er det farligt at rejse alene?

Du kommer til at møde en masse nye mennesker når du rejse alene, men hvor sikkert er det?

Jeg har efterhånden været på en del solorejser efter min første i 2011. Siden min første solorejse har jeg fået mange spørgsmål vedrørende det. Men der er et af spørgsmål, som jeg har fået flest gange. Er det sikkert at rejse alene? Det korte svar er JA – og her er hvorfor:

Der kan jo ikke ske mere end der kan ske herhjemme

Dette sagde min tidligere nabo første gang jeg skulle ud og rejse og han har helt ret. Ja, man kan blive overfaldet, berøvet osv. Men det kan jo også ske herhjemme og det kan også ske selvom man rejser to. Man kan også blive kørt over i morgen, hvis man går og tænker på alt det negative der kan ske, så vil du aldrig komme ud og rejse.

solorejse i NYC

Selvfølgelig er det ikke altid sjovt at rejse alene! Men langt det meste af tiden er det rigtig fedt at rejse alene. Husk på alle de gode ting som vil ske. Tænk på de fantastiske personer som du vil møde på din vej, på de fantastiske oplevelser du får, på alle de smukke steder som du kommer til at opleve. De gode oplevelser er jo det som gør det fedt at rejse! Og husk på, de dårlige oplevelser er bare med til at gøre de gode endnu bedre 😉

Ja, sandsynligheden for at blive overfaldet i for eksempel Mexico er nok højere end i Danmark. Men det er jo som oftest bestemte steder i landet. Steder som man sjældent selv kommer til som rejsende og så er det jo oftest involveret mennesker som bliver overfaldet eller værre slået ihjel. Der er jo også steder i Danmark, hvor det måske ikke lige er smartest at gå alene om aftenen, lige som det er i Mexico.

Jeg har rejst alene i mere end 15 lande

Vidste du for eksempel at der er steder i USA hvor der sker flere mord om året end i Sydafrika? Det stopper jo ikke folk fra at rejse til USA. Der findes også steder i Sydafrika, hvor du kan gå fra dine værdigenstande, som ligger frit fremme i det offentlige rum, og så vil de stadig være der flere timer senere. Det ville man jo aldrig gøre i Denmark. Så husk på, at et land ikke nødvendigvis er farligt, bare fordi det har rygte for at være det 🙂

Selvfølgelig er der lande, som man måske ikke lige skulle rejse til. Det er jo nok ikke ligefrem det smarteste at rejse til Syrien lige nu, men det er nok også de færreste som gør det lige nu 😉

Som rejsende vil du selvfølgelig altid være lidt mere udsat, fordi du ikke kender landet og fordi du jo har alle dine værdigenstande på dig, når du rejser fra sted til sted. Derhjemme går du nok sjældent rundt med 2000 kroner i kontanter, to kreditkort, dit kørekort og dit pas på samme tid og tingene er sværere at skaffe i udlandet end når du er derhjemme. Så selvfølgelig skal du passe på dig selv! Men det skal du selvfølgelig også derhjemme.

Så hvordan gør du lige det når du ikke kender stedet på forhånd?

På en solorejse vil du møde mange søde mennesker

De fleste lokale er jo heldigvis søde

Spørg de lokale

En ting jeg altid gør er at spørge de lokale om der er områder, som jeg burde undgå, om det er sikkert at gå ud om aftenen osv. De fleste vil jo gerne hjælpe og sørge for at du har det godt. Det er nok ikke altid det smarteste, at stoppe en tilfældig person på gaden, men brug i stedet for dem som bor på dit hostel/guesthouse/hotel. De vil som oftest hellere end gerne hjælpe! De kan sikkert også fortælle om det sted hvor du er og hvilke ting der er værd at besøge. Så hvorfor ikke bruge lidt tid på at snakke med dem?

Brug din sunde fornuft

Selvom du sikkert kan få en masse gode råd af lokale, så bliver du også nødt til at bruge din sunde fornuft. Det er måske ikke lige det smarteste at stritte med kontanter, smykker eller kamera i fattige områder.

det er ikke farligt at være kvindelig solorejsende

Selvfølgelig skal du tjekke om du har fået de penge som du skulle have af hæveautomaten eller når du veksler og selvfølgelig skal du tage billeder. Men at tælle dine penge mens du går ned af gaden eller have kameraet over skuldreren er bare ikke altid en god idé. Så brug din sunde fornuft og pak dine ting væk når du ikke skal bruge dem.

Jeg gemmer altid kreditkort, kørekort, kontanter osv. som jeg ikke skal bruge i et lås skab på mit hostel. Så er jeg i det mindste sikker på, at jeg begrænser mit tab, hvis jeg bliver bestjålet eller taber min pung 🙂

Husk, de fleste mennesker er jo gode

Men man kan ikke altid være lige heldig og så bliver man nødt til at stole på fremmede mennesker. Det har jeg blandt andet oplevet, da jeg ved et tilfælde endte i et af Johannesburgs farligste områder. Jeg anede ikke hvor jeg skulle hen eller hvor jeg var. Der var en pige, som tog fat i mig og førte mig det rigtige sted hen, men i princippet kunne hun lige så godt have ville stjålet fra mig, men det gjorde hun jo heldigvis ikke 😉

Er det sikkert at rejse alene?
Det er fedt at rejse alene!

Når du rejser alene, så kommer du helt sikkert til at møde mange mennesker og langt de fleste vil dig det godt! Både lokale og rejsende. Du finder helt sikkert nogle lokale, som bare gerne vil snakke eller give gode råd og du kommer helt sikkert til at møde nogle andre rejsende, som vil det samme som dig. Så du er sjældent alene! Med mindre at du selv vælger det 😉

Jeg har yderligere skrevet flere tips til at blive en mere sikker solorejsende her, men generelt er det sikkert ude i verden! Tag dine forholdsregler og du skal nok klare dig sikkert gennem din rejse. Jeg har rejst alene på de fleste af verdens kontinenter (bort set fra Europa og Antarktisk) siden 2011 og har sjældent oplevet noget ubehageligt. Det kan tælles på mindre end en hånd og de fleste gange var det småting, som jeg oplevede sammen med en anden.

Verden er ikke så farlig, som den nogen gange kan virke som om i medierne og lad vær med at lade din frygt for hvad der kan ske stå i vejen for at følge dine drømme. Jeg lover dig at dine bekymringer og evt. fordomme nok skal blive manet til jorden!

Tine

Siden jeg var barn har jeg drømt om at tage ud og rejse. I år 2011 tog jeg for første gang afsted på en længere rejse. Det endte med at blive seks måneders solorejse og siden har jeg blot forsat med at rejse. Jeg elsker kultur, at se steder som jeg ikke har set før og mødet med de lokale. Jeg rejser sjældent med en guidebog eller kort, da jeg er ret god til at finde vej og elsker at gå på opdagelse. Til gengæld er også jeg utrolig god til at miste mine ting og burde snart indberegne erstatning for mistede ting i mine budgetter....

Tak fordi du læser med!

10 Comments

  1. Hej Tine,
    jeg må virkelig sige jeg beundre dig du er taget afsted alene. Da jeg var yngre ville jeg gerne ud at rejse men kendte ingen jeg kunne rejse med og da jeg hverken havde modet eller selvtilliden kom jeg aldrig afsted, så det er først da jeg var sidst i 20’erne at jeg endelig kom ud at rejse.
    Jeg er også nået et punkt hvor jeg har mere mod, selvtillid og erfaring og nu faktisk godt kunne tænke mig at tage på en mindre tur alene.
    Er der nogen lande du vil fremhæve som nemmere/bedre for personer der rejser alene første gang ??

    1. Hej Inger-Marie
      Mange tak for de søde ord 🙂 Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg aldrig forstillet mig, at jeg skulle komme til at rejse alene. Men jeg havde aftalt med en veninde, at vi skulle rejse sammen, men så bakkede hun ud igen. Så jeg havde valget mellem at rejse alene eller slet ikke at rejse og for mig var det slet ikke et valg 🙂
      Sejt, at du har fået mod på det! Jeg synes at der er rigtig mange gode lande at rejse alene i, men mine favoritter har helt sikkert været Sydafrika, Cambodja, Bolivia og Australien 🙂 Jeg har skrevet lidt uddybende her: https://aworldofbackpacking.com/yndlingslande-at-rejse-alene-i/ men du må endelig sige til, hvis du har nogle spørgsmål til det at rejse alene 🙂 Jeg er spændt på at se hvor du eventuelt ender 🙂

  2. Meget sandt !
    Det er typisk FRYGTEN for alverdens FARE der afholder mennesker fra at udleve deres drømme.

    Men en tur i bilen ned af E-45, rygning og inaktivitet dræber vist betydeligt flere mennesker i Danmark end rejser!

    Jeg rejser med børn – på aktive ferier.
    Og der er også to spørgsmål jeg får igen og igen:

    1) Jamen er det ikke bare besværligt?
    2) Jamen – hvordan får du dem til det? (at cykle så langt, eller at vandre i bjergene?)

    Svarene er enkle:
    1) NEJ – det er MEGAfedt
    2) Begejstring – begejstring – begejstring. Det smitter. Og det er det allerbedste trick, når det gælder børn.

    Kh. Line
    http://www.alleud.dk

    1. Nemlig! Og jeg forstår dem godt, det er da lidt skræmmende at gøre noget for første gang. Jeg var da også pænt skræmt over at skulle rejse alene første gang. Jeg frygtede bare mest at jeg ville blive ensom og ikke om det var farligt 😉 Det kan jeg jo så grine af i dag 😀

      Nemlig, det meste handler om indstilling, hvis man tror at det bliver svært og kun ser udfordringerne, så bliver det sværere! Det er lidt det samme når man rejser alene. Man skal bare være nysgerrrig på det land man skal besøge og være åben, så går det meste helt fint 🙂

  3. Super indlæg, Tine. Dejligt hvis du kan få overbevist nogle om, at det ikke er så farligt at tage derud i verden.

    Ikke fordi jeg så ofte har rejste alene men som du også er inde på i dit indlæg, så er det jo ens egen begrænsninger og sandsynligheden for at der sker noget med en, er lige så stor herhjemme som derude i verden.

    De fleste mennesker er hjælpsomme, venlige og imødekommende. Ikke fordi jeg har da bådet prøvet at være syg derude i verden, oplevet en lommetyv osv. men det afholder mig da ikke fra at rejse.

    Lige om lidt sætter jeg mig i et fly uden min mand eller datter som jeg som regel rejser med og det kan jeg da godt mærke jeg ikke lige er super vild med men det afholder mig da ikke fra at gøre det.

    1. Ja, det kunne være rigtig dejligt! Nemlig og jeg forstår da også godt, hvis man finder det skræmmende. Det gjorde jeg da også selv første gang! Det er også rigtig dejligt at rejse med andre, men det er måske ikke alle som vil kunne finde en at rejse med og så er det da ærgerligt, hvis det betyder at man ikke kommer til at rejse 🙁

      Jeg tror at de fleste har været syge eller lignende på deres rejser inkl mig selv og det er da ærgerligt når det sker. Selvfølgelig kan der ske alt muligt på en rejse, men det meste kan jo, som du selv skriver, også ske herhjemme 🙂

      Og hvor er det fedt! Min mor skal også rejse lidt alene rundt i Australien. Hun har heller aldrig prøvet at rejse alene. Hun har måske prøvet at have en alene dag på en rejse, men har aldrig rejst helt alene. Jeg synes det er så sejt når man kaster sig ud i noget, som man måske ikke er vild med. Jeg håber, at du får en fantastisk solorejse! 😀

  4. Det er så godt at rejse ud alene og få en masse oplevelser og erfaringer med sig hjem og i sin bagage.
    Det har jeg også gjort indtil jeg stiftede familie, men jeg forsøger stadigvæk, at lave små storbyture alene eller bare have en dag alene for at opleve byen eller stedet på min måde.

    At rejse er at leve <3

    Godt med denne peptalk, fordi jeg oplever flere og flere unge rejse i flok selv backpackerture, som en grupperejse, suk!!!!

    Bettina 🙂
    http://www.danishadventurer.dk

    1. Det er det! Jeg er sikker på at det er rigtig sundt, at rejse alene i hvert fald bare en gang 🙂 Det vidste jeg slet ikke, fedt! Og endnu federe at du forsætter lidt, selvom du har stiftet familie 🙂
      Nemlig!
      Ja, jeg forstår det heller ikke. Jeg har aldrig helt forstået grupperejser…Jeg vil forsøge at “omvende” så mange som muligt 😉

  5. Hej Tine

    Jeg vil bare sige tak for at have skrevet dette indlæg. Jeg har længe haft lyst til at rejse alene, men har også været lidt nervøs for det. Men efter at have læst dette, så fik jeg samlet mod til og har nu købt en flybillet til Malaysia til september, hvor jeg skal rejse alene rundt i en måned og jeg glæder mig! Tusind tak for at give mig modet! 🙂

    1. Er det rigtigt? Ej, det er jeg bare så glad for at du siger Louise! Jeg håber, at du får en fantastisk tur og bliver vild med at rejse alene! 🙂 Og du skal da have tak for at slå vejen forbi bloggen og endda også skrive en kommentar. Det er altid skønt, at vide at man inspirerer andre til at rejse ud – særligt på egen hånd 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>