Rejseblog: bedste sted at se vilde koalaer i Australien

Magnetic Island (Maggie) er det bedste sted at se vilde koalaer i Australien. De blev introduceret til øen i forsøg på at forbedre bestanden af koalaer og dermed bevare arten. I dag er det blevet til den største bestand i Australien. Jeg tillod derfor ikke, at min mor forlod Maggie, før vi havde gået The Forts Walk i jagt på koalaer! Så var spørgsmålet bare om vi var heldige den dag…

Vi nåede hurtigt et af de første udsigtspunkter, hvor man kan se nogle af de smukkeste steder på Magnetic Island. Her mødte vi en af mine veninder, som kunne fortælle, at de havde spottet en vild koala ikke langt herfra og ganske rigtigt skulle vi ikke gå langt før vi spottede den lille fyr.

Han lignede nærmest en som var ved at falde ned fra de to grene han hang på. Stillingen så yderst ubehagelig ud, men han sov som kun en koala kan gøre. Koalaer sover faktisk op til 20 timer om dagen og bruger ellers resten af tiden på at spise eucalyptus – et drømmeliv ville nogle måske mene, men jeg tror egentlig, at jeg ville kede mig lidt i længden 😉

Læs også: Om mit trek ved Killymoon Creek

Forts Walk Magnetic Island

Levn fra anden verdenskrig

Vi forsatte turen mod toppen og fortet deroppe. Vi nød de mange flotte udsigter, var ved at gå til i middagsheden og kravlede rundt på de store kampesten eller jeg gjorde mens min mor tog billeder 😉 Vi gik mod toppen. På stien derop kunne vi gamle bygninger fra anden verdenskrig – alt fra våbenkammer til køkkener. Vejen skilte i to og vi valgte at gå til højre (mod strømmen, I know rebels! 😉 ).

Trekking på Magnetic Island

Toppen af Maggie

Vi nåede op til et lille udsigtspunkt med udsigt over skoven, derfra gik der ikke længe før vi så endnu en større flok stå og kigge op i træerne. Det vidste vi godt hvad betød – flere koalaer, men denne gang så vi ikke kun en, men hele tre! En mor og unge sad og klamrede sig til de øverste grene af et træ, mens en yngre koala sad længere nede i et andet træ.

se vilde koalaer på Magnetic Island hvor kan man se koalaer i Australien

Pludselig vågnede den koala, som sad alene. Han virkede ikke besynderligt berørt af hans kendisstatus og de mange fotografer, men kravlede blot lidt længere ned på træet, hvor han så fandt et nyt sted at sove. Det var lidt vildt, at se en vågen koala, som ovenikøbet var begyndt at kravle. Men vi havde jo ikke set en, men hele fire koalaer! Vi var helt oppe og køre!

Læs også: Om da vi så hvaler og svømmede skildpadder ved Whitsunday Islands

Udsigter fra Magnetic islands bedste trek

Vi forsatte turen helt til toppen, hvor et gammelt fort er placeret. Her blev vi belønnet med en panoramaudsigt udover Maggie. Da vi havde nydt udsigten lidt, fandt vi en sten, hvor vi kunne sidde og holde øje med vores nye, pyssede venner, men vi glædede os over at Maggie i den grad havde leveret!

Informationer og tips

Information

Man kan tage bussen til starten af trekket fra de fleste steder på øen

Pris for bus

1.7-3.5 dollars for voksne – se tider her

Et dagspas med ubegrænset kørsel koster 7 dollars, men skal du kun nogle få ture kan det ikke betale sig

Information

Jeg har tidligere set slanger på trekket, så hold jer inde på stien

Trekket kan gås af de fleste. Det er relativt flat bort set fra til sidst

Der er en vandhane i starten af trekket, så hav godt med vand med (særligt i middagsheden)

Trekket tager cirka 45 min, men sæt lidt ekstra tid af til at nyde udsigter og dyr 🙂

Forvent ikke at se koalaer, da de kan være svære at spotte, så forvent at se dem cirka 50% af gangene. Men det er stadig et af de bedste steder at se vilde koalaer i Australien

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

8 Comments

    1. Ja, de er virkelig supersøde. Jeg får virkelig lyst til at ae og kramme en hver gang jeg ser dem (gør det selvfølgelig ikke 😉 ). Vi var så heldige! Kunne ikke tro det! 🙂

  1. Ja Maggie er virkelig skøn 🙂 . Godt du lokkede mig med på The Forts walk. Tænk vi så 4 koalaer, det var helt vildt. Vi har været virkelig heldige med wildlife Down Under

    1. Ja, jeg kan slet ikke få nok af den ø, men det har du nok opdaget 😉 Jeg er glad for, at du syntes om den også selvom det var pokkers varmt 😉 Ja, vi har været så heldige! Kan du ikke komme med til WA? Der har jeg nemlig en del dyreliv som jeg også gerne vil se 😉

  2. Kult! Så heldige dere var som fikk se fire stykker! Koalaer er så fantastiske søte dyr. 😀 Jeg kommer aldri til å glemme da jeg selv var på jakt etter ville koalaer sør for Melbourne. Jeg endte også opp med å se flere stykker i det fri enn hva jeg hadde trodd, og enkelte veldig nært også. Absolutt en helt annen opplevelse enn å dra å se koalaer i en dyrehage!

    1. Det var så sejt! Ja, vi var virkelig heldige! 😊 det er altid fedt, at se vilde dyr og jeg elsker at gå på jagt efter dem! Enig, det er fedest at se dem i naturen, men nogen gange bliver man nødt til at ty til dyreparker, hvis man ikke får dem set…hvad hed det sted hvor du så dem? 🙂

        1. Helt enig, men jeg prøver altid at spotte dyr i det fri først og hvis jeg ikke ser dem der, så må jeg en tur i zoo 😉 Lækkert, der har jeg ikke været. Måske det skal med på den næste Australien tur 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>