Rejseblog: Zia - det bedste sted at se solnedgangen på Kos, Grækenland

Efter et par dages afslapning på Kos besluttede vi os for at vi hellere måtte se lidt mere af øen. Så vi besluttede os for at tage til Zia – det bedste sted at se solnedgangen på Kos, Grækenland. Vi er jo ikke den slags mennesker, som rejser sydpå for at ligge på stranden en hel uge!

Skuffelse over Kos’ strande

Okay, vi startede dagen ud ved nabohotellets pool. Efter mange uger med gråt og kedeligt vejr i Danmark, så trængte vi altså til lidt sol. Vi foretrækker stranden, men de strande som vi havde set på Kos var ikke noget at råbe hurra over. Vi har tidligere været på Kreta og der er strandene smukke og med rigtig fint sand, mens strandene på Kos var fuld af små sten og virkelig ikke særlig tiltrækkende, så det blev endnu engang ved poolen.

Vi gik endnu engang til byen og fik lidt at spise. På tilbagevejen fandt vi en lille bager og købte to små kager, som vi delte på balkonen. Med udsigt til bjergene til den ene side og vandet til den anden side var vi overbevist om at vi havde fået hotellets bedste værelse!

Læs også: Afbudsrejse til Kos – Ankomst

Zia i bjergene på kos

Zia – det bedste sted at se solnedgangen og en stor turistfælde

Om eftermiddagen blev vi samlet op af en stor bus. Vi skulle nu til Zia, som eftersigende skulle være det bedste sted at se solnedgangen på Kos. Vi ville gerne have arrangeret vores egen tur, men desværre var der ikke nogen lokale busser som kørte ned fra Zia efter solnedgangen, så vi måtte hoppe på en arrangeret tur.

Efter at have samlet folk op fra flere hoteller kørte vi op ad de små bjergveje. Buschaufføren kørte i vant stil zig zag op ad bjerget og ofte med kun få centimeter fra bjergkanten. Kom der en modkørende bakkede den ene et par centimeter og pludselig var der plads til begge.

Zia var en smuk by, men desværre også lidt af et turisthelvede. Overalt var der damer som forsøgte at sælge souvenirs til overpris og et par håndfuld restauranter med udsigt til solnedgangen. Solen var ved at gå ned og vi tog et par billeder inden vi besluttede os for at spise på en af restauranterne med udsigt.

Læs også: Afslapning på Kos

turistfælde på Kos

Vores alarmklokker burde ringe, men vi var for begejstret for den smukke udsigt, så vi glemte helt at tænke os om. Priserne var heldigvis ikke dyrere end i byen, lidt overraskende faktisk, men det skulle hurtigt vise sig at det stadig var en turistfælde. For selvom priserne ikke var høje, så var maden frygtelig.

Vi bestilte souvlaki og calamari. Min mor fik en potion som var halv størrelse af det vi ellers havde oplevet på øen og min calamari var tilberedt for længe, så det var ligesom at spise gummi. Ikke lige det vi havde forventet. Vi klagede til ejeren, som var total uforstående overfor os og mente bestemt ikke at blæksprutten kunne være overtilberedt, men han gav os to euro i rabat – ja, det gør jo helt sikkert op for den dårlige oplevelse….

Læs også: En ny jagt på den perfekte strand på Kos

udsigt over Kos og Kalymnos, Grækenland

En autentisk oplevelse

Vi besluttede os for at gå lidt væk fra turisthelvede og snart var der ikke flere lygtepæle, lokale restauranter og skøn natur. Vi fandt en lille lokal restaurant ikke langt derfra og ville ønske, at vi havde tænkt os lidt om og bevæget os væk fra turistområdet – lesson learned!

Vi så resten af solnedgangen i stilhed med fugle og flagermus flyvende over vores hovedet. Da det blev for mørkt gik vi tilbage til centrum, men vi havde stadig et par timer at slå ihjel før bussen kom.

Læs også: En ny jagt på den perfekte strand på Kos

Lidt længere nede af vejen op ad bjerget, hvor vi fandt en café kun med lokale. Vi besluttede os for at drikke en milkshake. Det var helt perfekt indtil en græsk mand begyndte at spille musik på sit keyboard, så højt at vi knap kunne tænke. Øv, altså. En lokal kvinde gik rundt og tændte stearinlys og stillede dem på muren langs vejen.

Solnedgangen var fantastisk her, men blev desværre lidt ødelagt af turisme… Så kommer du hertil, så husk ikke at blive forblændet af solnedgangen, men søg i stedet lidt væk.

Læs også: Dykning på Kos og læs mere om Kos her

Dette indlæg blev først udgivet på engelsk i 2015 og blev oversat i 2017

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>