Rejsebudget for Singapore - hvad koster det at rejse i landet?

Singapore har ry for at være dyrt, men det behøver det ikke at være. Singapore har heldigvis masser af gratis oplevelser, billigt street food og offentlig transport. Selvfølgelig er det dyrere end en del steder i Sydøstasien, men generelt er storbyer jo lidt dyrere, men heldigvis er Singapore ikke urimelig dyrt, som du ville kunne se her 😉


Rejsebudget for Singapore


Mad/drikke: 268 kroner
Overnatninger: 319 kroner
Transport: 107 kroner
Oplevelser: 137 kroner
Andet: 34 kroner

I alt: 865 kroner
Pr. dag: 173 kroner

_MG_5172


Noter til rejsebudgettet


  • Niveauet ligger kun lidt over mit budget for Thailand og Taipei
  • Priserne er regnet med en kurs på 4,85 kroner/dollar
  • Jeg havde i alt fem dage i Singapore og fire nætter på hostel, hvor morgenmad og gratis drikkevand (fra en automat) var inkluderet. Så det sparede mig for nogle penge
  • Jeg købte et EZ-link card, et kort til offentlig transport. Kortet kostede fem dollars og havde 7 dollars til forbrug på det og så tankede jeg for yderligere 10 dollars, da man ikke kan tanke for mindre. I alt betalte jeg altså 22 dollars for fem dages transport og jeg havde endda penge tilbage på kortet da jeg tog derfra. Så for mig kunne det bedst betale sig fremfor at købe et Singapore Tourist Pass
  • Jeg overvejede at købe en enkelt drink på Cé La Vie eller på Raffles Hotel, men havde så ikke lyst da det kom til stykket, så jeg lod vær - forvent at betale omkring 25-30 dollars og op for en drink på de steder
  • Punktet oplevelser dækker over min indgang til de to drivhuse i Gardens by The Bay, andre oplevelser var gratis
  • Generelt er street food rigtig billigt. Noget af det billigste jeg fandt var 2 dollars (cirka 10 kroner) for to samosas, men forvent at betale cirka 20-30 kroner og op for et mættende måltid. Sodavand koster cirka en dollar ved street food stederne og cirka 0,5-0,7 i automater og supermarkeder
  • Metro og busser er rigtig billige og koster fra 0,89 dollars

_MG_4942


Sparetips til Singapore


  • Der er selvfølgelig de gængse sparetips til rejsen
  • Drik vand fra hanen. Singapore er det eneste land i Sydøstasien, hvor du kan drikke vand fra hanen, så hav en vandflaske med og fyld den op når du får behov
  • Køb et EZ-link card fremfor et Singapore tourist pass, med mindre at du gerne vil vide hvor mange penge, som du kommer til at bruge på transport
  • Tag tog eller bus til og fra lufthavnen. Bus 36 kører og koster 2,5 dollars (12 kroner - husk lige penge), mens toget til Little India koster 1,69 dollars (8 kroner)

_MG_5108


Her boede jeg


I Singapore boede jeg på Bunc hostel. Et af de bedste hostels, som jeg har boet på. Det er rimelig nyt, pænt og rent. Morgenmad og drikkevandsautomater er inkluderet i prisen. Sengene er gode og badeværelserne store. Der er køkken, en tagterrasse og tv-stue. Tip: Bor du på dorms, så spørg efter en af de nederste og yderste køjer, så får du en kæmpe seng helt for dig selv!

Modtag 100 kroner ved at booke din overnatning her

Disse to links er reklamelinks. Det betyder, at jeg tjener lidt hvis du booker dine overnatninger gennem mit link uden at det koster dig ekstra, men jeg ville anbefale hostellet uanset om jeg tjente noget eller ej 🙂

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>