til tider taget ud af Jurassic Park og vi forventede til hver tid at en dinosauer kunne finde på at krydse vores vej. Vi måtte dog nøjes med høns, hunde og køer 😉 Vi nåede til Paradise Cave og jeg havde egentlig ikke den store lyst til at se endnu en drypstenshule, da jeg allerede har set et par stykker, men Lisa overtalte mig.

Vi skulle først op af bjergsiden for at komme ind. Turen derop blev ledsaget af mærkelig vietnamesisk musik, som virkede helt malplaceret i situationen..Hulen var kæmpe stor og flot, men desværre rendte vi ind i en stor flok kinesere, som jo ikke ligefrem er det mest stille typer…

Læs også: Blandt flydende landsbyer og ildsprudende drager i Halong Bay
blandt verdens største huler i Vietnam

Min oplevelse af Phong Nha

Jeg var ærlig talt lidt skuffet over Phong Nhas huler. Jeg synes, at det hele blev lidt for kommercielt og jeg synes måske ikke, at det var pengene værd. Det er også mange penge ift. til et backpackerbudget og ift. hvad andre ting koster i Vietnam. Måske var mine forventninger for høje eller måske har jeg bare set lidt for mange huler, jeg ved det ikke.

på scooter i Vietnam
Landskabet er værd at komme efter

Jeg kunne jo godt se, at Paradise Cave var rigtig stor og flot, men jeg havde det lidt sådan “var-det-det?”-agtigt…Jeg syntes Dark Cave var langt mere interessant, men jeg følte lidt at vi skyndte os i gennem, mens guiden krydsede ting af sin liste (man kan ikke besøge Dark Cave uden en guide) og så syntes jeg det var ærgerligt, at man vidste hvad man gik ind til på forhånd p.g.a. “sikkerhedsvideoen”. Måske det havde været federe at besøge nogle af de andre huler i Phong Nha, det ved jeg ikke…Men jeg syntes faktisk at køreturen og landskabet omkring grotterne var det bedste

Pris, information og tips

Pris:

Dark Cave: 350.000 VND (∼ 107 kroner)

Paradise Cave: 250,000 VND (∼ 76 kroner)

Motorcykelleje: 80.000 VND (∼ 24 kroner)


Tips og information:

 Motorcykler utrolig mange steder i byen, så det er bare at vælge det sted som er rigtigt for dig.

Du kan evt prøve at prutte om prisen på motorcykelleje

Tag til Dark Cave først af de to

Kom tidligt afsted

Overvej nogle af de mindre huler i Phong Nha, hvis du gerne vil have en mindre kommerciel tur og/eller vil spare penge:-)

Har du været i Phong Nha-Ka Bang nationalpark? Og hvad synes du om stedet?

Tine

View posts by Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter….

Tak fordi du læser med!

10 Comments

  1. Hej Tine,
    det var da en nem og hurtig måde at bestå køreprøven på 😂😂
    Kinesiske turister kan bare ødelægge enhver oplevelse. Kineserne og deres dårlige manere er ret upopulære her i Japan. Jeg har hørt at flere lufthavne i Kina uddeler brochure ud til folk der rejser ud om hvordan man opføre sig ordenligt og det bl.a er på afgange til Japan de får dem.

    Personligt vil jeg nok foretrække landskabet omkring hulerne frem for at skulle ind i dem. Jeg har virkelig fået respekt for sådan hule efter at have set filmen Scantum der handler om huledykkere i netop Vietnam. Den handler om nogen der bliver fanget i en hule af et uvejr og indgangen bliver oversvømmet og så er de nødt til at forsøge at finde en anden vej ud. Jeg kan ikke huske navnet på hule hvor den er optaget. Har du set den film ??

    1. Det var det i hvert fald, Inger-Marie, det er jo også Asien 😉 Det kan de helt sikkert og jeg tror da også at det ødelagde min oplevelse en smule…desværre. Wow, det er også vildt, hvis det gør det! Men endnu vildere, at der er behov for det! Så kan man da vist være glad for at være fra Danmark.

      Landskabet var også det jeg bedst selv kunne lide, det havde vi helt for os selv. Jeg synes desværre, at hulerne var lidt for kommercielle (i hvert fald dem jeg besøgte), men så var det jo godt, at landskabet var helt fantastisk! 🙂 Nej, den har jeg ikke set og måske jeg burde lade vær? 😉 Jeg googlede den lige, den er faktisk optaget i Australien. Jeg skulle heldigvis ikke dykke i hulerne, det tror jeg ville have været meget grænseoverskridende…

  2. Elskede Dark Cave! Stadig et af de fedeste ting jeg har prøvet – da det var så anderledes! 😄

  3. Ville nu nok fortrække landskabet omkring hulerne, der ser smukt ud.

    Ved sgu ikke, hvad der er med mig men jeg har set en del af disse drypstenshuler rundt om i verden og de har aldrig rigtig sagt mig noget.
    Jeg var engang i en på Mallorca med violin musik og det hele, hold da op så kan det ikke blive mere turistet.

    Fin og hurtig måde at få et kørekort på 😉

    1. Det var også klart det som jeg synes var smukket, som sagt, så blev jeg også lidt skuffet over hulerne. Jeg har vist også set nok drypstenshuler i mit liv…Jeg kan huske, at jeg så en i Frankrig, som barn og den var enorm flot! Men nu har jeg vist fået set min andel….Men jeg ville nu gerne se verdens største hule, Hang Sơn Đoòng, det skulle jo være et helt økosystem i sig selv…men jeg synes nu ikke lige at $3000 for fem dage passede mit budget…I know nærigpind 😉
      Hold da op, det lyder helt forfærdeligt!

      Ja, easy piecy! Tænk hvis det var så let i Danmark 😛

    1. Ja, det er ikke billigt, men jeg er overbevist om at det er en helt fantastisk tur, hvis man da bare havde pengene 😉 Ja, det tror jeg at de fleste er 😉

  4. Det ser så fedt ud! Det er klart på min bucket list når jeg skal til Vietnam! Var du ikke bange for at køre selv?

    1. Landskabet var også virkelig fedt! Næ, der var stort set ingen trafik på vejen og jeg har siddet bag på en del scootere, så egentlig ikke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>