Rejseblog: Afbudsrejse til Kos, Grækenland

Kender du det, at man sidder en dag og drømmer sig væk? Det sker ofte for mig, men det bliver sjældent til noget. Men jeg fandt en helt almindelig onsdag en virkelig billig afbudsrejse til Tunesien og skrev til min mor om hun ville med. Det ville hun gerne, men desværre kunne vi ikke rejse om torsdagen, så i stedet holdt vi øje med afrejser om fredagen. Klokken 16 torsdag fik vi booket en rejse til Kos, Grækenland og fredag morgen kl 7 lettede flyet og vi glædede os!

Læs også: Cykling på Kos: Termiske kilder, en sort strand og lokale oplevelser

et godt hotel på Kos, Grækenland

Tilbage til Grækenland

Min første rejse ud af Danmark gik til Grækenland i 1995 og jeg skulle nu afsted på min fjerde rejse til Grækenland og min første rejse til Kos. Ved ankomst i lufthavnen blev vi mødt af en guide, som ledte os hen til vores bus, lidt uvant for en erfaren backpacker som mig og en erfaren rejsende som min mor.

Vi gjorde flere stop undervejs for at sætte folk af ved deres hotel. Heldigvis, skulle vi ikke af på samme hotel som alle børnefamilierne! Nej, vi blev sat af sammen med alle pensionisterne – i det mindste skulle vi bo et stille sted 😉 Hostellet lignede noget fra 70’erne og rimelig slidt i kanterne, men det var ejet af en lokal familie og vi følte os straks som en del af familien!

Vejret var ikke særligt indbydende – store sorte skyer dominerede himlen og senere kom regnen også. Vi krydsede fingre for at det ikke holdt hele ugen!

Læs også: Jagten på den perfekte strand på Kos

Kos by katedral

Udforskning af centrum og de lokale restauranter

Efter at have tjekket ind på hotellet gik vi ind til centrum. Vi boede 1,5 km væk og valgte at gå langs vandet derind og så ellers bare gå på opdagelse i de mange gader.

Vi fandt en lille, travl taverna, hvor vi spiste. Vi havde ikke fået noget i 8 timer, så var efterhånden godt sultne! Deres souvlaki var fantastisk. Mætte gik vi videre rundt i byen. Her så vi gamle kirker, parker, ruiner, blomster og byens marked. Det var tydeligt, at Kos ikke kun var græsk, men også havde indflydelse fra Tyrkiet, som kun ligger cirka 45 minutters sejllads fra øen.

Skyerne blev endnu mørkere og vi besluttede os for at tage hjem inden regnen faldt og vi nåede da også lige at træde et skridt ind i receptionen før det stod ned i lårtykke stråler – der kan man vist tale om god timing!

Læs også: Dykning på Kos

Taverna Naskos - Kos' bedste Taverna
gamle ruiner i Kos by
Kos by

Trætheden indhentede os

Vi besluttede os for at tage til charterbureauets informationsmøde om aftenen. Vi vidste godt, at det var mere et salgsmøde end meget andet, men vi tænkte at vi lige så godt kunne få lidt information og tips til øen. Man kunne simpelthen købe alt gennem charterbureauet og så ellers lade dem stå for det hele, men så tog de også cirka dobbeltpris af alle andre. Vi købte tydeligvis ikke nogen ture, men fik da lidt ideer til aktiviteter på øen.

Læs også: En dag i Bodrum – den perfekte endagstur fra Kos

Kos centrum

Vi gik tilbage til byen og fandt en lokal restaurant og bestilte selvfølgelig græsk mad endnu engang. Personalet virkede overrasket, men oprindeligt glade for, at vi bestilte græsk mad fremfor pizza og pasta – selvfølgelig skal man da spise lokalt mad! Trætheden indhentede os på restauranten og vi havde til sidst svært ved at tænke. Vi vidste, at det måtte være tid til at komme tilbage i seng og klokken 20 kollapsede vi på vores senge.

Læs mere om Kos her

Først udgivet i 2015 på engelsk, oversat i 2017

Tine

View posts by Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter….

Tak fordi du læser med!

2 Comments

  1. Hvor lyder det simpelthen så lækkert med en spontan-get-away og hvor dejligt, at din mor lige var med på idéen. Jeg har egentlig aldrig været i Grækenland, men det kan da være, at man skulle prøve – det lyder hvertfald som om, at du har et stort hjerte for landet 🙂 Kom du afsted til Vestergadefest? Jeg var simpelthen så træt, så det blev til sol-slikkeri på forældrenes terrasse i stedet 😉

    1. Det var simplethen så lækkert! Jeg elsker at gøre noget spontant, men det er sjældent at rejser bliver så spontant! Jeg synes at Grækenland er smukt og folk er så søde! Jeg blev kaldt smuk, stærk og sød utrolig mange gange 😉 Jeg har kun været på Kreta og Kos. Kos var virkelig meget anderledes end Kreta, mere landligt og naturen var bare flot på øen! Nej, vi tog afsted fredag morgen kl 4 til lufthavnen, så det kunne jeg ikke nå. Men stod valget mellem Grækenland og Vestergadefest igen, så ved jeg godt hvad jeg ville vælge 😉 Det lyder bestemt heller ikke dårligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>