Rejsebudget for Vietnam

Vietnam er et skønt land, at rejse rundt i og er virkelig god til backpackeren eller det budgetbevidste rejsende! Maden er lækker, oplevelserne mange, naturen ubeskrivelig smuk. Priserne er billige, du kan for eksempel få en sandwich (Banh Mi) fra 2 kroner, de fleste steder dog fra hele 4,5 😉 Folk er enormt søde og hjælpsomme. Jeg havde hørt rygter om, at folk kiggede mærkeligt på rejsende og virkede lidt sure, men det oplevede jeg intet af. Det er et fantastisk land, som jeg vil anbefale alle at tage til! Og det behøver bestemt ikke være dyrt, se med her hvad 24 dage i det nordlige Vietnam kostede mig:


Rejsebudget for Vietnam:


Mad/drikke: 1039,7 kroner
Visum: 375 kroner
Transport: 485 kroner
Overnatninger: 764,4 kroner
Oplevelser: 771,85 kroner
Diverse: 147,23 kroner

I alt: 3580,18 kroner
Pr dag: 149,17 kroner


Seværdigheder i Vietnam


Noter til budget:


  • Jeg valgte tit nogle af de billigste hostels i starten, hvilket jeg fortrød - det kan virkelig godt betale sig at vælge de hostels/hoteller til +5 dollars! Også selvom de billigste hostels har fået gode anmeldelser, så passer de bare ikke altid...
  • Jeg valgte tit hostels med morgenmad for at spare lidt penge og morgenmaden var oftest god
  • Jeg blev vist rundt af lokale to dage, i Da Nang og i Hanoi, hvor jeg ikke fik lov til at betale noget selv, så det er to dage, hvor jeg stort set ikke brugte penge
  • Jeg lejede motorcykler tre gange i Vietnam og de er medregnet i aktiviteter og ikke transport - de kostede mellem 24-40 kroner at leje
  • Jeg valgte også, at besøge to huler i Phong Nha National Park (Dark cave og Paradise cave), en fornøjelse som udgør næsten 1/3 af udgifterne til oplevelser og det var endda nogle af de billigere huler at besøge...
  • Et endagscruise til Halong Bay fra Cat Ba Island kan fås fra 14 dollars
  • Mit billigste måltid kostede kun 1,5 kroner for en sandwich og noget at drikke, men normalt ligger prisen på cirka 7,5 kroner og op efter

Sparetips til Vietnam


Sparetips til Vietnam:


  • Der er selvfølgelig de gængse spareråd, som at gå meget osv
  • Flyver du til eller fra Hanoi, så tag lokalbus nr. 17
    • Den kører mellem lufthavnen og The Old Quarter og koster kun 9000 Dong (cirka 2,75 kroner) pr mand, mens en taxa koster 300.000 Dong (93 kroner)
  • Vælg sovebusser når du kan, de er behagelige, men husk ørepropper og evt øjenmaske 😉
  • Tag lokalbussen mellem Danang og Hoi An, det er hyggeligt og koster kun 20.000 (6 kr)
  • Hæv penge i citibank, HSBC og MBs automater (DongA bank skulle også være gode, men dem har jeg ikke prøvet), da det er de eneste automater, hvor du kan hæve mere end 3 millioner dong (900 kroner)
  • Husk studiekort, på mange attraktioner i Hanoi kommer man ind til halv pris med et gyldigt studiekort - fx Temple of Litterature

 Her boede jeg (kun anbefalelsesværdige steder er med)


Disse steder er ikke party hostels, men generelt er de rene og pæne samt ligger godt placeret. De er dog testet på to forskellige rejser til Vietnam.

OBS: Jeg har her benyttet reklamelinks, det betyder at jeg tjener lidt hvis du booker gennem mine links, men det koster ikke dig ekstra. Jeg håber at du vil støtte bloggen ved at bruge mine links, på forhånd tak 🙂

Modtag 100 kroner ved at booke din overnatning her (reklamelink)

Hanoi:

Ga Hostel

 

Noi Bai Family homestay (Hanoi lufthavn)

Sapa:

Go Sapa hostel og selvfølgelig Su 😉

Phong Nha:

Easy Tiger hostel

Ho Chi Minh City:

CLCC hostel

Tine

View posts by Tine
Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter.... Tak fordi du læser med!

4 Comments

  1. Spændende læsning selvom vi nu aldrig vil tage på en backpacker rejse. Men dit budget giver da en godt indblik i prisniveauet 🙂

    1. Mange tak, det var lige hvad jeg håbede på. Normalt ville jeg nok også bruge lidt mere, men jo mere jeg sparede på denne tur jo mere var der til næste tur 😉 Men Vietnam er generelt rigtig billigt og jeg følte bestemt ikke at jeg manglede noget og blev nødt til at springe noget over p.g.a. prisen 🙂

  2. Hold da op det er billigt i Vietnam. Godt overblik du har lavet.
    Selvom jeg jo rejser med børn, så kan vi godt bruge dit overslag til at danne os et indblik.

    /Bettina
    .Danishadventurer.dk

    1. Jeg blev også noget overrasket 🙂 Ja, I har nok et lidt andet budget, men det er også muligt at finde mange fine og ikke mindst billige hoteller og mange oplevelser koster jo det samme pr. person om man er en eller fire 🙂 Jeg er glad for at du kan bruge det, Bettina 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>