Sri Lanka er et skønt lille land med smukke landskaber, spændende dyreoplevelser, masser af farver og højt musik! Landet kan være rørende billigt at besøge, men det kan bestemt også være hammerende dyrt. Se hvad det kostede mig, at rejse 3,5 uge i Sri Lanka, på budget.

landskaberne i Sri Lanka

Mad: 1519 kr
Overnatninger: 1358,95 kr
Oplevelser: 809,09 kr
Transport: 664,97 kr
Diverse: 447,28 kr

I alt 4799 kr

Per dag: 180 kr

Backpacking i Sri Lanka


Noter til budget/Priser i Sri Lanka


  • Der er regnet med kursen 27 LKR = 1 kr.
  • Jeg rejste med min mor og derfor boede vi lidt bedre end hvad jeg nok selv ville have booket (dog stadig til et backpackerbudget) og spiste lidt oftere vestligt mad.
  • Hostels så umiddelbart ud til at koste fra cirka 40-50 kr pr nat og opefter, dog virkede hostels ikke til at være særlig udbredt endnu.
  • Vi tog oftest bus eller tog på de længere strækninger og tuk tuks på kortere strækninger, ofte kostede bus og tog mellem 5-14 kr, mens tuk tuks ofte er dyrere.
  • Brug app’en “Pick Me” til tuk tuks i de større byer (Vi brugte den i Kandy, Colombo og Negombo), så får man en rigtig god pris, vi gav dog ofte lidt ekstra i drikkepenge. Undlad at bruge tuk tuks der kører uden taxameter i Colombo.

strande i Sri Lanka

  • Er man mange som rejser sammen, så kan det godt betale sig at hyre en chauffør (det kunne det ikke for os), forvent at betale 25 dollars om dagen og opefter.
  • Vores safari i Yala National Park blev turens dyreste aktivitet med en pris på 380,5 kr for en hel dag.
  • Vi gav 40 kr for at besøge et skildpaddecenter.
  • Et lokalt måltid mad kan fås fra cirka 10-15 kr, mens vestligt (eller lokalt på en bedre restaurant) koster fra cirka 40 kr.
  • Sigiriya eller Lion Rock, som den også kaldes, koster $30 dollars at besøge, men vi valgte den fra.
  • Dambulla Cave Temple koster 1500 LKR (60,5 kr) at besøge.

Kandy marked


Sparetips til Sri Lanka


  • Drop Sigiriya og besøg i stedet Pidurangala Rock, for 500 LKR (20 kr), som har udsigt til Sigiriya.
  • Generelt er alt UNESCO-fredet dyre steder at besøge
  • Brug app’en “Pick Me”, når du kan
  • Tænk lokalt – spis og rejs som de lokale
  • Tag bussen til og fra lufthavnen, selv tog jeg den fra lufthavnen og til udkanten af Negombo til 10 LKR (0,4 kr) og derfra tog jeg en tuk tuk til Negombo Beach for 400 LKR (16 kr), det kunne nok have været endnu billigere med Pick Me 😉
  • Spørg hvor du bor, hvad du burde betale for en tuk tuk (når du ikke kan bruge Pick Me), souvenirs osv. Det er ikke altid, at de kender priserne, men hvis de gør, så er det en nem måde ikke at blive snydt på.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *